Saa er vi langt om laenge tilbage paa bloggen efter en laengere pause. Den sidste tid i Australien gik rigtig staerkt, og vi havde travlt med at nyde dagene. Nu er vi i Asien, og med et mere pakket og travlt program, bliver der fremover sparet lidt paa detaljerne - I maa faa de skoere detaljer naar vi kommer hjem.

Efter vores baadtur paa Whitsundays, drog vi videre d. 29. marts mod Townsville, hvorfra man tager faergen til en oe kaldet Magnetic Island. Den hovedsagelige aarsag til at man tager derover, er, at der lever en masse koalabjoerne paa oen. Vi havde derfor valgt at bo et sted, hvor koalaerne boede i vores baghave. Dette sted, som laa i regnskoven, viste sig foruden koalaerne, ogsaa at have en masse andre "spaendende dyr" paa menuen. Vi fik hele menukortet at smage (helt uden at have bestilt), og anden nat i de laekre bungalows vi boede i, blev der serveret kakerlak i Lines seng til forret. Dette resulterede i, at Line maatte krybe over til den frygtloese Ditte, der alligevel kom i stemning og endte med at vaere mindst lige saa bange. Hun vaekkede senere paa natten Line med mareridt og mente, at vi alle skulle skynde os ud fra vaerelset pga. en fugleedderkop. Det blev til en nat uden meget soevn. Dagen derpaa brugte vi i det tilhoerende koalacenter, hvor vi kom taet paa en masse dyr. Line fik sit billede med koalabjoernen, saa alle var glade.

Efter Magnetic Island ventede et af de lidt vildere hoejdepunkter paa vores tur. Det var paa vores naeste stop i Mission Beach, at der d. 1. april stod skydive paa programmet. Til dem der ikke ved hvad skydive er, er det et udspring fra et fly i 4 km. hoejde, startende med 1 min. frit fald, hvorefter faldskaermen bliver udloest og man svaever rundt i ca. 3 min. og nyder udsigten. Det var noget vi alle havde set frem til, men da vi naermede os dagen, trak Line lidt i land og blev meget i tvivl om hun havde lyst. Hun tog dog med ud til stedet hvor springet skulle foregaa, og heldigvis gik tingene saa staerkt, at der ikke var tid til at springe fra, og foer vi vidste af det, sad vi alle i flyet og var parate til at kaste os ud i det blaa. Det var en sindssyg foelse, at falde med 220 km/t efterfulgt af en smuk udsigt over vandet ved stranden hvor vi landede. Da vi igen stod med fast grund under foedderne, var vi alle tre enige om, at det var den vildeste foelelse, og en oplevelse vi sent vil glemme.

Med denne oplevelse i bagagen, tog vi vores sidste tur med Greyhoundbussen, som koerte os til sidste stop i Australien - Cairns hvor vi ankom d. 2. april. I Cairns havde vi ved ankomst ikke planlagt det helt vilde, men fik alligevel hurtigt dagene til at gaa. Vi lagde ud med lidt byvandring, og om aftenen var det tid til at finde vores yndlingsdrikke frem; den backpacker - og budgetvenlige goon (4 liter klar vaeske som udgiver sig for at vaere papvin, men som i virkeligheden bestaar af ting man ikke har lyst til at vide). Paa trods af indhold er procenterne i orden, og det virker! Denne aften blev vores foerste moede med det berygtede Gilligans, som er et stort og populaert hostel, hvor der hver aften er fest for alle byens backpackere, lokale og tilrejsende. Naeste dag i Cairns blev brugt paa shopping og afslapning ved lagunen, inden Ditte og Line fredag skulle paa tur i regnskoven. Til dem der ikke ved det, har Signe tidligere vaeret i Australien, og havde derfor allerede vaeret paa denne tur. Imens pigerne noed vandfald, gled paa "rock-slide" (naturlig stenrutsjebane), gik ture og saa det virkelige Avatartrae, slappede Signe af med to danske drenge vi havde moedt paa vores hostel. Da det var fredag aften, havde vi besluttet os for at skulle smage kaenguro, og denne blev derfor tilberedt og nydt i faellesskab med drengene. Det smagte overraskende godt paa trods af daarlig samvittighed overfor vores veninder i Zoo (kaenguroerne).

Loerdag d. 5. april var det saa blevet tid til hoejdepunktet i Cairns, nemlig vores tur ud paa Great Barrier Reef. Vi havde booket en tur, som inkluderede fri snorkling og et dyk til hver. Desvaerre blev Dittes astma en hindring, og allerede ved turens start maatte hun indse, at det kun kunne blive til lidt plasken i vandoverfladen, da baadens ansatte ikke tillod mere. Igen skulle det vise sig, at Line maaske havde troet, at hun var lidt modigere end hun i virkeligheden var. Da vi ifoert alt udstyr sad klar og oevede vejrtraekning samt forskellige teknikker begyndte hun at panikke, og der var pludselig noget i vejen med diverse dele af udstyret. Mindre panisk blev det ikke, da vi laa i vandet og oevede, saa da Line gentagne gange var paa vej tilbage op paa daekket endte det med, at hun fik sin helt personlige guide, der fik hende til at slappe af. Det endte med, at Line synes det var en helt fantastisk oplevelse og Signe ligesaa. Soendag slappede vi igen af i det skoenne vejr ved lagunen og gjorde klar til afrejse mandag med pakning og lidt shopping.

Alt i alt var vores tid i Australien helt fantastisk, og vi har faaet saa mange gode oplevelser med i bagagen. Vi troede vi var kommet til backpackernes Mekka, da vi ankom til Queenstown i New Zealand, men vi blev hurtigt klar over, at Australien husede en hel oestkyst med byer og stemning som der. Paa den ene side floej vores maaned afsted, men paa den anden side foeles det som laengere tid, da vi moedte saa mange mennesker og oplevede saa mange ting. Isaer oestkysten er en populaer destination for backpackere, og da de fleste har nogenlunde samme planer og stops, moeder man ofte en del af de samme personer forskellige steder paa turen, hvilket var en sjov oplevelse. Selvom vi nu her i Asien nyder, at maden bliver serveret morgen, middag og aften, kommer vi til at savne vores hyggelige madlavningstimer i koekkenerne paa diverse hostels med andre backpackere.

- Ditte, Signe og Line