Dag 14. Tirsdag d. 18/1-2011 (23.05)
Endnu en fantastisk dag i New Zealand, eller dagen startede med at være overskyet og kold, hvilket var ret nederen, der har ellers alle dage været godt vejr, så jeg kunne ikke rigtigt brokke mig over det. Jeg fik ordnet mine morgen ritualer bad, morgen og skiftet tøj.
kl. 09.00 skulle vi mødes til dagens udfordring, nemlig mountain biking! Lærene havde sørget for nogle mountain bikes som der stod på en lille plads, ikke langt fra campingpladsen, der skulle først findes en cykel som der passede mig, og ligeså skulle de andre, så der var en del forvirring i starten ,men der kom styr på tropperne.
Efter en times tid ca. var alle klar til at tage afsted. Der var blevet inddelt grupper efter hastighed, jeg var selfølgelig på det hurtige hold. gruppen begyndte at rulle derud ad, vi kørte ud til en skov, hvor der var kunstigt lavede stier specielt lavet til mountain biking. Vi skulle køre noget der hedder "single track" som er hvor man kører på smalle stier, en og en. jeg var nummer 3 fra den første, som der var intruktøren. Fra starten af kunne jeg lide at køre på de små stier, der blev sat et godt tempo, og jeg susede over de små bump, der snoede sig igennem skoven. Der gik ikke længe før jeg lavede små flyvehop ud over de bump der lå på min vej. Det begyndte at regne efter kun en halv times kørsel, så jeg blev hurtigt mudret, men jeg havde taget tøj på til det. Turen gik op ad små bakker, ind og ud af skoven, vi kom ud til stranden enda på et tidspunkt. kl13.00 skullder holdes spise pause, det var meget koldt når vi ikke cyklede, det var nemlig begyndt at blæse, så efter frokost kunne man tage hjem hvis man ville, her slog jeg til da jeg var blevet ret kold! jeg cyklede hjem med engruppe, og fik vasket cyklerne. Men en super fed tur, med et bredt spektrum af mountain bike udfordringer.
Jeg gik i bad lige med det samme da jeg var færdig, mudret var over alt så det skulle gøre godt med et bad. kl. 15.15 skulle vi alle sammem ind til byen Chistchurch, som er en ret stor by, jeg havde derfor en time som jeg slog ihjel med at læse lidt i min bog.
I Chistchurch skulle vi spise aftensmad, men vi havde nogl timer inden, hvor vi kiggede lidt på shops, og byen. Jeg havde glemt mit kammera igen, så jeg kunne ikke selv tage nogle billeder, men det var der andre der gjorde, dem får jeg bare senere;)
Vi skulle spise på en restaurent, der hed "The fish and chips shop" man skulle ikke tro på navnet at det var en god restaurent, men det var det. Jeg bestilte fish'n'chips da det var noget som stedet var kendt for sagde Rasmus. Da maden kom ind, så jeg Peter havde bestilt en lækker lammeret, og jeg blev mega misundelig, det sagde jeg til ham, og han tilbød så at han ville spise halvdelen af sin mad, og jeg gjorde det samme , så kunne vi bytte. Det var super sødt gjordt af ham syntes jeg!
kl. 21.30 var ca. tilbage i campen. Peter skulle bruge computeren først, han skulle snakke med annamay (hans kæreste) over skype, jeg hjalp ham også lige med at sende nogle blomster til hende fra interflora bagefter. Det blev endeligt min tur til at bruge computeren , jeg blev først færdig med at skrive blog, og checke mails, og få styr på det sociale cyperspace liv kl. 23.40, hor jeg kort efter gik i seng.

