Profile
Blog
Photos
Videos
28 juli
I dag tog vi turen imod Beppu, en mindre by på en af de sydlige øer, hvor der er hav på den ene side og bjerge på den anden. Vi har nu fundet den billigste overnatning i Japan til dato, yes, og det er ikke engang ulækkert eller noget! Aftensmaden blev igen hjemmelavet. Vi må indrømme at vi ikke har været begejstret over den japanske mad (som er virkelig fed eller består af underligt fisk), så når vi har muligheden for selv at kokkerere så gør vi det! Om aftenen gik vi en tur i byen, freja stod pludselig med numsen i vejret og den ene hånd i jorden, vi undrede os og fandt ud af, at hun havde fundet en afmærkning af en hånd, som de mente var meeeget stor. Vi kunne dog konstatere at den ikke var så voldsomt meget større end vores egne hænder og gættede på at den var på størrelse med en almindelig mandehånd der hjemme. Altså de er skøre de japanere.
Vi kan forresten informere om at der på vores kort over byen er markeret nyttige ting som eksempelvis stationen, hotellet, de to ATM'er der tager udenlandske kort og ... en kameraforretning!
- comments