Profile
Blog
Photos
Videos
De dejlige madoplevelsers dag. Idag fik vi risengrød (næsten i hvert fald) til morgenmad hvilket var fantastisk til en afveksling. Herudover har jeg kunnet putte både æble, mango, chips og chokoladekiks i morgen. Fantastisk. (Vi fandt et supermarked der solgte andet end kiks!)
Sidebemærkning: Idag besøgte vi en landsby i Nsanje under CARD-projektet, som drejer sig om fødevaresikkerhed. De havde lånt slanger og trædemøller hvilket gjorde at de kunne pumpe vand op af den nærliggende Shire River og dermed vande deres afgrøder og således høste 2 gange om året i stedet for 1. Det skal her nævnes at Malawis regnsæson er fra nov-feb, og at det er umuligt at dyrke noget i tørkesæsonen, hvorfor der ikke er mange af dem der har mad tilbage på nuværende tidspunkt. Kunstvanding er den eneste mulighed for at dyrke noget i tørkesæsonen. Der er knasende tørt og stegende hedt overalt og det var derfor fantastisk at se disse lange rækker af grønne frodige majsplanter. Selve landsbyen var en ægte landsby, med spredte lerhytter med stråtag, geder og køer, og desværre en masse fattige mennesker. Menneskerne på landet i dette land er generelt ekstremt fattige, og 85-90 % bor altså på landet. De seneste år er vejret blevet mere ekstremt, de har fået flere oversvømmelser og regntiden er blevet ustabil. Derfor er høsten altid usikkert og fødevareprojekter som dette kan virkelig gøre en kæmpe forskel for de mennesker som bor her på egnen. En af de ældre i landsbyen fortalte mig hvordan de dykkede efter Nyika i Shire River, som altså er fyldt med krokodiller. Han gav mig også en af disse jordede knolde som jeg af høflighed var nødt til at smage på. Smagte lidt af rådne rå kartofler. Hvis dette ikke er nok tager mange af mændene til Mozambique som ligger lige på den anden side af floden og arbejder, da landet her af uransagelige årsager er meget mere frodigt. Derudover har jeg været ude at køre i jeep - det var hverken særlig sjovt eller behageligt, men synes ligesom at det hører sig til når man er i Afrika ;)
- comments