Dag 15 Onsdag d. 19/1-2011

Der er ikke så meget at sige om dagen idag. Den skulle stå på bilkørsel hele dagen, vi skulle fra Christchurch til Mount Cook, det skulle tage 6 timer. bilerne kørte fra campingpladsen kl. 09.30 jeg havde lige scoret mig en god plads i en af bilerne, men skulle fik at vide i sidste øjeblik at jeg skulle skifte til "lære" bilen, som der var en lille personbil. Rune en af de intruktøre der er med på turen ejer bilen, han bor på New Zealand, og man han skule bruge end er minimum var 25 år pga. noget med hans forsikring, og den tjans fik jeg så.
jeg startede med at side på føre sædet, hvor jeg læste lidt indtil jeg faldt i søvn, tror dog ikke jeg havde sovet mere end 20 min. da jeg blev vækket fordi der skulle handles ind til de næste 3 dage. jeg fik ansvaret for en aftensmad til en af dagene, samen med Mette og Peter som jeg også sover i telt med, det fik vi styr på ret hurtigt. efter der var blevet handlet ind, var det min tur til at køre, jeg kørte en halvanden time indtil vi skulle holde frokost. Efter frokost sad jeg bare og læste bog indtil vi var fremme ved mount cook. Her fik vi slået telt op, og levet aftensmad som bestod af spagetti med kødsovs. Dagens sidste opgave bestod i at vi skulle holde et lille møde om hvad der skulle ske imorgen, samt at evaluere lidt her halvvejs, om der var noget nogen var utilfredse med, det resulterede i en times dikution omkring at nogle syntes at der var en dårlig stemning når vi spiste, og at folk var nogle grippe når der skulle tages mad. jeg syntes bare det var mundhyggeri, mellem nogle som der var med, jeg deltog ikke rigtig. Da skænderrierne var overstået blev der forelagt 4 ruter man kunne gå, en kort en der gik op ad et bjerg, og 2 længere ruter men på noget lidt fladstrakt sti. Peter og jeg valgte den der gik op ad bjerget, da det ville give den bedste tur i vores øjne, vi skulle op i en 1900 m højde ca. det var en lille hyggelig gruppe som der skulle op på bjerget, som der foresten hed mount oliver. jeg gik direkte i seng efter mødet.

Dag 16. Torsdag d. 20/1-2011

Det syn der mødte mig da jeg stak hovedet ud af teltet denne morgen i New Zealand, var ikke helt hvad jeg havde håbet;( Skyerne hang tungt nede i den dal vores lejr lå, skyerne så meget truende og regnfulde ud.......Jeg var den første ude af teltet da jeg havde lovet at stå op og lave morgenmad til mine telt homies (Peter og Mette) jeg var oppe kl. 07.00 ca. og vi skulle være klar ril at ateg afsted på degans vandring kl. 80.00 jeg skulle gå højt op af et bjerg, til en lille hytte der hed "Mueller Hut" campen lå i omkring 700 m.o.h og hytten lå i 1900 meters højde, så det var noget op i vejret vi skulle.
Det var Nicholai der skulle være vores gruppe "føre" det var også ham jeg gik sammen med i "Nelson Lake Park" det var det første sted vi havde vandret. Nicholai er bare en mega cool fyr der er totalt chiller, hans siger ikke så meget, man han tager stilling når der skal tages stilling til noget, ellers lade han meget os, som der er i gruppen bestemme hvad vi vil. De 3 andre "Lære" er lidt mere dominerende, så Nicholai falder lige i min smag som trupføre.
Opstigningen var ret stejl man det gjorde ikke noget, da det kun var dagsrygsækkealle havde med, så det gik over stok og sten. Desværre var der som sagtmegt overskyet, så der var ikke noget at se, tror der ville hhvae været en virkelig smuk udsigt, da det var på stejle skråninger vi gik ad højt oppe imellem bjergende, denne dag kunne man dog dårligt se 20 m frem for sig øv øv! Det betyder dog ikke det ikke var en god tur, vi var en lille intim gruppe på 6 så vi fik tiden til at gå med at snakke, joke og grine med hinanden. Det tog os gdt 3.5 time at nå toppen.
Mueller hut, var en blikdåse, hvad jeg mener er at hytten var lavet helt i blik og var malet knaldrød, hytten stod oven på nogle stolper så den var hævet over jorden. Her spiste vi vores medbragte madpakker og fik os et velfortjent hvil oven på den hårde opkstigning. Efter godt 45 mi. spisning/afslapning skulle vi samme vej ned af bjerget, farten var da noget hurtigere på vej ned. På vej op ad det fleste vandring bjerge er stigerne markeret med nogle stolper med orange pile på, så da vi gik fra mualler hut blev vi enige om at tælle alle stolperne på vej ned, det blev hurtigt til en leg om hvem der kunne gætte hvor mange stolper der var ned ad bjerget, plus at så havde man noget at tage sig til.
Vi kom halvvejs ned af bjerget og pludselige letted tågen, som der egenligt var skyer og vi kunne se noget af den smukke udsigt som vi slet ikke kunne se på vejen op. Det var meget smukt, som en lille bonus hørte vi lige pludseligt nogle mærkelige lyde, som der viste sig at være "Kea" papegøjer, dem havde vi bl.a. også set i det Zoo hvor jeg var høvding, men det var noget helt andet at se dem i virkeligheden, sådan helt som de skulle være......vilde og i naturen hvor de høre hjemme, det var rigtigt sjovt at opleve det! Det tog kun 2.5 time at komme ned fra bjerget, det erhelt vildt var meget forskæl der er på at gå op og ned.
Resten af dagen gik med madlavning og pakning til dagen efter, da lærene hvade besluttet at vi skulle rejse videre fra mount cook en dag tidligere end vi først havde regnet med pga. det dårlige vejr. Det vil betyde at vi kom til at have en ekstra dag i queenstown, som er der vi slutter rejsen med lærene, og vi skal til at gå solo:D Morgendagen ville byde på endnu en lang transport dag med 7 timers kørsel, suk!

