Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en succesfuld trekkingtur satte vi kursen mod Merida. Det foregik med først en 12-timers natbus fra Santa Elena til Ciudad Bolivar, og derefter en 24-timers bus, så vi var i Merida lørdag aften. Busture er det fedeste! Merida er en studieby i den nordlige del af Andesbjergene, som er kendt for masser af ekstremsport og et levende natteliv, ergo ikke noget problem at få dagene til at gå. Dagene ind til onsdag gik med ekstremsport og et par byture.
Mandag købte vi en tur til en aktivitet kaldet canyoning, hvor man iført våddragt, hjelm og kondisko følger en flod gennem junglen ned ad et bjerg. Turen indebar nogle rutsjeture, nogle nervepirrende udspring, hvor man skulle lande helt præcist for at undgå klipper samt flere omgange rappelling ned gennem vandfald op til 30 meter. Det var en kanon fed oplevelse. Følelsen af at man ikke har styr på noget som helst, mens vandet bare fosser ned i hovedet på én, var noget af en udfordring.
Tirsdag havde vi købt os en paragliding-tur med en fald på omkring 1000 m. Vi blev kørt op ad et bjerg og sammen med en instruktør begyndte turen med faldskærm ned mod dalen. Det var en noget mere stille oplevelse end vi havde forestillet os, men stadig virkelig fedt. Man svæver roligt rundt med nogle gange omkring 700 meter til jorden og nyder en fantastisk udsigt.
På trods af det afslappede tempo, må det dog anbefales, at en bytur dagen forinden ikke just er gavnligt for nydelsen af turen. En lille gyngetur i faldskærm boostede vist mere eller mindre vores allesammens tømmermænd. Værst gik det dog for den kære hr. Nielsen, som dinglende i nogle hundrede meters højde udviklede akut influenza og måtte bede om pensionist-nedstigning for resten af turen. Too bad!
- comments