Profile
Blog
Photos
Videos
Da vi i morges kom ned og spurgte efter morgenmaden som vi efter erfaring havde bestilt aftenen i forvejen blev vi mødt med beskeden at tjeneren 'had just gone to buy bread.' Vi kørte efter ikke at have fået morgenmad til Salima og besøgte SASO (Salima Aids Support Center). Centeret er drevet af frivillige som laver aktiviteter og undervisning for børn, og desuden giver dem et gratis måltid (porrage - majsgrød) hver lørdag. Desuden tager de ud og fortæller om HIV og smitte og ABC (Abstinence, be faithful, condoms) og laver HIV-test på centeret. De håber på også snart at få tilladelse til at dele ARV medicin (Anti-retro-virus, livsforlængende Aids-medicin) ud. Børnene sang og dansede for os og de var meget imødekommende, desværre havde vi ikke så lang tid til at besøge centeret. En af de frivillige, Memory, som er 18 år gammel, går flere gange om ugen de 8 km. hun har hen til centeret for at hjælpe. Hendes far døde da hun var 9 hvorefter familien tog jorden fra dem. Hun bor alene med sin mor og sine 4 yngre søskende og prøver at få tingene til at løbe rundt. Det er kraftedeme imponerende. Hun fortalte også hvordan hendes onkel tvang sin 14-årige datter ud i prostitution fordi familien ikke havde mere mad. Det er bare utroligt at man kan komme så langt ud - og så går jeg og brokker mig over mit tomme køleskab.
Herefter tog de os med til en gruppe lokale frivillige som holdt planlægningsmøde, så vi kunne se hvordan det foregik. De debatterede og fandt problemstillinger gennem matrix-modeller og problemtræer. Desværre havde de i forvejen fået at vide at vi kom i forbindelse med klimaforandringer, så resultatet af mødet blev at de enstemmigt afgjorde at climate change var et større problem end både sult, fattigdom og aids - hvilket da var meget sødt men ikke helt realistisk.
Efter besøget kørte vi ad en vej, nej sti, ud til Fat Monkeys Lodge som ligger ved Cape McClear. Hotellet lå direkte ud til den smukke Malawi-sø og det var meget eventyragtigt og smukt. Men også en stor kontrast til de fattige lerhyttelandsbyer rundt omkring. Efter aftensmaden besvimede Sofus, og jeg troede dybt seriøst at han ville dø da han ikke virkede som om han havde tænkt sig at slå øjnene op igen. Var ret skræmmende når man befinder sig på en strand langt væk fra alt, men heldigvis ser han ud til at være okay igen. Min egen ankel er også hævet til dobbelt størrelse og gør f..... ondt. Kan knap nok støtte på den, men har ikke slået den og der er ingen mærker efter bid eller stik. Burde nok få noget anti-biotika men det kan man ligesom ikke rigtig skaffe her så jeg nøjes med panodiler og regner med det snart går over. Mon ikke en god nats søvn hjælper lidt?
P.S. En lille godnathistorie. Afrikanerne har svært ved at kende forskel på L og R da det ikke findes i deres sprog. Derfor fik vi at vide at 'we all have led brood'. Lise og Sigrid fortalte efterfølgende at der var valg i Zambia omkring da de var volontører, hvorfor hele landsbyen spændt havde gået og glædet sig til 'the big erection' ;)
- comments