Dag 17. Fredag d. 21/1-2011

Jeg havde igen trukket nummer til at lave morgenmad, jeg er nok bare den mest morgenfriske af dem som jeg sover i telt sammen med, det gjore mig egneligt heller ikke noget, da det betød at jeg ikke skulle tage opvasken, hehe. Jeg stop op kl. 07.30 og vi skulle køre kl. 09.00. Denne dag var igen grå overskyet, og lidt kold.
Igen er der ikke så meget at sige om dagens kørsel, jeg skulle være med chauffør i den lille personbil, så når jeg ikke kørte læste jeg i min bog. De sidste 2 timer af den nok 8.5 timer lange kørsel med regnet pauser, er dog noget som der værd at skrive om. Det skulle nemlig være en af de smykkeste ruter man kunne køre i hele New Zealand havde vi set i en rejseguide, der var endda forfattere og digtere der havde skrevet digte om denne strækning. i tagt med at vi var kommet længere ud på landevejende, vejret også blevet super lækkert. Den såkaldte "smukkeste" strækning i New Zealand, startede med at vi kørte igennem et smukt landskab, let bakket, med bjergende rundt omkring os helt ude i horrisonten, meget smykt og idylisk! derpå kørte vi igennem en jungle nærmest, elleren urskov, hvor vejen snoede sig igennem de grønne farverige urskov. Skoven blev erstattet af bjerge som der lige pludseligt var kommet tæt på, og ikke bare nogle klipper ude i horisonten, nu snoede bilen sig igennem dale med kæmpe bjerge, med små fandfald sombrusede ned af siderne på de fugtige bjerge, jeg sad helt klistret til bilruden for at få alle intrykkende med, det var hlet sikkert den smukkeste køretur i mit liv! Vores destination var en lille hytte for enden af dalen, i et område der hed "Milford Sounds"
I hytten var der dog allerede en del mennesker, og det var ikke alle der kunne få sig en behagelig madras at sove på. Der skulle bruges nogle frivillige til at sove i telt, Peter og jeg meldte os. Tellet fik vi slået på, men det gik hurtigt op for os at det ikke ville blive en særlig behagelig nat da vores telt var helt vådt, og det småregnede stadig, det kunne godt mærkes på Perter's humør at det ikke lige huede ham! Men der var ikke så meget at gøre ved der var nogle der blev nød til at sove i telt. Til aftensmad, fik vi pasta salat med tun, derefter var der møde om de ruter vi kunne få lov til at gå. Jeg valgte den korte rute, det samme gjorde Peter, da vi begge var ret trætte og at de sidste vandringer havde været ret hårde, den korte rute var også den eneste der ledte til en hytte, hvor vi muligvis kunne sove i hytten? Det var igen Nicholai, som vi skulle have som trupføre, vi havde været ret heldige med at vælge de ture som han skulle stå for.
Peter kom på den ide et vi kunne sove i bilen istedet for at sove i vores våde telt, så kunne vi også få tøret vores indertelt så det var tørt til næste dag, hvis der ikke var palds i den hytte vi skulle ud til, det måtte vi gerne.
I Bilen var der lige plads til os, jeg kunne dog ikke have mine skuldre i den midtergang, hvor jeg skulle ligge, så jeg blev nød til at sove med armene stikkende ud imellem 2 sæder, Peter sagde det så meget sjovt ud, der blev også taget et billede, hehe! Selvom det havde været en dag hvor afsted der skulle køres langt havde det nu været med nogle ganske gode oplevelser alligevel.

