Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag startede med sved på panden. Vi troppede alle op i sportstøj og var klar til noget kinesisk Kungfu. Solen stod højt på himlen, men der var ikke noget at gøre - Mr. Jiao, der skulle lære os kampsporten igennem 3 timer, lagde hårdt ud med opvarmning, hvor vi skulle løbe, lave diverse øvelser og strække ud. Endelig gik vi i gang med det rigtige Kungfu og vi lærte både at angribe og forsvare plus en lille smule selvforsvar - så nu er vi bare top klar til at slås!
Efter middagsmaden skulle vi på besøg på et gymnasium i Shanghai. Her fik vi en rundvisning, hvor vi blandt andet så, at de har en hel afdeling, der skulle ligne en bank, så de studerende kunne øve sig til at komme ud i erhvervslivet. Udover dette mødte vi nogle, der havde "at-tælle-penge-op" som et fag - det så ret kedeligt ud Nogle andre eleverne havde forberedt et lille show for os - de sang og opførte "den lille pige med svovlstikkerne", så vi skulle selvfølgelig også vise noget for dem. En fra vores gruppe har vundet danmarksmesterskabet i elevatortale og det fremførte han, hvorefter alle vi andre også skulle op på scenen og brillerer med vores fantastiske sangstemme - vores nationalsang skulle synges for fuld skrue.
Efter denne optræden kørte bussen os videre til et akrobatikshow, der skulle foregå inde i Shanghai midtby - sikke en trafik, det tog lige kanp en halvanden time
Her havde vi tid til at finde noget at spise, hvorefter showet gik i gang. Sygt, vildt, fantastisk, crazy, overraskende, spændende, anderledes og nervepirrende er bare nogle af de ord, der kan beskrive det - det er helt ufatteligt, hvad de formåede at lave.
Det var i korte træk lidt om en ret god dag, uden nogle skoletimer - super lækkert!
- comments
Peter Larsen Så kan fyrene i Ribe og omegn godt begynde at tage sig i agt, hvis de er for frække :-) Nu har du vel ikke fået hævede øjne igen, Elisabeth, af jeres Kungfu kampe? :-) Ha det fortsat godt alle 3. kh Mette og Peter