Profile
Blog
Photos
Videos
Idag besøgte vi en organisation der hedder ELDS og som beskæftiger sig med fødevaresikkerhed. Efter at have fået en meget varm briefing blev vi kørt ud til forskellige landsbyer, hvor jeg sammen med 3 andre havnede i Khisimisi (det hed den - og der var dæl'me også hot ). De var virkelig søde og hjælpsomme og tog os med rundt i byen, primært for at vise os deres geder. De modtog nemlig her for 1 1/2 måned siden 'giv-en-ged'-geder, hvilket de var meget lykkelige over. Folk her på egnen ejer jo ingenting så geder er tit det nærmeste de kommer hård valuta. I modsætning til deres lerhytter og tøj kan geden til enhver tid sælges, så det er lidt som at få en livsforsikring. Men derudover var der bare rigtig, rigtig tørt og fattigt. De havde godt nok ikke ret meget. Vi snakkede med en kvinde ved navn Charissa som sad op af sin lerhytte med en pige på 4 måneder der bare lå og suttede og suttede på et bryst hvor der simpelthen ikke var noget mælk. Hun fortalte hvordan hun nogle gange ikke spiste i en uge. Puha, det var godt nok hårdt at se og høre. Og det værste er at hvis de ikke snart får noget nødhjælp eller noget mad så er de jo nødt til at sælge deres geder inden de får kid og så er de jo ligevidt. Men der er blevet sendt en appel ind med anmodning om nødhjælp og det håber jeg virkelig de får. Er jo fuldstændigt ubærlige forhold de lever under.
Det sætter godt nok tingene noget i perspektiv. Vi skal jo så småt til at hjemad, vi tager tilbage til Lilongwe imorgen og flyver så lørdag morgen - hvorefter vi efter 30 timers tortur gerne skulle være hjemme. Bliver godt nok lidt mærkeligt at komme tilbage til Danmark og det daglige liv efter den her tur. Men jeg glæder mig nu til at komme hjem til mit badeværelse, og til at kunne drikke vand af hanen og kunne købe mad på hvert eneste gadehjørne. Lige pludselig er mit tomme køleskab derhjemme slet ikke så usselt længere. Men jeg kommer altså også til at savne det hele. Jeg ved ikke helt om det er min indre Karen Blixen som er vågnet op til dåd (ref. til den afrikanske farm, ikke forfatterevnen), men jeg er virkelig fascineret af naturen og levemåden og gæstfriheden man møder her i Malawi. Så det er ikke farvel Afrika, men på gensyn..
- comments