Dag 18. Lørdag d. 22/1-2011 (kl.21.30)

Den første følelse jeg havde da jeg vågnede, var en stiv smerte i min skulderen. Jeg havde kun kunne sove på den ene side hele natten, da der ikke var ret meget plads i bunden af bilen, varmt havde det nu heller ikke været, endog en nat med okay søvn. Jeg fik skruet mit korpus ud af soveposenn og gik igang med at pakke de ting som der skulle bruges til dagens tur. Jeg fik da også sparket til Peter, da han ikke vågner lige så let som mig. Vækkeuret var ringet kl. 07.40, og 40 min. senere havde vi pakket alle vores ting sammen, klar til en gåtur. Udenfor var solen så småt begyndt at stråle med sin varme, det lovede godt for dagen der skulle komme.
Havregrød med kanelsukker igen, er ikke min yndlings morgenmad efter godt 3 uger i New Zealands varme, jeg glæder mig til at jeg selv kan bestemme hvad der skal stå på morgensmads menuen, her om en lille uge når Peter og jeg rejser alene videre
Gruppen som jeg skulle vandre med, skulle køre eet liille stykke ud til det sted hvor vores vandring skulle starte. Der var kommet styr på maden, som der blev pakket i bilerne sammen med taskerne, og os selv. Bilen skulle deles med e anden gruppe som der skulle sættes af på vejen, køreturen tog ca. en time.
Parkeringspladsen hvor vores bil skulle holde imens vi var på tur, Var en lille lysning inde i urskoven som vi skulle vandre igennem de næste mange timer. Inden vi kunne komme igang, skulle maden fordeles. Jeg fik igen puttet en masse ting i min taske, jeg vil sige uden at jeg kan være 100% sikker, da jeg ikke løftede alle de andres tasker, at jeg havde dagens tungeste taske, men det var okay da jeg er bygget til at kunne sådanne udfordringer.
Turen igennem junglen var utrolig smuk, alt var helt groet til og uberørt igennem tusinder af år, hvor alt bare har fået lov til at stå og falde som det lyster! Vandfald og små vandløb, faldt vores vej forbi. Efter et par timers gang gjorde vi holdt, og nød frokosten i smukke omgivelser med cikader der nærmest overdøvede vores snak. Da den sidste klapsammen sandwich var spist efter godt 50 min. pause gik vi videre. En halv times gang senere stoppede vi op en lille hænhebro hvor man kunne så ned i det klare vand der løb under, og her så vi nogle store fede ål, magen til dem vi havde set i det maori zoologiske have en uge tidligere, der stod vi og kiggede en lille stund, indtil Nicholai sagde vi skulle gå videre.
Der var kun 20 min. til vi var ved hytten, det stod der på et skilt vi passerede, så der blev gået rask til, det var der egentligt hele vejn turen som vi troede tog 4 timer eller mere tog kun 3 timer. ca. 5 min. før hytten skulle vi over en 20 lang hængebro, ved hængebroen hang der dog et lille skilt hvor der stod "2 min. to waterfall" så taskerne blev hurtigt smidt på jorden og folk småløb næsten derhen, der begyndte at småregne, men der var høj sol, det regnede pga. at bår vandet fra vandfaldet ramta vandet i bunden af faldet, blev der små dråber vivlet op igen, så derfor småregnede det. en helt utrolig oplevelse at se et vandfald så tæt på!
15 min. gang fra vandfaldet ankom vi til hytten kl. var her omkring 15. hvis der ikke var plads i hytten skulle vi sove i telt, så vi blev alle glade da vi kom og så at der ikke var nogen i hytten, men der kunne sagtens nå at komme flere inden dagen var omme, men vi krydsede fingre. Peters og mit telt var stadig vådt fra om morgenen, så som det første fik vi lagt vores telt til tørre i solen, derpå fandt jeg min bog frem og begyndte at læse, eftermiddagen gik med at læse og nyde den super flotte udsigt, der var fra hytten. Det var rigtig dejligt bare at kunne slappe lidt af uden at skulle stresse over noget, det var også det der havde været planen ved at tage den korte tur, så jeg kunne få lades batterierne lidt op.
Kl. 17.30 begyndte Nina og jeg at lave noget aftensmad. Vi skulle have paprika gryde med pølser og bacon, og der var også en masse grønsager, der var ris til. En super lækker aftensmad hvor alle blev mætte, der blev vasket op og jeg fandt mig til rette med min bog igen. inden jeg gik til køjs fik jeg lige tid til at bloge lidt.

