29 juli
I dag var det tid til at tage til de varme kilder som byen er så kendt for, da vi ankommer ved den anbefalede kilde, viser det sig at være et ganske normalt brusebad, blot med vand fra de varme kilder, hmm.. Det var ikke lige det vi var ude efter, så vi valgte at gå videre og prøve lykken et andet sted. Vi gik ned til stranden, hvor vi konstaterede, at den havde de været så venlige at asfaltere det meste af, hmm sikke en lyst(?).. Vi satte os i den nærliggende park indtil vi opdagede, noget der har været en redning for os hver gang vi ikke lige havde råd for hvad der nu skulle ske, eller hver gang vi lige manglede lidt energi, starbucks! En kaffe og en kanelsnegl blev indtaget og turen gik nu til turistinformationen, vi måtte jo vide hvor vi skulle hen, for at opleve de "rigtige" varme kilder vi havde set billeder af. På turistinformationen fik vi af vide, at vi også snildt kunne tage ud til vulkanen Aso den efterfølgende dag, og dagen efter igen kunne vi så opleve de omtalte kilder. Godt så var det på plads, men hvad skulle vi så lave resten af dagen? I den lille by var der festival om aftenen, så vi besluttede os for at handle ind og få lavet os noget mad, så vi kunne nyde aftenen ude i byen. Stemningen i byen var god, det var tydeligt at (alle andre end os) havde klædt sig fint på og så kunne man ellers lytte til sangeren der stod på scenen, eller kigge i alle de små boder, eller hvad man nu lige følte for. Oppe i bokseringen blev der gjort klar til kamp, folk stimlede sammen og var spændte på hvad der skulle ske. Den første bokser der til høj techno musik bevægede sig gennem menneskemængden og op i ringen så lidt morsom ud, men hvad søren, det var sikkert en lokal fyr. Ved den næste gut blev det lavet et stort nummer ud af entreen og da man endelig så ham nærme sig gennem menneskemængden var han klædt i huleboer kostume, noget japanerne var helt vilde med og der blev grinet i vilden sky. Da de to "boksere" begyndte at slås med masser af falde på halen humor, var japanerne helt flade af grin... Det fortsatte sådan, vi nåede aldrig helt at forstå hvorfor det var så ustyrlig morsomt, men vi må give kredit for den gode stemning og efter 15 minutters tid, besluttede vi os for at nu ville vi gå rundt og se på nogle af de andre sjove mennesker.

30 juli
Vi stod op tidligt, for at tage toget imod vulkanen Aso, dette er verdens største vulkan, med en omkreds af krateret på 130km, vulkanen består af 5 mindre vulkaner, som alle er aktive. Efter et par timers togtur ventede 40 minutters utrolig smuk bustur op til vulkanen. Vi tog nu en cabel-car op til en af toppene, hvor vi skulle kunne få mulighed for at se ned i selve vulkanen, da vi nåede derop viste det sig at området helt tæt på krateret var lukket af pga stærke gasser fra vulkanen, så vi måtte nøjes med at se det lidt på afstand. Vi tog os en en lille gåtur i de smukke omgivelser. Da den afmærkede sti stoppede valgte vi at gå lidt videre på egen hånd, indtil vi fandt en fin klippe vi kunne sidde på og spise nogle medbragte appelsiner og et par kiks. Da vi gik tilbage, kunne vi på lang afstand se en mand der stod og vinkede imod os, da vi endelig kom hen til ham, viste det sig, at han var "sikkerhedsmand", de havde åbenbart lukket hele området omkring vulkanen af og der var gang i en "øjeblikkelig evakuering" fordi gasserne fra vulkanen var blevet så stærke, at det kunne have helbredsmæssige konsekvenser at være omkring vulkanen. Ups, eftersom vi var gået afsted på egen hånd, var det ikke lige noget der var gået op for os. Vi måtte gå ned til busstoppestedet et stykke nede af vulkanen og tage den første bus tilbage til byen, øv altså. Her kunne vi så få lov at tilbringe to en halv time inden der igen gik et tog imod lille Beppu, vi valgte derfor at det var tid til frokost og et spil kort. Ved madlavningen om aftenen gjorde Anette det der skulle vise sig at være en stor fejltagelse, hun svarede nemlig på en inders mange spørgsmål. Da vi var blevet færdige med at spise vores pandekager og sad og slog mave lidt, blev der til vores store overraskelse lige serveret en indisk suppe til os hver.. Vi måtte vel hellere spise lidt af den for at være høflig, selvom et flashback til den indiske mad ikke lige var det vi havde ønsket os. Vi tilbød ham at han da kunne tage den sidste pandekage, det gjorde han så sammen med næsten halvdelen af vores syltetøj (ja, så var der i hvert fald ingen grund til at vi havde sparet) og sørgeligt som det var puttede han suppe og andre stærke ting i pandekagen og mente så, at det skulle vi da også lige smage.. :(
