Profile
Blog
Photos
Videos
Taormina var vidunderlig, så selvfølgelig blev vi en dag til… Vi boede hos Francesco - se album - et af de mest gæstfrie og venligste væsener, verden har set. Altid stod han på spring, om det drejede sig om at lokalisere byens seværdigheder eller at servere gin i espressokopper.. Stedet var indrettet i et gammelt hus med smukke (og kolde!) stengulve, høøjt til loftet og en stor terrasse med byens bedste udsigt - kombineret med knaldorange køkkenskabe i imiteret valnød, tallerkener med julemotiver, pop-art plakater på væggene og køjesenge fra det forrige århundrede følte vi os hjemme.
Det er dog ikke alle steder, vi har følt os hjemme.. I går modtog vi dræberblikke af en oversminket ekspedient i lårkort, fordi vi havde sneakers på i hendes fine parfumeri! Generelt er kvinderne meget sminkede, går med psyko-hæle og er omsværmet af tunge parfumer (det gælder også mændene). Men forfængelighed og venlighed går åbenbart hånd i hånd - alle på vores vej er smilende og imødekommende - er altid klar med en smartphone, hvis vi er faret vild! Kommunikation lykkedes trods fravær af engelskkundskaber - tricket er at tage et fransk ord og putte en vokal (a, i, o) på endelsen - fx terrasse à terrasso, måske rulle lidt på r'et, og tiøren falder!
I dag ankom vi til Unesco-byen Siracusa - i folkemunde den største græske by i Italien… Overalt er der - vel at mærke græske - spor fra en svunden tid - dem skal vi udforske i morgen… Vi er just hjemvendt fra et lidt uheldigt cafébesøg - vi vovede pelsen og bestilte to eksotiske drikke - en "mandellatte" og en særlig stærk kakaodrik - latten viste sig at være 50/50 Dr. Oetker mandelessens og iskold mælk (grynet konsistens), kakaodrikken var lunken, flydende kogechokolade med et let strejf af Tabasco. Derudover fik vi serveret et læs småkager på husets regning (de ville meget gerne af med dem, forståeligt nok) - de var på én gang våde og tørre, og smuldrede, bare man så på dem - SE ALBUM.. Vi gik derfra lettere skuffede og med begyndende halsbrand - nu vil vi gå i seng og drømme om samarin - buona notte!
PS: Er der nogen, der ved, hvad havregryn hedder på italiensk? Vi kan ikke sparke os frem for hvede og Marabou-morgenmad!
- comments