Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg taget mig sammen og fik sagt op på O'reillys. Jeg er ikke taget hele vejen ned på anden side af jorden for at arbejde gratis som tjener i 3 måneder for en ledelse der er så hierarkisk at du ikke kan gå personligt til lederne og snakke med dem. Jeg har endda ikke haft mulighed for at sige op personligt til restaurant manageren (Louianne) eller stedet direktør (Schein), da jeg som tidligere har nævnt ikke som almindelig medarbejder ikke må snakke med ledelsen, men måtte derimod sige det til min daglige manager, som så ringede til de andre og fortalte dem det.
Jeg har lige haft min sidste slavevagt i cafeen i dag… JUUUUUBII!
Jeg forlader O'reillys på fredag, sammen med en svensk pige som også har sagt op. Vi tager derfra til surfers paradise og bor weekenden over på et hostel. Fredag aften kommer nogen ansatte fra O'reillys ned og holder afskedsfest med os. Efter weekenden skilles vi. Der rejser jeg mod Brisbane for at komme til lufthavnen og fange et fly til Cairns. Det lyder sikkert som en lille rejse, men der er faktisk næsten 2000 km fra Brisbane til Cairns, hvilket svare fra København til Madrid J Når jeg kommer frem vil jeg tilbringe 3-4 dage i Cairns, inden jeg tager til Mission Beach. Det ligger 2 timers kørsel syd fra Cairns. Her har jeg været så heldig at få en praktik plads på et meget lille hostel (juuuuuubiiiii…..!!!!) De eneste ansatte er 2 ejer og en buschauffør, og hostelet indeholder kun 35 senge, så stedet er virkelig småt. Men det betyder at jeg kommer til et sted, der ledelsesmæssigt er langt fra hvor jeg er nu. Jeg har lovet at lave lidt forfaldet arbejde og derudover må jeg sidde med på sidelinjen og få indblik i driften af et hostel - det bliver (forhåbentligt!!) rigtig godt. Jeg kan først starte d. 26 april, da parret skal til begravelse i Sidney og derfor vil der være en erstatnings manager på hotellet. Og de vil gerne selv være der til at lære mig op (respekt!!). Så fra jeg forlader O'reillys på fredag til jeg står på Misson beach 7 dage senere, ved jeg ikke hvad der skal ske, men det bliver helt sikkert indholdsrigt!
Lige et link:
http://www.missionbeachretreat.com.au/index.html
Jeg har det utrolig godt med den beslutning, og kan slet ikke vente til tasken er pakket og jeg kører ned af bjerget en gang for alle. Jeg er positiv, glad og spændt. Men samtidig er jeg overrasket over, hvor meget af personalet der har været henne og hive fat i mig og er virkelig chokeret og oprigtig ked af jeg rejser. Jeg har været heroppe i 3 uger, men når man er så isoleret, får man virkelig knyttet nogen bånd med andre mennekser. Og jeg er simpelthen SÅ dårlig til at sige farvel, så håber bare at jeg kan liste afsted fredag morgen uden den store afskeds salut. Så vil ikke komme til at savne ledelsen, men vil godt nok komme til at savne mine kollegaer.
Og for at det ikke skal være løgn, så kom den den øverste kok i går spurgt om jeg ikke nok vil blive, så vil han gerne tilbyde mig en praktik i ledelse af køkkenet. Jeg sagde bare for sjov, at så skulle jeg dælme have penge for at blive, og han smilede bare og spurgte hvor meget jeg krævede. Jeg har opvejet situationen grundigt, og tror faktisk helt seriøst at jeg kunne få en rigtig god praktik igennem ham. Men jeg skal stadig slås med den øverste ledelse hele tiden, og deres måde at være manager på, hvilket jeg ikke ønsker. Jeg har i aften været til personale fest, hvor alle var inviteret, og selvom jeg har sagt op, har ingen for den daglig ledelse taget fat i mig og snakket, på trods af vi har stået ved siden af hinanden. Jeg er simpelthen bare luft.. Så jeg vil tage mine oplevelser fra O'reillys med i bagagen og se positivt på alle de oplevelser jeg har haft heroppe.
Men alt i alt, så har jeg det RIGTIG godt. Og jeg glæder mig til at møde nye mennesker, opleve en ny natur og møde nye udfordringer.. Og ikke mindst er jeg helt oppe og kører over at jeg har fået et nyt praktik sted. Jeg er sikker på jeg også får tildelt nogen lorte opgave, og der også vil være dage med regn, men lige nu tager jeg det hele med oprejst pande og et kæmpe smil på læben.
