Så kommer der lige endnu en opdatering her fra Australien. Jeg forlod O'reillys i fredags, hvor HR manageren, Dean, som hentede mig i lufthavnen for 3 uger siden, kørte Katja og jeg ned på et hostel i Surfers paradise. Her tjekkede vi ind, og boede i et værelse med 5 andre. En tysker, en anden dansker, en svensker, en Australier og en englænder.

(Surf N Sun hostel i Sufers Paradise - 28 dollars pr overnatning i 6 personers værelse)

Det er et hyggeligt hostel som ligger 100 meter fra en helt fantastisk strand. Der var altid mange mennesker, om end du er ved poolen, i køkkenet eller i hyggekrogen. Det var lidt en mærkelig fornemmelse at tjekke ind på hostelet, eftersom min plan jo var at blive på O'reillys i 3 måneder. Så pludselig at gå fra at have sit eget værelse på 20 m2 med tilhørende badeværelset, til at skulle dele værelse med 5 andre mennesker du ikke kender på 15 m2. Og derudover at badeværelsesdøren kun er en plade der er sat op, så man kan høre alt hvad der forgår derude.

Det er første gang jeg bor på et hostel. Jeg har godt nok boet under lignende forhold i Skagen, men der var det de samme mennesker man hele tiden var med, her kan det skifte fra nat til nat. Det skal slet ikke lyde negativt, fordi det synes jeg bestemt ikke det er. Det handler vel mere om at alle mine planer og forventninger til min tur til Australien er blevet radikalt ændret på meget kort tid.
Men når det så er sagt, så har jeg nu været afsted i godt og vel 3 en halv uge. Livet i Danmark med studie, arbejde og meget træning føles SÅ langt væk. Jeg har oplevet ubeskrivelig meget på meget kort tid, som jeg slet ikke var forberedt på. Men selvom jeg sidder i situationen lige nu, er jeg helt sikker på at det IKKE er sidste gang jeg rejser ud i verden.

Tilbage til min nuværende situation. Jeg har brugt 3 dage i Surfers Paradise. Det er en by FYLDT med turisme, hoteller, spisesteder, laaaange strande, palmer, folk der surfer, natklubber og letpåklædte kvinder og blinkende skilte hvor end øjet ser. Det er alt for turistet til min smag. Men stranden var FANTASTISK!!

Den var uendelig lang og man kunne sidde nede på stranden med fødderne i vandet og standet se de tårnhøje bygninger i baggrunden. På en måde var det utrolig flot!

I Fredags, havde Katja fødselsdag. Hun fyldte 20 år, og det skal da fejres. Så sad og drak og tog med alle folk fra hostelet ned på en klub hvor vi ville få gratis indgang og halvpris. Da vi kommer ind, bliver vores frygt til virkelighed. Det var et mekka af folk der havde brugt 8 timer foran spejlet før de gik ud. Du kunne næsten se trusserne på samtlige piger og fyerne var helt væk på stoffer. Vi tog en enkelt drik i baren, hvor vi morede os over bartendernes påklædning. Jeg tog et billede (meget diskret), men havde strakt en dørmand stående bag ved mig og fik afvide hvis jeg tog ET billede mere, ville jeg blive smidt ud og få karantæne.

Vi besluttede os straks for at bare sige farvel og tak, og gik derefter på vores egen lille popcrawl i byen, hvilket var helt vildt hyggeligt. Vi slog os ned med en gadesanger og fik mange gode historier. Han fortalte at han tjente ca 1200 australian dollars på en weekend., hvilket svare til ca. 7200 kr. Og han sang da godt, men det var ikke noget man ikke havde hørt før. Men når folk er fulde er de meget gavmilde - til held for ham J

Lørdag var jeg nede og bade for første gang, på trods af skræk for hajer og krabber. Bølgerne var dog SÅ store og kraftige, at selvom jeg kun stod i vand til knæerne, blev jeg væltet omkuld af deres kraft. Så der gik heller ikke mange minutter før livredderen brugte en megafon og bad alle om at gå længere ind imod stranden, på grund af bølgerne. Søndag blev brugt på stranden og på et praktiske ting.

Mandag morgen forlod jeg hostelet alene med stor oppakning og satte kurs imod Brisbane lufthavn. (Katja - svenskeren, blev boende på hostelet og vil rejse op af kysten, så måske mødes vi igen nordpå.)

(Lige et billede af min ALT for store oppakning - suk!)