Dag 19 Søndag d. 23/1-2011

Det er egentligt Tirsdag d. 25 idag, men jeg har ikke lige været så god til at skrive, så jeg er lige ved at indhente noget af det tabte, hehe!
Men i søndags havde vi ikke særligt travlt, da det havde taget en time mindre at gå ud til hytten end først antaget, derfor skulle vi først være klar til at gå kl. 11.
jeg stod dig op kl. 08.00 ca. da jeg syntes det er spild at ligge og snue hele dagen. jeg kom op og Nicholai stod også op sammen med mig, og vi gik igang med at lave lidt morgenmad. Jeg brugte derefter lidt tid på at pakke min taske så den var klar, jeg kan godt lide at have styr på tingene så jeg ikke skal stresse i sidste minut.
Nicholai sad og kiggede på kort, og så så at der var en meget større vandfald lige hvor vores bil holdte. Det var 275 m højt, derfor besluttede vi at gå kl. 10.30 istedet for.
Turen hjem var tempoet noget højere, og det resulterede i at vi kig turen tilbage på 2 timer. Der blev dog heller ikke holdt frokost pause, som nok gjorde at tuen ikke tog så lang tid. Ved bilen blev frokosten fundet frem, og vi fik lidt indenbors. Et par stykker af de andre tog sig en dukket i den nærtliggende flod. Jeg havde dog ikke lige overskud til at hoppe i det iskolde vand, der kom direkte op fra fjeldet.
Vandfaldet på 275 m var dog ikke nært så flot som det første vi havde set. Det havde kun været 31 m men der var var vi meget tættere på, og det havde gjort et større indtryk. Det store vandfald så vi på en hudrede meters afstand vil jeg tro, der var en plads hvor man kunne se det og tage billeder, det var lidt mere turistet her.
Jeg skulle køre bilen hen til et opsamlingspunkt, hvor vi skulle hente de andre grupper. Bilen rullede ind på p-pladsen, hvor vi skulle hente de andre, men de var ikke komme endnu:S Ventetiden kom op på to en halv time inden de ankom, hvilket var lidt kedeligt! kl. var vel omkring 16.00 da vi endeligt kørte derfra. Jeg kørte hele vejen fra p-pladsen til Queenstown, turen tog knap 5 timer. Det havde været en rigtig god tur i bilen, vi hørte musik og bare nød at køre igennem det smukke bjergfyldte landskab.
Queenstown er en smuk by som der ligge i en dal af bjerge, hvor der er en sø nede i bunden. Ude i siden helt nede i enden af dalen ligger bbyen Quenstown så, det er nok den smukkeste by jeg nogensinde har set, det er helt fantastisk. Caravanen af biler rullede ind på den campingplads som skulle være vores hjem her de sidste dage. Da der var blevet slået telt op, og ordnet et par småsager gik vi alle ned til byen. kl. var her blevet21.15 så vi var blevet godt sultne. Rasmus havde sørget for en mexicansk aftensmad. Vi kunne vælge forskellige mexicanske retter, jeg valgte en burrito. Burritoen smagte rigtigt godt, emn der var ikke ret meget, så Peter og jeg vandt en lokal kebabmand, hvor vi fik en dürüm med lammekød til at få lukket det sidste hul i maven inden vi gik tilbage til lejren.
Jeg gik i bad for første gang i 5 dage, det var vidunderligt. Efter badet gik jeg i posen med min bog, og læste lidt inden jeg faldt i søvn.