Men til lidt andet:
Mandag morges stod jeg tidlig op, fordi Lisa (en Australier på 36 år) og jeg havde en aftale om at lige gå en tur her til morgen inden hun skulle møde på arbejde. Vi havde besluttet os for en tur på 10 km, som bliver kaldt for the blue pool. Da vi kommer frem (efter 5 km) bliver vi enig om at det er kedeligt at gå den samme vej tilbage, så vi forsætter… (10 point til dem der kan gætte hvad der så skete).. Vi fare vild… Vores vej bliver pludselig spæret af flere kæmpe træer, og vi må gå off road. Og pludselig aner vi ikke hvor vi er. Men humøret er højt og vi forsætter. Vi må tage vores sko af og gå igennem flere vandfald, igennem mudder, og vi blev overfaldet af iler. Jeg ved at overdrivelse fremmer forståelse, men dette er IKKE en overdrivelse. Fjernede over 50 iler fra mine ben, finger, hals, kinder og under tæerne.. Føler stadig jeg kan mærke dem.. FØJ!
Under turer, hvor vi går og snakker, går jeg først og der er et kæmpe træ som spærre vejen - jeg bukker mig under det og går videre. Pludselig lyder der et højt dunk og efterfølgende kan jeg se Lisa ligge på jorden. Hun gik og var så optaget af at kigge på jorden at hun ikke havde set træet og gik direkte ind i det. Jeg var fuldstændig færdig af grin, hvilket var meget unfair, fordi Lisa slog sig virkelig.
Sådan forsatte vores tur. Men mange fald og skrammer.. Vi var også kun et par skridt fra at træde på en stor ' red bellied black snake', hvilke skabte panik stemning i både Lisa og jeg. Efter 21 km og lidt over 5 timer senere var vi tilbage ved O'reillys - gennemblødt, med mudder op til knæene og bidemærker fra en masse iler. Men det var en underholdende tur - vedhæfter lige et par billeder herunder J
I går, tirsdag, tog Lisa og jeg på endnu en vandretur. Denne gang kiggede vi på et kort og lovede vi ville holde os til stierne og smurte os ind i vineddike for at holde ilerne væk. Vores 'mission' var at vi skulle op til et udsigtspunkt der hedder 'monlight crack' som har en helt fantastisk udsigt over bjergene. Det er stedet, hvor folk bliver gift når de holder bryllup. Vi tog dog lige en omvej for at se et par vandfald og efter 9 km ret stejlt vandring kommer vi til vores udsigtspost.. Og vi kunne så ABSOLUT ikke se noget som helst, fordi der lå en sky hen over bjerget.
Vi satte og ned i 20 minutter i håb om skyen forsvandt. Imellem tiden tilbød jeg Lisa en Piratos (jeg har fået med i rejsegave af en veninde). Hun nåede at få den i munden og løb så hen og spyttede den ud, fordi hun synes den smagte så dårligt. Og med hensyn til udsigten fik lige 4 sekunders glimt af udsigten og så var der bare endnu en tæt tåge.
Da jeg kom hjem blev alt tøj og sko smidt direkte i vaskemaskinen, på grund af det var så mudderet.
Og lige til noget mærkeligt.. Jeg undre mig over hvorfor der under en busk lå en helt masse affald, som dog kun var blåt. Jeg spurgte en medarbejder, og det viser sig, at der er en fugl hernede (som sjovt nok selv er blå), som samler på blå ting.
Sådan 3 fugle bor der heroppe på O'reillys, og de samler alle sammen KUN på blå ting. Og hvis den ene fugl er ude for at finde mere blåt affald, så kommer en af de andre fugle og stjæler dens affald.. Ja, mærkelige dyr er der mange af hernede!
Og apropos fugle, så gik jeg og spise lidt knækbrød før arbejde, da en papegøje da lige synes den skulle smage. Så den satte sig på min arm og tog en bid af brødet. Fandt det dog egentlig bare underholdene, så besluttede mig for at dele lige af min mad med den flotte fugl
Jeg vil holde min tale lidt kort, og vedhæfte et par billeder istedet:
Fra personalefesten i går. En RIGTIG australier - Sue, hun er HELT fantastisk sød, og kommer altid løbende og giver et kram. Hun er kun 150 høj :)
Mig og Katja (fra Sverige). Skøn pige!
Lisa i 'ønsketræet' - og det er kun rødderne man kan se.
Morgan fall - et stort vandfald der ligger 3 km fra O'reillys. Lidt synd at en sky tager lidt af udsigten.
Det var nyt her fra down under, hvor jeg snart bevæger mig opad i landet. Skal have sommer og sol :)
Og endnu engang tak for alle jeres hilsner og støtte. Jeg er glad og smiler til verden!
Mange kærlige hilsner
Rikke
- comments
Julie Glæd dig til Surfers Paradise, det er en skøn skøb by! Kh Julie