Dag 27 Mandag d. 31/1-2011
Natten have været den værste jeg havde oplevet i New Zealand. Vejret var blæst helt vildt op i løbet af natten, jeg havde flere gange været bange for om teltet nu blæste væk. en ret skræmmende tanke, da det er mit hjem p.t. Nogle gange ruskede det så meget i hele teltet at jeg vågnede, selvom jeg havde ørepropper i. Op til flere gange lå jeg og gik hjertebanken, endog måtte jeg op og sikre mig at alle pløkker sad i jorden.
Det blev endeligt morgen, jeg tittede ud af teltet. Der var ikke væltede træer som jeg havde forventet, sådan som det havde lyt om natten, kunne man ellers sagtens have troet det! kl. 07.15 havde vækkeuret ringet. jeg gjorde noget morgenmad klar i fælleskøkkenet. Peter kom stavrende med klatøjne 10 min. senere. Det var ikke kun på grund af at han var træt at han havde klatøjne. Peters liggeunderlag var punkteret i løbet af natten, det satte sig lidt på hans humør. Jeg forsikrede ham dog at det skulle vi nok få styr på! Et punkteret liggeunderlag er ikke et problem for en hårdet håndværker
Lige som vi blev færdige med morgenmaden begyndte det at dryppe med regn. Det satte en ild i røven på os begge. Teltet skulle pakkes sammen i en fart, så det ikke skulle ligge vådt i bilen hele dagen. Alle vores ting blev slæbt hen under et halvtag, derpå blev taltet pakket sammen. Under halvtaget pakkede vi taskerne. Taskerne fik vi lov til at stille i receptionen inden vi gik over og hentede bilen, der var også lige tid til et bad inden vi gik.
Peter og jeg gik kl. 10 over med "DCR rentals" hvor vi skulle leje vores køretøj. En lille sølv-hvid femdørs, med et ret stort bagage rum. Prisen var 385 $ 8 (1600 kr.) for 11 dage, der blev skrevet under på div. papirer og 5 min efter vi var kommet havde vi vores lille bil. Den havde automat gear, ret lækkert da der bliver kørt i venstre side i New Zealand, og gearet derfor sider i samme side.
Første stop var wellington big city. Her havde vi hørt der skulle ligge New Zealands national museum som vi gerne ville se. Køretiden til museet kaldet "Te Papa" var vel en 30 min. Det var ikke noget problem at finde en p-plads. Museet var super flot og gratis at komme ind. det første vi så på var dyrelivs afdelingen. her var der mange forskellige dyr. Det mest fecinerende var dog en 4.5 meter lang blæksprutte, som der var koncerveret i et kæmpe montre med en gulig væske. Blæksprutten var fanget levende på en stor fiskekutter.De næste 4 timer gik mad at køre i bil nordpå. Destinationen var Ohakune, en lille by nær Tongariro national park hvor vores vandring skulle starte onsdag. Vejret var gråt hele vejen, men der var musik, og vi hyggesnakkede hele vejen. Det var bare så dejligt at have en bil, det gav en enorm frihed.
I Ohakune fandt vi hurtigt en campingplads det kostede kun 19 $ (80 kr) pr. nat. Peter ville gerne have lappet hans liggeunderlag, hvilket jeg godt kan forstå. Han fandt en balje med vand, vi brugte ca. en 45 min. på at finde og lappe hullet. Eftensmaden var toast med pølse og frisk ost. med tilhørende agurk. Morgendagen skulle bruges på at købe ind, og spørge i et I-site informationscenter ang. kort og vejrmeldinger de dage vi skulle være afsted.

