Profile
Blog
Photos
Videos
Dette var dagen hvor vi oplevede lidt af den barske side af dette ellers fantastiske land. Vi havde lejet et værelse på en lettere slidt og billigt posada ejet af en tysker kaldet Wolfgang. Udover os boede der kun to hollandske piger. Vi havde værelse ovenpå og pigerne fik et lille skur i baghaven. Værelsesplaceringen kan synes ubetydelig, men ikke denne nat. Jonas og mig (Jakob) vågner ved en halv et tiden ved at nogen råber hjælp. Lidt forfjamskede diskuterer vi hvad vi skal gøre, men bliver til sidst enige om, at når nogen råber hjælp så hjælper man. Til at starte med troede vi at råbet kom fra udenfor posadaen, men det viste sig at det var en af de hollandske piger, der havde råbt. Pigerne var vågnet ved at en fyr havde været inde i deres skur og havde slæbt deres rygsæk ud gennem vinduet. Ved råbet om hjælp stak fyren af og kravlede over hegnet til nabogrunden, en byggeplads. Vi bliver enige om at lade Toke sove og ellers hjælpe så godt til som muligt. Vi snakker situationen igennem og da rygsækken er tung mener Wolfgang at tyven måske har smidt den i farten for at komme væk hurtigere. Vi finder derfor vores pandelamper og Jonas og mig kravler over det 3 meter høje hegn, for at lede byggegrunden igennem. På den anden side af hegnet står en stige som tyven uden tvivl havde brugt. Jonas leder på toppen af bygningen mens jeg går ned af stigen for at lede nedenfor. Vi snuser lidt rundt, men finder ikke andet end en smadret computerskærm, som tyven ikke nåede at få med. Den halvfærdige bygning består kun af skallen så at sige. Ingen vinduer eller døre eller noget som helst. Jeg går ind bygningen for at se om han skulle have smidt noget her, men på vej ind lyder to pistolskud. Fuldstændigt i panik spæner jeg hen til stigen og kravler over på den anden hvor Jonas står klar med den anden stige. To nye skud lyder, da jeg kravler hen over hegnet. Henne ved lågen står Wolfgang og råber til genboen. Det viser sig, at det var genboen der havde skudt varselsskud op i luften, da han havde troet at vi var tyveknægte. Spændende! Efter Wolfgang havde forsikret genboen om vores gode intentioner gik vi indenfor for at berolige nerverne. Det blev ikke til mere snushaneri den nat, og lettelsen over at være i et stykke, og at det trods alt ikke var en tyveknægt trængt op i en krog der skød, var ligeså stor som chokket over aftenens strabadser. Efter at politiet havde været der gik vi lettere rystede i seng. En nat man ikke sådan lige glemmer.
PS: Hvis man læser dette, og det skulle ske, at man er moderlig figur for en af de implicerede, skal man tage det helt roligt. Det ovenstående er selvfølgelig ren fiktion. Vi har det alle godt!
- comments
Lone Astrup MØGRØVE!