Profile
Blog
Photos
Videos
Loerdag den 15. marts ankom vi til Noosa Heads, der adskilte sig fra Brisbane ved at vaere en lille hyggelig ferieby. Vores hostel var denne gang et hyggeligt YHA hostel, som laa graensende op til regnskoven. Vi havde i vores pakke bestilt og betalt for at bo paa 4-6 mandsvaerelse, saa da vi ved ankomst blev indlogeret paa et 16-mandsvaerelse (vores hidtil stoerste vaerelse), naaede vi kort at blive tre tossede danske piger. Dog viste vores "Rainforest Room" sig at vaere helt ok og vi bemaerkede knapt nok de andre.
Da vi er en del paa farten og ofte skifter destination fra dag til dag, nyder vi samtidig ogsaa at have nogle overnatninger i traek, saa vi lige kan faa ro paa og klaret diverse fornuftige ting som toejvask, loebeture og solbadning ;-)
Dette brugte vi ogsaa dagene paa i Noosa, hvor vi havde 5 minutter til endnu en laekker sandstrand samt nationalparken, der laa helt ude ved vandet. Det gav mulighed for en smuk men rigtig haard og bakket loeberute.
Pudsigt nok boede vi paa samme hostel som to piger, Signe kender hjemmefra, saa vi tilbragte nogle hyggelige dage i selvskab med dem.
Sidst men ikke mindst gik turen mandag fra Noosa til Australian Zoo, hvor Lines laenge ventede moede med kaenguruerne skulle finde sted. Vi tilbragte en dejlig og MEGET varm dag i den smukke zoo, hvor vi fik set en masse anderledes dyr end vi har hjemme i Danmark. (ps. Line holdt en minialligators hale, hvilket hun meget gerne vil have naevnt. Ret vildt ifoelge hende selv)
Tirsdag morgen den 18. marts ankom vi til Rainbow Beach, der trods det eksotiske navn, ikke er meget andet end et sted hvorfra turen til Fraser Island afgaar. Da sikkerhedsanstaltningerne var mere omfattende end ventet og informationsmoedet vedroerende turen trak ud, var vi ved at miste Signe til sulten. Signe viste dog aegte dansk vikingestyrke (vi kaldes ofte "Danish Vikings") og fik slaebt sig selv med ned til supermarkedet, hvor en cookies and cream-is lagde bunden inden aftensmad. I anledning af at det var tirsdag flottede os med frossen lasagne, der forblev frossen, og hvidsloegsbroed. Da Signe overlevede var trekloeveren atter hel, og vi drog onsdag morgen i vores jeeps mod Fraser Island.
Fraser Island er en kaempe sandoe kun bestaaende af sandstrande, regnskov, regnvandssoer og ja, SAND. Oeen, der er meget uberoert, har kun faa lokale og enkelte shops, og derudover et par campingpladser og resorts til de besoegende turister.
Hvis I allerede nu er traette af at laese maa vi advare jer om, at vi har frygtelig meget at fortaelle omkring vores fantastisketur paa Fraser;
Paa informationsmoedet tirsdag endte vi, ud af 60-70 mennesker, selvfoelgelig i den mest pudsige sammensatte ottemandsgruppe, som vi skulle dele jeep med og lave mad sammen med. Gruppen bestod af den tyske udgave af Barbie, hendes tro foelgesvende Ken Kasketkarl og grandfaetter Felix samt to engelske goejlere og os. Det skulle dog vise sig, at vi til vores store "skuffelse" maatte undvaere Barbie noget af turen - det vender vi staerkt tilbage til.
Vi koerte mod faergen i otte propfyldte jeeps, hvor kun de mest noedvendige ting som mad, bikini og et vendbart saet toej var pakket.
Med vind i haaret og musikken paa fuld hammer ankom vi efter et par timers koersel til foerste stop paa oen, der var en af de faa regnvandssoer i verden i oerken-lignende omgivelser. Efter at have koert i sandet langs vandet var det tid til at se vores camping-plads, hvor de unge rejsende fra forskellige selskaber samles. Der var lagt op til campinghygge og fest! I vores udendoerskoekken, blev vi budt paent velkommen af en ordentlig krabat af en slange, men den fik vores livsglade Tarzan-guide hurtigt slynget om skulderen og baaret vaek fra den blitzende skare og de hylende piger (vi var nok mest det sidste). Aftenen gik med at imponere med vores tryllerier paa fodboldbanen sammen med en flok fodboldglade briter, primitiv madlavning med gruppen, samt en indvielse af "natklubben" paa campingpladsen (natklubben var et traegulv og to ringe hoejtalere). Vi savnede en DJ, men det skulle ikke afholde os fra at have en vild aften med de andre. Apropros madlavning gik det op for os, hvor velopdragede og ansvarlige vi er (godt arbejde moedre og faedre), da hverken Barbie, Ken eller Felix kendte til almen hoeflighed som at dele og hjaelpe med arbejdsopgaverne. Vi sad alle tre med aaben mund, da vi aebenbart koerte efter foerst til moelle-princippet, paa trods af den faelles madkurv vi var tildelt.
