Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et besøg i universitets kantine og endnu et morgenmåltid rigere var vi klar til tre timer om "chinese trade" - en smule langtrukken men sikkert god viden at få, så det tog vi også med
Mrs. Xie Meng var vores underviser i dag - hun har taget en Ph.d og får kun hvad en ungarbejder på en god måned tjener herhjemme, ca. 5000 kr. Stakkels hende
Herefter fik vi en kort pause, hvor både mad skulle indtages og tøjet skiftes til noget mere formelt, hvorefter vi skulle besøge Pudong New Area Government, hvor vi skulle høre et kort foredrag. Nu til noget mere spændende - Global Financial Tower. Denne høje bygning, der er formet som en oplukker er Kinas højeste bygning på ca. 500 m. Øverst oppe kunne man se ud over storbyen Shanghai. Der var normale vinduer, men også steder med "huller" i gulvet så man kunne se ned den vej - vild udsigt. Da vi igen var nede på jorden med propper ude af ørerne, besluttede vi os for at tage en taxa hen til et fleretagescenter udelukkende med kopivarer. Vi fik ikke rigtig pungen op ad lommen, men mon ikke det kommer Aftensmad begyndte at være tiltrængende - 3 jyske piger i en kolossal storby som Shanghai kan godt have svært ved at finde rundt, så vi behøver vidst ikke at finde på en undskyldning for at spise på Subway.
Med maverne godt fyldte satte vi jagten ind på en taxa. I et stort virvar forsøgte vi ihærdigt med fagter og tegn at fange en taxa, men desværre lykkedes det ikke inden vores tålmodighed var sluppet op. Så snart vi troede vi havde stoppet én og at det var "vores" taxa, blev den snuppet lige for snuden af os - øv
Som en stjerne i mørket så vi en metrostation længere henne. Fuld af kampgejst tog vi udfordringen op, og bevægede os derhen med oprejst pande. En billet automat på kinesisk kan være ret så vanskelig at betjene, men med hjælp fra to søde unge kinesere fik vi købt en billet. Nu skulle den rigtige linje bare findes, og heeey vi fandt den skam. Med øjnene godt åbne fik vi også skiftet på det rigtige tidspunkt og fundet en taxa hjem til universitet. Endnu en aften med trætte hoveder og ømme fødder skal tilbringes med lidt snoller og en masse hygge.
- comments
Anna Marie Nej hvor vildt - men at i ikke har shoppet endnu lyder da helt utroligt - men jeg tror det kommer !!!! I får jer da øvet i offentlig transportmiddel.......godt i har henanden. Hyg jer Knus til jer alle 3 Torben og Anna Marie