Profile
Blog
Photos
Videos
I Cuenca var der ikke rigtigt nogen plan. Byen er kendt for sine mange kirker, så de skulle selvfølgelig ses. Dette tog ikke meget mere en 20 min. og tiden blev i stedet brugt på at se film, slappe af, løbe en lille tur og ellers lade op til den fremragende dag, der fulgte, min fødselsdag (Jakob). Dagen startede med dybe toner og en skål havregrød på sengen, med lys i selvfølgelig. Som godt nok viste sig at smelte ned i havregrøden, hvilket gav en anelse bismag. Men overraskelserne var ikke ovre. Mine to fantastiske, søde og helt igennem rare medrejsende havde forberedt en overdådig eftermiddagskaffe med vandbakkelseskagemand (flad men velsmagende), kaffe og tilhørende truthorn, balloner og hatte. Fedt, fedt, fedt, fedt, fedt.
Efter en dejlig gang frikadeller og ovnkartofler, skulle dagen fejres med maner, og det blev den. Folk har en tendens til at kigge, når man som hvid europæere, et godt stykke højere en gennemsnittet, kommer vadende ind på et diskotek med spids paphat på! Alt i alt en fremragende dag.
- comments