Dag 28 Tirsdag d. 1/2-2011

kl. 08.00 stod vi op. Dagens første opgave efter morgenmaden + bad, var som sagt, at finde ud af nogle informationer omkring turen. Fra campingpladsen i Ohakune gik vi ca. 5 min. til det nærtliggende I-site info. center. Det var en yderst venlig dame i receptionen. Hun gav os en folder, og viste os ruten på et stort 3D kort de havde i centeret. Han sagde at vi kunne få nogle mere detaljerede kort i D.o.C. centeret ved national parken i en by der whakapapa village. Kortet viskulle have med var ikke vandtæt, så vi skulle bruge en plastlomme som det kunne ligge i, når vi gik. Til dette formål skulle vi bruge en friluftsforrretning. Den nærmeste frretning lå i en by kaldet Taupo, der lå en små 2 timer væk. Peter og jeg havde tænkt at en køretur ville være meget fedt. Bilen blev hentet på campingpladsen, og turen begyndte!
Det var en fantastisk dag, uden en sky på himlen. Der blev ikke holdt mange stop på turen. et enkelt stop for at tage billeder, og spise lidt frokost.
Taupo var en meget turistet by, en parkingringsplads var dog ikke noget problem. Første opgave var at finde en frilufts forretning. Ikke det nemmeste, skulle det vise sig! Peter og jeg rendte rundt uden at finde noget i en 20 min. vil jeg tro. Derpå gik vi hen til det nærmeste I-site center (et info. center) Her blev vi vist på et kort hvor vi skulle gå hen.
Friluftsforretningen hed kathmandu, her fandt vi hurtigt den gennemsigtige plastlomme som vi skulle bruge, for at holde vores kort tørt til turen. Jeg købte derudover en undertrøje i merino uld, så mine vinterblege skuldre kunne få lidt sol på turen.
En 2 timer brugte vi i Taupo, før turen gik hjemad igen.
Tilbage i Ohakune var det blevet tid til at handle ind til de 4 dage vi skulle gå ude. Peter er super god til at planlægge. alle måltider blev planlagt ned til hvor mange skiver brød vi skulle have pr. dag. til frokost, samt morgenmad og aftensmad.
Dagens aftensmad skulle være hurtigt. Menuen blev derfor fryse pizza, og en 6 pack tui der er en af New Zealands egne øl. Som måske er blevet min yndlings øl, den er ihverfald super go!
På campingpladsen blev alt pakket i portionsposer (igen Peters påfund) og tasken pakket og klar til vandring. alt var nu klart til morgendagen og vores eventyr kunne begynde.
Inden jeg gik i seng fik jeg lige skrevet til min kære far, for at ønske ham tillykke med fødseldagen!

Dag 29 Onsdag d. 2/2-2011

Vandreturen i Tongariro park skal forklares med billeder! Så det eventyr gemmer jeg til jeg kommer hjem med at fortælle om. Kan dog sige at det var en super fed tur, med varierende vejr, store og små oplevelser!

Dag 32 Lørdag d. 5/2-2011

Efter turen i Tongariro kørte vi til en by på vestkysten kaldet New Plymouth. I Parken havde vi forresten mødt en tysker kaldet Pascal. En fin fyr på 19, han ville gerne køre med os til New Plymouth. Turen fra Tongariro til New Plymouth ville ca. tage 4-5 timer. Ruten vi skulle køre dertil ad, hed "forgotten world highway" som skulle være en super smuk kørestur! Det var en smuk tur, bare rolig der er blevet taget billeder!
På vejen glemte jeg mit dankort:S Ikke mit mest stolte øjeblik da jeg opdagede det!
I new plymouth var det ikke svært at finde et sted at slå, vi har efterhånden en del rutine i at finde steder vi kunne slå lejr.
Til aftensmad stod menuen på Mcdonalds, det var lige hvad vi kunne overskue. Efter maden, lidt 500 derpå i seng;)

Dag 33 Søndag d. 6/2-2011

Mine blogs bliver måske lidt kortere fra nu af da det tager for meget tid at skrive så meget hele tiden. Bær over med mig;)
Denne dejlige søndag var en speciel dag.....Nemlig "Waitangi day" det er new zealands national dag. Grunden til dagen er at der blev skrevet en kontrakt med engelske kolonister på denne dag. Det er så derfor de fejre dagen.
Kl. 12.15 kørte vi i bilen ind mod byen, til et sted vi havde aftalt med Pascal hvor der skulle ske noget specielt ang. national dagen. Det viste sig at være en familie festival, som Peter og jeg ikke fandt så interresant som Pascal. Peter og jeg tog til byen, aftalen med pascal lød på at vi hentede ham kl. 16.
På vandreturen havde Peter og jeg snakket om at vi gerne ville i bio når vi kom tilbage til civilitationen igen. Derfor som det første da vi kom til gågaden efter vi var kørt fra Pascal, var at finde en bio, og en film vi ville se. Valget faldt på "True Grit" en klassisk vestern film, der blev vist kl. 8.30
Derpå fandt vi en restaurant lige ved siden af bio'en hvor man kunne få en god stor saftig bøf! Tror at vi begge havde brug for at forkæle os selv lidt, efter turen!
Pascal blev hentet, og turen gik tilbage til campingpladsen. Et godt langt bad, og et spil kæmpe skak, der var på campingpladsen. Efter et tabt spil skak, gik turen igen mod byen.
Maden var super lækker! Rart bare at side og stene til en god film i bio. Jeg følte virkeligt at jeg var kommet tilbage til den moderne verden igen. Peter og jeg var først hjemme ved campen igen kl. 22.30, så derfor dfandt vi hurtigt være telt, og oppustelige liggeunderlag for at få noget søvn. En dejlig afslappet dag, lige hvad jeg havde brug for.