Aftenen blev brugt til at tjekke studiepladser og så blev de ellers diskuteret på livet løs. (Anette blev lige inviteret en tur i byen af den kære inder, men valgte at sige venligt, men MEGET bestemt "nej tak")

31 juli
Efter at have rævesovet lidt ekstra længe bevægede vi os imod det sted hvor der skulle være et lækkert område med varme kilder. I bussen sad vi nervøse, vi betalte ikke da vi gik ind, men alle andre havde nogle billetter med, og hvor er det så lige man skal af, når alting står på japansk og chaufføren også kun taler japansk, så kan det altså være en smule svært. Vi kom frem og betalte da vi gik ud, da vi bagefter snakkede om hvor meget vi havde betalt havde vi ikke betalt lige meget, altså den snyder til chauffør, men eftersom vi er på ferie, kan vi ikke andet end trække på smilebåndet af det. Vi kom ned til de varme bade, hvordan gør man lige sådan noget, Freja observerede meget hurtigt og udmeldte: "jeg fornemmer nøgenhed", så var den da i hvert fald sat på plads, efter først at have vasket sig kunne man nyde nogle lækre varme bade både indendørs og udendørs, alt sammen utrolig lækkert. Vi fik det dog også hurtigt for varmt når både vandet og luften er temmelig varm, så vi brugte metoden med at skylle os med koldt vand fra bruseren en gang imellem, hvordan japanerne klarer det uden, er en gåde. Efter at have soppet rundt i det lækre vand i flere timer, var det tid til at finde os noget frokost. Vi finder os en lille café, og da vi træder ind af døren bryder alle gæsterne ud i grin, hmm.. hvad de grinede af, ved vi ikke, men det var tydeligvis os der var de sjove. Menukortet var selvfølgelig på japansk (det er de de fleste steder, men som regel er der billeder, som vi så kan vælge ud fra ved at pege). En sød ung pige i caféen tilbød at oversætte for os, så vi kunne få bestilt os noget mad. Hun fortalte os også, at hun for tiden var ved at gøre sig til Master i varme bade, og at der bliver delt farvede håndklæder ud, ligesom i karate, så når man er master får man et sort håndklæde, jep det kan man åbenbart også. Ellen var den der fik serveret først, ekspeditrisen ligger et par spisepinde og ser spørgende på Ellen, der får signaleret at det er fint. Hele caféen sidder nu og kigger på Ellen for at se hvordan hun klarer den der med pindene, ellen tager med sikker hånd en klump ris som første mundfuld og anerkendelsen var reddet, flot klaret Ellen!
Hjemme i Beppu igen skulle der laves aftensmad inden aftenens udflugt, nu kom inderen med en majs han lige synes vi skulle have (gad vide hvad han pønser på denne gang?), han fik også spurgt om vi skulle ud om aftenen og om hvornår vi gik. Da vi så os muligheden for at stikke af uden ham gjorde vi det og bevægede os ned til det fyrværkeri som skulle afslutte byens sommerfestival. Fyrværkeriet kunne ses fra stranden (jep asfaltstranden) ud over vandet hvor det blev fyret af fra nogle store skibe. Der var lækker musik fra nogle store højtalere og så kunne man ellers nyde fyrværkeri i en hel time. Det var en helt fantastisk smuk oplevelse, som ikke kan beskrives, men som helt sikkert skal opleves! Så fantastisk at man næsten glemte hvor ondt man fik bag i ved at sidde på den hårde stenede asfalt. Vi kan i øvrigt fortælle, at hvor vi i Danmark bare forsøger at få rakketterne til at blive runde, så springer de her ud som smileys, hjerter, sommerfugle, svampe og andre fine figurer. Ja, der er ikke andet at sige end at Japan kan det der med fyrværkeri og at det var helt unikt.