Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det igen blevet tid til et lille blogindlaeg. Tiden er floejet afsted i Australien, og vi kan slet ikke forstaa, at vi allerede skal videre. Vi har haft en masse at se til, og det har derfor vaeret lidt svaert, at faa tid til blogskrivning.
Efter dagene paa Fraser Island, tog vi den 22. marts videre til en lille by kaldet 1770. Her havde vi tre overnatninger, da vi havde planlagt et par dage med surfing, da lige praecis dette sted, er kendt for at have de billigste surflektioner. Vi havde paa forhaand betalt for lektionerne via et bureau, men da vi havde mistet vores bevis paa dette, og dermed ogsaa muligheden for at vide hvor vi skulle moede op, kom vi til at deltage i den forkerte surfskole. Surfskolen blev derfor en del dyrere, da vi betalte paany. Det aendrede heldigvis ikke paa, at vi havde en super god dag i boelgerne - paa boardet selvfoelgelig! ;-) Vi syntes alle tre, at det var rigtig sjovt, og aergrede os derfor over, at det paa sidstedagen styrtede ned, og derfor forhindrede os i at gentage succesen. Regnvejrsdagen var vores foerste dag med daarligt vejr, og vi maatte derfor skifte solsengen ud med postkort og kuglepen.
Paa 2. dagen i 1770 tog vi paa en tur kaldet "Scooteroo". Vi droenede rundt paa Harley Davidson-lignende scootere i tre timer, ifoert laederjakker med flammer, falske tattoos og hjelm. De forsoegte at finde vores indre bikere frem, og det lykkedes! Med vind i haaret, hjelmen paa skraa og benzin i blodet drog de tre bikere ud paa en tur, som bl.a. stod paa solnedgang over vandet og kaenguruer i det fri. Vi koerte 1770 rundt, og havde en super sjov eftermiddag.
Herefter gik turen den 25. marts videre med natbussen mod Airlie Beach, hvor vi skulle paa baadtur til Whitsundays-oerne. Vi ankom samme morgen som baaden sejlede, da vi ved booking af denne natbus selv syntes, at det var en god ide, at spare overnatningen. Da det regnede i Airlie Beach gik timerne alligevel hen og blev lange, men her blev vi reddet af vores yndlings supermarked "Woolworth" som tilfaeldigvis var nyaabnet og derfor havde kaempe aabningsfest. Og da kaampe aabningsfest er lig med gratis smagsproever i massevis, kunne vi et par timer senere stille og roligt trille mod baaden - bogstaveligt talt. Smagsproeverne stod blandt andet paa lagkage, frisk frugt, nybagt broed, pizza, smoothie, boef, energidrik og kylling; alle ting som enhver backpacker vil saette pris paa og det var da ogsaa tydeligt, at vi ikke var de eneste med rygsaek, der spenderede lidt ekstra tid i det nyaabnede himmerige. Da klokken slog 14, og vi skulle moedes med vores gruppe, viste det sig, at vi havde taget regnen med os fra 1770. Det ikke laengere bare smaaregnede, men derimod stod ned i laartykke straaler. Perfekt vejr til at spendere tre dage paa en aaben sejlbaad... Som om regnen ikke var nok, kom crewet med muglugtende, vaade regnjakker og derudover stod vi blandt aeldre mennesker og boernefamilier. Udsigterne for de naeste tre dage saa ikke for gode ud, men som vi tidligere har erfaret, skal man passe paa med at tage sorgerne paa forskud. Vores gruppe bestod alligevel kun af unge mennesker, og da vi vaagnede torsdag morgen, var regnen stilnet af. Torsdagen boed paa gaatur paa den laekre sandoe Whitsunday med Whiteheaven Beach, snorkling ved koralrev og farvestraalende fisk, laekker mad paa baaden og hyggeligt samvaer med de andre. Den sidste dag paa baaden fik vi endnu engang lov til at snorkle, og derudover blev de sidste timer ellers bare brugt paa at slappe af og slaenge vores skinker paa baadens daek. Ligesom vi erfarede paa Fraser, er det hyggeligt at vaere en del af en gruppe, hvor man kan laere folk bedre at kende, og vi tog derfor samlet en bytur fredag aften, som afslutning paa en god tur. Vi kan nu saette endnu et kryds paa tjeklisten; vi har nu ogsaa proevet at sove mange mennesker i en lille kahyt, hvor varmegrader, daarlige toiletter og lugt ikke just var en mangelvare.
Bliv endelig haengende her paa kanalen, for i naeste afsnit skruer vi ekstra op for spaendingen, naar fugleedderkopper og skydive bliver en helt naturlig del af hverdagen ;-)
- Line, Ditte og Signe
- comments
Niller Skøre tøser :-) godt at høre I kan nyde livet på den fede måde, og fyre den af i selskab med strangers. Hygge på jeres videre færd, kh Niller
Sabine Lyder dælme lækkert søde kusine! Håber du har det helt fantastisk! Knus og tanker herfra :)