Dag 20. Mandag d. 24/1-2011

Jeg vågnede svedende i teltet, hvilket var et godt tegn da det betød at solen skindede udenfor, og at det forhåbentligt ville blive en god dag. Da jeg stak hovedet ud af teltet mødte der mgi et smukt syn! Solen slikkede op ad bjergenes sider, og der var ikke en sky på himmelen. Det var ikke alle der ville med ud og mountainbike denne dag, da mange var trætte og havdebrug at slappe lidt af. Jeg ville dog ikke gå glip af en god tur på cykel, med lidt fart og spænding.
Gruppen der skulle ud of cykle bestod af 15 incl. lærere. Vi mødtes kl. 10.00, og gik ned til stedet hvor vi fik udleveret cyklerne. 15 min. senere var alle klar med deres cykler og hjelme.
Der var godt fart i hjulene hen over mindre bakketoppe og ned igen. Vi samledes ved en parkeringsplads, hvor vi blev delt ind i grupper. Der var turbo og slowmo hold, jeg fik huslet mig ind på turbo holdet der bestod af en 7 stks ialt, kun drenge af en eller anden grund? cyklerne rullede ned af en lille sti, der fra starten af gik meget stejlt ned. Ikke lige det bedste at starte ud med når man er en gruppe nybegyndere. Alle stod af mange gange for at trække hen over stejle sten m.m. Sune (Læeren) sagde at det første stykke bare var et transport stykke som der bare skulle overståes, inden vi kom til de rigtige mountainbike stier. Indeligt kom vi frem til toppen, hvor de rigtig stier kunne begynde. Til at starte med var jeg lidt usikker, men jeg blev hurtigt modigere. I takt med at modet steg, så gjorde morskaben i det også. Hvis jeg var blevet filmet mens jeg cyklede, ville jeg have været et stort smil. Jeg skreg højt når jeg fløj nedover de stejle stier, og små flyvehop. Man lære virkeligt hurtigt når man sådan for lov at prøve sine grænser af, jeg kom hurtigt til at skride i svingene i de skarpe hjørner, for at komme hurtigere rundt. Farten blev heller ikke sat ned som tiden gik. Det var nok det sjoveste jeg har prøvet længe, jeg elskede det fra starten! Vi susede op og ned af små stier, i en 2-3 timer vil jeg tro, tiden fløj afsted.
Helt sikkert en oplevelse som jeg er glad for jeg sagde "ja tak" til. Da tiden var kommet til at vi skulle rulle hjemad igen, ævrede jeg mig over at vi ikke rigtigt har de samme muligheder i Danmark til at mountainbike. Der er desværre ikke rigtigt nogle bjerge i Danmark så man kan få nogle længere nedkørsler.
På turen hjem, var der nogle lange seje opstigninger, som der hev de sidste krafter ud af mine ben. Turen hjem føltes meget længere end udturen, det skyldtes nok at jeg havde kæmpet mig vej op ad stejle bakker for at kunne køre nedad igen. Efter en halvsej kamp tilbage til udlejningsstedet, sjoskede jeg hjem til lejren for at få mig et dejligt varmt bad.
Helt ren og frisk efter badet, satte jeg mig ned i tv stuen med min computer for at checke mails, og skrive hjem til familien. En time sad jeg ca. og hyggede med min computer, da det var blevet tid til aftensmad.
Noget af en overraskelse da jeg kom ned til aftensmaden, vi skulle have burgere. Der var alt hvad man kunne begære at få i en burger, og der var til med dessert! Ckololade foundue med frugt, Sara en fra gruppen havde nemlig fødselsdag Søndag d. 19/1. Det skulle fejres med lidt lækkert! Efter afttensmaden sad jeg og hyggesnakkede med at par stykker i tvstuen med en øl. Jeg gik i seng kl. 22.30 ca. hvor jeg lagde mig for at læse lidt bog.
Nu er jeg endeligt opdateret med blogging, er sku ikke altid lige god til at få skrevet hver dag. Håber at i kan forstå hvad jeg skriver, og at det ikker er alt for rodet:S