Efter at have kørt med 2 busser og 2 tog og ca. 3 timer senere stod jeg i lufthavnen - skøn fornemmelse. Jeg gik ombord på flyet og faldt straks i søvn. KL. 16 landede jeg i Cairns og gik ud af flyveren til 31 grader, høj sol og en fantastisk udsigt til bjerge. Jeg steg på en forudbestilt lufttaxa der kører backpacker rundt i cairns. Selvom flyet landede 20 minutter før planlagt, havde chaufføren utrolig travlt med at få mine ting kastet ind i traileren og fik næsten smækket låget i hovedet. Og for fulde gardiner gik det da også væk fra lufthavnen. Jeg overvejede flere gange om bilen ville vælte i et sving, eller om hvor mange fodgængere der måtte springe for livet. Hvorfor han havde så travlt, ved jeg stadig ikke, fordi imens han kørte ringede 4 personer fra lufthavnen, som han havde glemt. Underlig mand. Da jeg kom til hostellet, smed jeg mine ting på sengen og gik direkte ud i byen for at udforske den. Der er igen stor stand ligesom i surfers paradise, men byen har sikkert valgt at ikke bruge penge på det, da man alligevel ikke kan svømme i havet heroppe, på grund af saltvands krokodiller.

I stedet har de lavet en stor park med en kæmpe offentlig pool - med saltvand.

Byen er en modsætning til surfers paradise, hvor i Cairns er der ikke rigtig nogen høje bygninger, alle husene er meget ældre, ingen fancy biler, ingen bling-bling skilte. Efter at have gået rundt i 3 timer og købt noget mad ind, vente jeg tilbage til hostellet, hvor jeg lavede mad. Prisen for en overnatning er 9$ billigere end i Surfers paradise, hvilke endda også inkludere gratis aftensmad på en restaurant nede i byen. Men til gængæld er hostelet også så gammelt at alt næsten kan falde fra hinanden. Vinduerne kan ikke rigtig lukkes, der er dele badeværelse på gangen hvor wc'et sidder en smugle løst. Men det har virkelig sin egen charme.

(Cairns city backpackers - 17 dollars for i nat i et 4 personers værelse)

(Et billede af køkkenet)

Til gengæld var der langt flere mennesker på det sidste hostel, her har jeg kun stødt ind i en lille håndfuld. I morgen tirsdag skal dagen bruges på at vaske tøj og måske en tur på posthuset og sende noget af alt mit lort hjem. Regnede jo ikke med at jeg skulle rejse rundt som en backpacker i det omfang jeg gør nu, så jeg har virkelig alt for meget, men det mærker man jo sjovt nok først når man skal slæbe det rundt fra sted til sted.. (Og ja, i må gerne sige 'hvad sagde jeg') - men man lærer heldigvis indtil den dag man dør.
Onsdag skal jeg ud på en krokodille safari, med en båd der sejler op af floderne og til sidst besøge Australiens største krokodille farm - det bliver noget af en oplevelse.

Og torsdag, pakker jeg endnu engang mine ting, og rejser en times kørsel mod syd, hvor jeg skal ned til Mission beach, hvor jeg (FORHÅBELIGT!) skal blive i 2 måneder og have min praktik. Men som jeg har lært nu, så kan det ikke betale sig at planlægge alt for meget. Alt kan ændre sig i løbet af ingen tid.

Lidt interessant information:

Skolerne hernede har 3 alarmer: 1. alarm hvis der skulle være brand. 2. Anden alarm hvis der skulle være skyderi på skolen. Og 3. Alarm hvis der er en slange på skolen. De bliver de nødt til, da ellers de mindre børn kan gå hen til slangen og ende med at blive bidt.

Og til denne blogs lidt sjove historier:

Når man i Danmark er teenager og er fuld, er det meget normalt at stjæle et vejskilt eller noget lignende med hjem. Hernede, i sidste uge, brød 3 fulde unge mennesker ind i Seaworld, og stjal en pingvin. De tog den med hjem og stilte sig ind under bruseren med pingvinen under armen. Her tog de så billeder og lagde ud på facebook. Pingvinen blev fundet stående i en vandkant, meget forvirret og stresset.

Et link om det overstående:

http://articles.cnn.com/2012-04-15/asia/world_asia_australia-penguin_1_stolen-penguin-three-men-pier?_s=PM:ASIA

Jeg er ked af mine billeder ikke er i så god kvalitet som jeg ønsker de skulle være, men har ikke haft mit store kamerat med under armen hver dag, men jeg forsøger at forbedre mine billeder en smugle.

Mange varme og svedige hilsner fra tropiske Cairns og Rikke