Torsdag skulle vise sig at blive en adrenalinfyldt og udfordrende dag, da vi for foerste gang skulle koere indenlands paa de bloede, bulede og tunge sandstier, i modsaetning til det haarde sand langs stranden, vi tidligere havde koert paa. Da de i Australien koerer i modsatte side af vejen end i Danmark, havde vi paa foerste dag holdt os lidt tilbage og set hvordan de andre haandterede jeepen. Dette resulterede i, at vi startede ud med at koere paa det hidtil svaereste underlag, og vi naar nu til historien, hvor Barbie maatte forlade bilen. Med Line som chauffoer fik vi pulsen op at koere og dug paa ruderne efter et kvarters tid paa en meget bumpet vej. Humoeret var til at starte med hoejt i jeepen og musikken spillede, indtil vores guide Luke tre gange maette rette paa Lines koerestil, grundet fare for at koere af sporet og en rulletur til jeepen. Da vi sad i modsatte side, var afstandsbedoemmelsen ikke som i Danmark og man foeler hurtigt, at alt paa hoejre side rammer en. Dette resulterede i, at Line drejede for meget mod venstre og vi tog os en lille tur oppe paa sandskranten i samme side. Til sidst slap Lukes taelmodighed op og bad Ditte om at overtage - tydeligvis fordi han endnu ikke havde set hvordan hun koerte. De foerste fem minutter gik godt, hvorefter hun ogsaa tog en tur op af kanten, og det var her Barbie maette sige fra og graedende forlade jeepen. Hun foelte sig maerkeligt nok ikke tryg :-) Der var stadig godt humoer, og baaede Line og Ditte koerte som smurt hen af sandstranden dagen efter. Dog mistede vi vist den tidligere, paa fodboldbanen tilegnede, respekt til vores lidt uheldige koersel. Maaske er der noget om det, naar de kalder os: "Crazy Danes".
Resten af dagen stod paa badning i Champagne Pools, en rutschebanetur ned af den regnvands-rindende flod og en masse andre flotte stop langs stranden. Vi fandt det saerligt fedt at vores passionerede guide havde en masse viden om dyrelivet paa oen og hev for eksempel en lang sandorm op, samt fik muslingerne til at suge sig ned i sandet med deres lange tunger.
Den sidste aften var det tydeligt, at vi var blevet en sammentoemret gruppe, hvilket blandt andet kom til udtryk da Line var kommet ud for et lille uheld. Alderspraesidenten, af os kaldet "Den roede bamsefar", gav i loebet af aftenen gode raed til, hvordan vi skulle faa stenene ud under hendes lillefingernegl. Raedene indebar blandt andet vodka-shots, en lighter og en nael, saa da der senere paa aftenen var fyret godt op for stemningen, meldte en fjantet Line pludselig ud, at nu var hun altsaa klar, trods tidligere smerte. Ditte floej derfor ind efter laege-kittet samt pandelampen og nu skulle den store operation, med Signe som fotograf, igangsaettes. Med hjaelp fra et par af vores nye venner lykkedes operationen og Lines finger var igen saa god som ny. Det professionelle foerstehjaelps-team blev ogsaa hyret til at fjerne splinter fra vores guides fod. Dette blev startskudet paa en sjov og festlig aften, der igen endte paa natklubben, efterfulgt af faellessang og guitarspil ved baalet.
Takket vaere Ditte startede dag 3 med en lidt trygget stemning i gruppen, da Ditte aftenen forinden maette takke nej til Georges (en af de engelske goejlere fra gruppen) kaerlighedserklaering til hende aftenen forinden. Paa trods af det blev det alligevel en god og afslappende dag, hvor vi efter at have faerdiggjort de sidste stops og spist rester, vendte jeepsene tilbage mod fastlandet. Vi har uden tvivl nydt de tre dage paa den smukke oee og er enige om, at det var en helt fantastisk tur. At rejse flere dage med en gruppe, og dermed skabe endnu taettere bekendtskaber end vi normalt er vant til, har ogsaa vaeret en rigtig god oplevelse. Vi ser nu frem til vores aftale med engelske Liam og Lewis, som vi skal moedes med i Cairns om et par uger.
- Line, Signe og Ditte
- comments
Bente Hvor er det dejligt at læse, at I har det så godt. I er rigtig gode til at skrive om jeres oplevelser. Husk at nyde det, for tiden går stærkt i. Fortsat god tur.
Niller Hej piger, det lyder til at have været en fantastisk oplevelse I har haft i både Noosa Heads og på Fraser, men det lyder også til I skal op til orienterende køreprøve snarest :-) No wonder I har skiftet kaldenavn fra the Vikings to the Crazy Danes. Ville sgu godt have oplevet Barbie, hehe. Go vind på jeres videre færd. Kh Niller