Profile
Blog
Photos
Videos
3. August
I dag ringede vores vækkeuret allerede kl 3.45, fordi kl 5 præcist begyndte Tsukiji fiskeauktion, verdens travleste fiskemarked, hvor en tredjedel af verdens fisk bliver solgt. Det var hårdt at slæbe vores sløve kroppe op så frygteligt tidligt, men vi havde hørt at det gjaldt om at være der til tiden, og at det helt klart skulle være et syn værd. Og det var det! Ved ankomsten blev vi tildelt en lækker orange refleksvest, og så gik vi ellers på en lang række en og en sammen med de 57 andre turister. Vi blev ført gennem betonhaller fyldt med travle fiskehandlere, container, trailere, liftvogne osv, indtil vi kom til tun aktionen, hvor vi blev guidet ind i en smal turistpassage. Herfra var vi på begge sider omgivet af gigantiske frosne tun lagt på rad og række til inspektion og salg. Hundredvis af mænd rendte rundt med hakke og lup til at undesøge dyret til det yderste. De vendte og drejede de store tun og kiggede grundigt på de små kød prøver der var lagt frem ved hver fisk, altsammen for at notere sig standarden og forhåbentlig komme ud med det bedste kød. Efter et kvarters tid ringede det med klokken og auktionen gik igang, fire herrer, måske flere, styrede deres egen auktionsgruppe og råbte gennemtrængende i kor i en rytme der for os kunne lyde som en sang. Det var utrolig sjovt at opleve, men helt umuligt at følge med i, det er os en gåde hvordan de kunne nå at registrere og notere hvem der bød på hvad, men det så ud til at fungere, for lidt efter slæbte de hver især væk med dagens fangst.
Selvom de syngende fiskere havde fået os i godt humør måtte vi dog bøje os for søvnen og tage tilbage til vores hostel for at få et par timers ekstra søvn.
Efter en god lille lur var dagens næste punkt american apparel, en virkelig skøn tøjbutik som vi desværre ikke har derhjemme, og jo den besøgte vi også dagen i forvejen, men Tokyo rummer mere end en af disse butikker og vi var blevet fristet til mere. Jagten gik derfor ind på de andre, og derefter også lige en tur tilbage til den samme som den i går, bare for at gøre de sidste afsluttende køb.
Da det nærmede sig aftensmadstid besluttede vi også at det skulle være i dag vi ville besøge restauranten Gonpachi. Restauranten som bliver brugt i Tarantinos film Kill Bill, en blodig og gigantisk kampscene mod "the crazy 88" udfolder sig midt i restauranten, det var jo klart at vi blev nødt til at spise her en aften. Da vi kommer bliver vi modtaget af et velkomst råb fra køkkenet, og hele stedet oser bare af ren hygge og god stemning. Køkkenet er åbent så man kan fra sin plads følge med i den energiske madlavning til vores store glæde. Vi fik en masse kød og grøntsager på spyd og nogle lækre bagte kartofler, dejligt og ufint lige som vi vil have det. Der var mange ting som vi kunne kende fra filmen, men der var også mange ting som manglede og som var tilføjet. Og så så det hele også bare meget større ud på film, men sådan er det vel altid, vigtigst af alt så havde vi en rigtig god oplevelse.
4. August
Vi ville oprindeligt gerne have brugt dagen i dag på at bestige Mount Fuji, men da vi dagen i forvejen havde spurgt i receptionen måtte vi konkludere at det ikke kunne lade sig gøre, for der var kun plads på en bus som tillod os tre timer på bjerget, og det var alt for lidt tid til at komme nogle steder, desværre. I stedet tog vi ud til en såkaldt ny by kaldet Odaiba som ligger på en lille ø i Tokyo. Her susede vi lidt rundt i øens tre sammenhængende shoppingcentre, man skulle tro det er lyv, men vi var faktisk kørt lidt død i shopping så vi brugte det meste af tiden i et pandekagehjørne. Pandekagerne var virkelig lækre og vi nød dem i stor stil, men vi havde vores hyr med at bestille dem, for som meget er her i Tokyo så var betalingsservicen effektiviseret om til en betalingsautomat hvor alt, igen igen, kun stod på japansk, så selvom den søde kvinde kun var der til at lave pandekager så måtte hun give os en hånd eller to med at hitte ud af automaten.
Udover pandekager så var der også en lækker terrasse til centeret hvorfra vi kunne nyde udsigten til Tokyo by og den knap så farvestrålende, men stadig imponerende regnbuebro.
Langs vandbredden var der også en konstrueret strand som vi hyggede os ved og nød det utrolig dejlige solskinsvejr.
Japan er jo kendt for deres sushi, så vi ville da være nogle skarner hvis vi ikke prøvede den imens vi var her. Vi fandt et hyggeligt sted i centeret og imens Anette trygt holdte sig til de velkendte ruller, som altid bare er rigtig gode, så forsøgte Freja og Ellen sig med diverse fiskeforme, noget var godt og noget var bare underligt, men alt i alt var det meget lækkert, så det kan japanerne også, og vi har bestemt ikke mistet modet på sushi.
- comments