Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste lektion skulle gennemføres, og denne gang skulle det handle om økonomi, aktier ,mv. Efter middag kom Ida Helene Bronner fra The Danish Chamber of Commerce (det danske handelskammer) og fortalte nogle meget interessante ting om det at være dansker og have en virksomhed i Kina samt hvilke aktiviteter de laver. Hun fortalte blandt andet om nogle udfordringer som kendte store virksomheder har haft:
Ikea har været i Kina i 14 år og har brugt meget tid på hvordan de skulle handle med kineserne. Den måde kineserne bruger IKEA på er helt anderledes end vi gør. Det er en turistattraktion - de opholder sig i centeret en hel dag, hvor de lader sig fotografere med knive og gafler og sover i sengene. Lige inden de går hjem, køber de en lille plastik dut, eller hvad det nu kan blive til Dét IKEA'S primære målgruppe forventer af et besøg i IKEA, er at de kan lege far, mor og børn. Så en af grundende til at de udvider i Kina er, at der skal være mere plads til dette. På det lange løb håber de, at kineserne bliver så loyale i forhold til IKEA og at det går hen og bliver en succes. På en given lørdag er der 27.000 mennesker der går igennem en IKEA forretning og mange af dem køber meget lidt. Kineserne kan ikke heller ikke forstå, at man går ind i en butik og køber møbler man selv skal samle. Derfor er IKEA nød til at tilbyde, som det eneste sted i verden, at de kan samle møblerne.
Georg Jensen: I Kina har man ikke på samme måde gæster som vi derhjemme, de mødes på restauranter og osv. Kineserne investerer ikke i deres boliger, da de ikke mener det er her, de kan vise deres velstand frem. Vaser og lysestager er altså ikke noget der kendetegner et kinesisk hjem. Her skal virksomheden satse på de rige kinesere (selvom de ikke er til det enkle design, de ikke synes, det viser, at man er rig) samt de store internationale virksomheder, der er hernede.
Nå, det var lige et kort sidespring, men egentlig et meget godt billede på kulturforskellen. Efter Ida Helene Bronners korte indslag, skulle vores koordinator Mrs. Yan Dan afholde en afslutningsceremoni for os, da kineserne i næste uge holder ferie på grund af noget national helligdag. Vi fik udleveret et meget fint certifikat som beviser for deltagelse i undervisningen på SFU - nu er vi en tilføjelse til cv'et rigere.
I Kinesisk tid er klokken er nu 16.30 og vi vil tage os en tiltrængt lur, da den senere står på en lille bytur i Shanghai downtown. Mere om det i morgen. Bare rolig: "vi gør det ikke for grov' ".
- comments