Dag 34 Mandag d. 7/2-2011

Peter og jeg havde besluttet at den næste by vi ville til hed "Rotorua" en thermisk by, hvor der var en masse spænende termisk aktivitet.
Først ville vi dog op og se et bjerg kaldet "Mount Taranaki" som er verdens mest symetriske bjerg. Derefter skulle turen gå mod Rotorua. Pascal kørte med, da han gerne ville ge en dags tid op ad bjerget. Peter og jeg kørte dog kun op for at tage et hurtigt gik, knipse nogle billeder af bjerget. 5 min. efter vi ankom kørte vi igen. Turen mod Rotorua ville også tage en 4-5 timer ca.
Det første der mødte os i Rotorua var en stank af rådne æg. Det er svovl der lugter af prut, når man er i nærheden af thermiske kilder. De campingpladser vi havde boet på vores igennem vores rejse,var såkaldte top 10 campingpladser, i Rotorua fandt vi hurtigt sådan en plads. Her var vi omkring en 17 tiden ca. Der blev kigget på butikker lidt, inden der skulle handles ind. Peter meldte ud at han gerne ville finde et sted, hvor vi kunne klatre på en indendørs væk. I I-sitet guidede de os til et sted. Jeg havde lovet Peter at jeg ville klatre med ham på et tidspunkt, det kunne jo ligeså godt ind fries. Klatrestedet var en semi stor halt med højt til loftet. Der var malet bjerge på væggene, der var en masse forskælligt farvede greb som indikerede de baner man kunne kravle op. Prisen var kun 16 $ (40 kr) samt lidt ekstra for udstyr. Stedet åbnede først kl. 12 næste dag, men jeg tænkte det nok skulle blive meget sjovt. Inden vi gik tilage til campen, fik vi habdlet lidt ind til de næste dage. Aftenen gik med at lave aftensmad og spille 500. Ikke en helt vildt spænende dag, der var gået med transport.

Dag 35 Tirsdag d. 8/2-2011

Vækkeuret ringede først kl. 09. det var super lækkert at kunne sove lidt længe uden at skulle tænke på at skulle nå noget! Peter sover altid lidt længere end jeg. Derfor startede jeg med et bad, derpå fik jeg liv i Peter og den stod på morgenmad! kl. 11 kørte vi ind mod byen for at kigge lidt på butikker inden den stod på klatring.
Kl. 12.00 sharp, stod vi parate ved receptionen i klatrecentret. Jeg var den første til at klatre. Jeg er ikke den bedste til højder når jeg hænger i et tyndt reb (siger manden der har sprunget bungyjump!) Jeg startede derfor med en nem klatrerute, derefter arbejdede jeg fremad til nogle sværere ruter. Peter var en del bedre end mig, han vejer heller ikke så meget. Det er sku ikke nemt at være en muskelmand;) I centret brugte vi nok en små 3 timer, inden vi igen fandt vores bil, og campingpladsen. Der skulle bades igen efter sådan en omgang klatring. Igen gik resten af dagen med at handle lave mad, spille 500 drikke et par tui inden vi skulle i posen. Under maden snakkede vi i fælleskab om at vi ville køre videre Onsdag. Der var dog en ting som der skulle ses inden turen gik videre. Ikke langt fra Rotorua skulle der være et "thermal wonderland" kaldet Wai-O-Tapu. en ting vi begge gerne ville se inden turen gik videre. I Wai-O-Tapu kunne man opleve forskellige thermiske ting, svovl dampe. Vand der koger med fra varme i undergrunden m.m.

