Profile
Blog
Photos
Videos
25. Juli
Endnu en dag var rejsedag, vi havde overvejet at tage et stop på tog turen, få på vejen skulle Japans fineste palads befinde sig. Men vi føler for det første at vi har set de Japanske paladser, de ligner hinanden og for det andet var det under restaurering så en stor del af det er dækket under en pressening og det er jo ikke ligefrem smukt eller charmerende, så vi tog hele togturen til Hiroshima, efter vi havde tjekket ud, og slæbt os til stationen. Vi ankom til Hiroshima station, og fandt med en del besvær udgangen fra stationen, troede vi. Vi vandrede ud i det vi troede var Hiroshima, noget skuffende.. Det lignede mest af alt et industrikvarter, med store kedelige bygninger og tomme parkeringspladser... Vejene passede heller ikke rigtig med kortet, så vi undrede os, indtil det pludselig gik op for os at vi nok var kommet ud på den forkerte side af stationen. Vi gik rundt om stationen, og der var den så: Hiroshima. De 500 meter fra stationen til vores hostel, blev pludselig noget længere, men vi kom frem, og tjekkede ind i vores dorm. Efter check in gik vi en tur ind i byen for at se om vi kunne finde noget lækkert at spise, vi endte med at få noget rigtig dårligt mad, æv vi håbede det ville være bedre i Japan. Tilbage på hotellet gik Freja op på værelset, hvor hun åbenbart ventede på at Anette og Ellen fik tjekket mails i fællesrummet og så var klar til at gå tur. Anette og Ellen havde dog ikke lige fanget den, men var i stedet faldet i snak med en dansk fyr (som havde fundet nogle fantastisk dårlige japanske sange de skulle høre), så efter et par timer kom Freja ned i fællesrummet med et meget skuffet ansigts udtryk og kommentaren: "jeg har siddet og ventet på at vi skulle gå tur"...ups... Heldigvis kan humøret altid reddes med en omgang dårlig japansk musik og en endnu dårligere musikvideo.
26. Juli
Anette og Ellen sov fra alle vækkeure i vores dorm, samt alles "stå-op" larm og Freja den søde nænnede ikke at vække dem, så klokken blev mange inden de tre piger tog afsted på dagens udflugt. Vi havde fundet ud af at vores rail pass fungerede til et lille lokalt tog, hvor vi kunne stå af og derefter tage en færge (jep, her virkede det kære togpas også) ud til en lille charmerende ø lidt uden for Hiroshima by. På øen var der gamle charmerende huse, samt et væld af bambier. Nøj hvor var de søde, på trods af at de forsøgte at stjæle vores kort. Vi gik langs vandet ud til en orange dims der har stået i vandet siden 1200-tallet (blev genopbygget efter a-bomben), vi syntes dog at det var mere interessant at tage nogle sjove billeder af den end lige læse hvad det var for noget den varet symbol på, men alle vi har snakket med, siger at den er vigtig?!? Så gik gåturen forbi det lokale palads (som vi valgte at vi uden problemer lige kunne se udefra) og derefter op til et gammelt tempel. Efter en fin gåtur i den lille by bevægede vi os ned til færgen og tog turen hele vejen tilbage til Hiroshima. Her besluttede vi os for at vi ville finde et supermarked, så vi kunne lave noget mad i hostlets køkken. Hvor er det så lige man finder et supermarked, det der nærmede sig mest vi havde set var 7-eleven og vi syntes ikke lige vi kunne købe ind til aftensmad der. Vi spurgte i en lille butik, de forstod ikke hvad vi mente på trods af at vi snakkede med adskillige ansatte, men vi forstod dog at vi skulle vente. Nu kom de så gående med en engelsk-japansk ordbog og så kunne vi slå ordet op og de forstod, smart! Men hvor det så lige var, kunne de stadig ikke fortælle os, så er der jo kun én løsning, det måtte de vise os, en af ekspedienterne fulgte os nu med hele vejen hen til det store supermarked, det er da at være behjælpelig!! Vi fandt vores mad, smuttede hjem til hotellet og ved fælles hjælp fik vi mixet en god aftensmad sammen. Aftenen stod på alt for meget slik i selskab med Pretty Women.
27 juli
Ellen valgte at vække hele dorm rummet (på nær Anette som ikke ville vågne, selv hvis en elefant hoppede i forenden af hendes seng) da hun vågnede tidligt og tænkte "jeg kan ikke sove, jeg løber mig da en tur", så var det bare synd at løbetøjet lå nederst i backpacken, hvor var det nu løbeskoene var og hvad lige løbeuret? Og når ja, det skal da også lige lades op i mens morgenmaden indtages, ups Ellen..
Et par timer efter da de to andre piger også havde fået gnedet søvnen ud af øjnene, gik turen imod the atomic bomb dome, som er den eneste tilbagestående bygning efter bomben og herefter ind i mindeparken, hvor specielt mindesmærket for børnene der døde pga. bomben gjorde indtryk. Her var lavet traner i alverdens farver og størrelser af børn over hele verden, med ønske om håb for fremtiden. En tur i parken var både smuk, men også i den mere alvorlige afdeling, pga. mindet om hvad det egentlig skete. Påvej til museet mødte vi nogle skolebørn, der var ude for at øve sig i engelsk, de kom og spurgte om de måtte stille nogle spørgsmål og jo, selvfølgelig måtte de det. Det viste sig dog være en smule svært at forstå dem engang imellem og da selv læren var så elendig til engelsk, at hun kunne være svær at forstå, ved vi nu hvorfor. Som tak fik vi en trane i noget vældig fint papir. Herefter fulgte et par timer på museet for a-bomben, en frokost og så til noget mere løssluppent, shopping.... I dag skulle der have været faldet 20mm regn de første timer på dagen, kun Ellen der kom gennemblødt tilbage fra sin løbetur mærkede noget til regn, ellers stod den på sol fra en blå himmel det meste af dagen, generelt har vi været ret heldige med vejret på vores rejse, sikke en lækker ting :)
Efter at have handlet ind stod aftensmaden på nachos mmmm.. (denne gang dog ikke med spisepinde) om aftenen snakkede vi med en tysker, der også havde sovet på dorm rummet den foregående nat, men som var tjekket ud, han regnede da med at kunne sove på sofaen i fællesrummet gratis, det var de dog ikke helt enige om på hotellet (men for søren, de tjener jo penge på at du skal betale for et rum, hvad regner du med?), så han måtte pænt tjekke ind på et nyt værelse og vi andre smuttede i seng.
- comments