Profile
Blog
Photos
Videos
Dette var ugen hvor vores indre surferdude skulle slippes fri. Vi ankom tidligt om morgenen til en by der mest af alt synes at være i dvale. Efter et hurtigt kig i biblen over sydamerika fandt vi et billigt hostal. Og billigt var det! Et loftsrum med 40 udaterede madrasser og 40 tilhørende kister til bagage skulle være vores hjem. I hvert fald indtil vi fandt noget bedre. Efter en velfortjent lur skulle bølgerne prøves af, i første omgang med bodyboard. Kæmpe succes!
Dag 2 startede med at skifte hostal. "Hostal Surf inn" måtte lige være stedet, når man som os allerede følte os som ægte bølgeriddere. At vi endnu ikke havde stået på et bræt betød ingenting. Surfbørnehave er ret simpelt. Det fungerer ved at man bestiller to timers undervisning hvor man lærer at padle i sand, stå på et i sandet tegnet bræt, hvorefter man bliver kastet ud over kanten af bassinet uden svømmevinger og korkbælte for at gøre det samme bare på et bræt i vand med bølger som ville gøre selv det vildeste Vesterhav misundeligt. To timer og flere liter slugt saltvand senere havde vi alle været oppe at stå flere gange og var egentlig ikke så dårlige til det der surfing som vi lige havde regnet med.
De næste par dage gik med at sove længe, surfe om eftermiddagen og drikke caipiroska om aftenen. Byen der fra starten af syntes at holde siesta, viste sig at vågne op om aftenen/natten. Dårlig dance musik fra det ene diskotek der prøver at overdøve det dårlige dance musik fra det diskotek der ligger lige ved siden af. Dette var tilfældet hver eneste aften og nat, og det gør det ikke umiddelbart nemt at sove. Nå, hvis man ikke kan slå dem, så må man slå sig til dem. Deraf de førnævnte caipiroska.
En konsekvens af at drikke velsmagende alkoholiserede drikke er at man nogle gange godt kan komme sent hjem. Dette var imidlertid ikke i vores nye hostal mutters plan (for nemheds skyld vil vi fra nu af kalde hende heksemutter, bare så der ikke opstår misforståelser). Vi fik derfor besked på at vi ikke måtte drikke andet end vand og at vi skulle komme tidligt hjem. Heksemutter og hendes lille hvide puddel kaldet Nina, drev os til sidst ud på et punkt hvor hendes hysteri (dette var en generel ting, og ikke bare holdning til drikkeri og omfældig omgang med sengetider) ikke var udholdeligt mere. Så vi besluttede os for en sidste bytur og så ville vi finde et nyt hostal dagen efter. Denne bytur skulle dog vise sig at være en fejlbedømmelse. Næste morgen da vi vågnede havde Jonas det rigtigt dårligt. Opkast, feber, hele moletjavsen. Først blev han med kyndig lægeekspertise konstateret syg af den meget farlige "kåst-me'-suppe-ondt-i-æ-styrhus feber", men dette skulle vise sig at være en fejlbedømmelse. Toke og undertegnede fik samme symptomer senere på dagen, og lidelsen blev sporet til den ellers fremragende burger med løg og spejlæg, solgt af en ellers utroligt troværdig og rar mand ved hans udendørs distributionssted (lille vogn med hjul og gasblus). De næste dage gik med at beklage sig og ligge ned. Videre til et nyt sted!
- comments