Dag 36 Onsdag d. 9/2-2011

Wai-O-Tapu var et super smukt/mærkeligt sted at være! Det er vildt underligt at stå og se på vand der bare koger af sig selv nærmest. Jeg ved godt det koger af varme fra undergrunden, men det er stadig mystisk at se. Peter og jeg var stået op kl. 09.00 ca. for pakke sammen og komme afsted til Wai-O-Tapu derefter med et lille sommeridyl. En lille by med navnet Coromandel.
Men Først brugte vi nok en 2 timer i Wai-O-Tapu inden bilen igen trillede ud af landevejen. Jeg kørte som sædvanligt, og Peter sov. Turen varede lidt længere end først regnet med! Vi var først fremme i Coromandel kl 18. turen langs kysten havde været af små snoede veje, ikke noget jeg var mest tryk ved at kære på når man køre i den forkerte side, men det gik jo!
Coromandel var meget mere lokalt end nogle af de byer vi havde været i tidligere. Teltet blev opstillet på e capingplads liggende i udkanten af byen. Klokken var blevet lidt senere en først regnet med, så Peter og jeg tog en burger på den lokale med fritter og det hele mmmm......
Der blev lige tid til en gåtur om aftenen, og det var den smukkeste solnedgang jeg har oplevet! Helt lyserød himmel, med lilla undertoner blandet med små glimt af blåt. Virkeligt virkleigt smukt! Aftenens program var om sædvanligt 500 derpå i seng.

Dag 37 Torsdag d. 10/2-2011

Auckland ventede ventede forude, men endnu nogle køretimer skulle overståes. Inden turen gik mod auckland gjorde vi stop ved en strand for at gå en lille tur, inden den stod på kørsel i lange baner. Det mest spænende på vores lille strandvandring var at vi fabdt en kæmpe stor sommerfugl. Den sad i solen og varmede sig lidt, Peter løb hen til bilen og hentede kameraet. Det blev til nogle gode billeder.
Køreturen mod Auckland gik smertefrit, Jeg kørte kun forkert en gang. Auckland var helt sikkert den største by vi havde været i, Utroligt kaotisk syntes jeg! Peter fandt et sted vi kunne slå vores telt op, som vi nærmest helt tilfældigt fandt frem til. Stedet hed Avondale motor park, det kostede kun 16 $ pr. nat (60 kr.) her bookede vi plads til de næste 4 nætter vi skulle være i New Zealand.
I receptionen lånte vi et kort. Vi skulle finde ud af hvordan vi kom til byen til torsdag d. 11/2 da det var datoen bilen skulle afleveres i Auckland.
Ikke langt fra Campingpladsen var der et supermarket. Her handlede vi ind til lidt aftensmad, og morgenmad til torsdag. Efter maden gik aftenen med hyggesnak, tui drikning og 500;) Peter havde plaget mig, om jeg ikke ville tage med ham ud og klatre igen i Auckland. Til sidste gav jeg under fra presset og sagde jo. Morgendagens plan var så at finde et sted vi kunne klatre lidt.

Dag 38 fredag d. 11/2-2011

Det var ikke svært at finde ind til byen. Morotrvejen lå lige ved siden af campingpladsen, næsten. Peter blev udtyret med kort, og jeg kørte. Efter lidt kørsel rundt fandt vi stedet bilen skulle afleveres. Bilen blev fyldt med benzin, og vi sagde farvel til vores mobile hjem, som det havde været de sidste 11 dage.
Efter at have kigget på butikker en times tid, fandt vi et I-site. Her fik vi spurgt angående klatring, og hvordan kørenetværket virkede i byen. lidt udenfor byen kunne man finde New Zealands største klatrecenter, Peter var som en lille dreng der havde fået lov til at købe slik. Dvs. helt opppe at køre!
Der kørste et tog lige ud til stedet så det var ikke svært. Klatrecenret var i en stor hangar lignende bygning, et kæmpe sted vil jeg sige. Efter 2 timer var jeg blevet træt, og gad ikke klatre mere. Peter fortsatte en go time endnu. klokken blev en 16.00 før vi vendte snuden hjemad igen.
det viste sig at der var at tog direkte tilbage til campingpladsen nærmest. På vejen hjem handlede vi ind, og nogle småforsyninger. Om aftenen efter aftensmaden, fik jeg ringet hjem til min gamle far. Det var første jeg snakkede med ham, siden jeg var var taget hjemmefra. Super rart lige at høre hvordan det gik derhjemme.
Peter og jeg har en konkurance i 500, det går ikke så godt for mig. Det er hvad aftenerne som oftest går med.

Dag 39 Lørdag d. 12/2-2011

Det første jeg mærkede denne skønne lørdah morgen var at mit liggeunderlag var meget fladt. Det beluttede jeg at det var noget jeg lige ville se på som det første, efter morgenmad. På campingpladsen var der et vaskerum, her fik jeg fyldt en vask med vand. Liggeunderlaget skulle checkes for huller under vand, så jeg kunne se om der var nogle huller i. Jeg fandt 3 bitte små huller, som jeg fik lappet med noget lim. Derefter checkede vi i fælleskab Peters liggeunderlag, for det var også ret fladt. Han havde så 19 små huller, lidt mere end mig, men midt var lige så fladt, så kunne ikke helt forstå det. Jeg ville sove på det om natten for at se om det havde hjulpet?
Efter lapning gik turen mod byen for at finde et tog der kunne køre os ud til det sted vi skulle klatre.
En time senere ca. stod vi udenfor en kæmpe lagerhal. Klatrecentret var New Zealands største. Peter var helt vild, over det......Jeg var mindre vild. Her brugte vi nok en 4 timer vil jeg tro, før vi vendte hjemad igen kl. var blvet 4 og jeg kunne mærke at vi snart skulle hjem og finde noget aftensmad.
Turen gik hjemad med toget, og der blev handlet ind på vejen. Efter aftensmaden spillede vi lidt 500 inden vi fandt tv stuen. Som vi satte os i de behagelige lænestole begyndte filmen "Australia" med Hugh Jackman A.K.A. wolverine. det var super dejligt bare at side og stene til en film. derpå var det posetid.

Dag 40 Søndag d. 13/2-2011

Den sidste dag i New Zeland have Peter og jeg besluttet at vi ville bruge på campingpladsen. Der skulle bare slappes af, samt få styr på stumperne til næste dag, hvor vi skulle flyve mod Australien. Mit liggeunderlag var blevet godt fladt igen i løbet af natten, så jeg brugte starten af dagen på lige at checke for huller endnu engang sammen med Peter. Dagen før havde vi ikke checket helt opppe ved vantilen, her fandt jeg et kæmpe hul på begge sider:S Der skulle en lap til at lukke det hul, jeg derfor hurtigt klippet en fra et lappesæt jeg havde fået med liggeunderlaget.
Den første del af dagen gik så derfor med henholdsvis lapning og spille 500 samt drikke nogle Tui øl. og bare hygge os. Det var en pragtfuld dag med solen skindende fra en skyfri himmel med godt over 30 grader.
kl. 16 ca. gik vi sammen op og handlede. Det skulle være en super middag hvor der ikke skulle mangle noget, da det var den sidste aften i New Zealand. Menuen skulle således være: Lammekød svøbt i bacon på spyd stegt sammen med løg, champingoner og pepperfrugter. Dertilhørende skulle der være spydstegte kartofler også svøbt i bacon. Det hele skulle grilles på den gratis grill der var på campingpladsen. Det var et måltid for konger, hvor vi begge gik mere end hvad godt var, mætte fra bordet! Efter opvasken, pakkede vi tasker.
Til solnedgangen sad vi og snakkede om vores oplevelser, samt spillede lidt 500. Inden jeg gik i seng fik jeg ringet til min bankrådgiver, og gevet hende en adresse som hun skulle sende et nyt dankort til i Sydney, jeg krydsede fingre for at det ville nå frem!
Min tid i New Zealand havde været helt fantastisk! Nogle af de smukkeste naturoplevelser jeg nogen sinde havde haft, havde været i dette store skønne land, med et utroligt venligt og åbent folkefærd. Tiden i New Zealand er noget jeg aldrig vil glemme! Med hovedet fyldt med dejlige tanker om min hidtidige rejse, faldt jeg i en sød søvn.