Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vil starte fra hvor jeg slap i min sidste blog - nemlig med arbejdet på Castaways. Jeg har vagt at takke nej til jobbet. Det er nu 2 uger siden jeg tog den beslutning og jeg har det rigtig godt med det. Jeg vil ikke kunne bosætte mig i by med kun 500 indbygger, og hvor der 2 en halv time til den nærmeste by. Jeg er allerede en smugle træt af at være 'fanget' og ikke have muligheden for at slænte ned af en gade og bare glo på mennesker, hvis det er det jeg føler for. At jeg har min skole derhjemme, som jeg kun mangler 6 måneder af når jeg kommer hjem, spiller også en stor rolle. Hvis jeg tog jobbet, ville jeg være nødsaget at tage hjem i Februar, præcis når mine medstuderende er har fået deres bachelor, og jeg vil så skulle vente et halvt år før jeg kunne forsætte mit studie. Og sidst og ikke mindst, så har jeg selvfølgelig et savn til mit liv i Danmark, men specielt til min familie, som jeg ikke var forberedt på at skulle være i 1 år. Hvis muligheden havde budt sig i en større by, så må jeg sige, at jeg tror jeg havde bidt savnet i mig og havde taget jobbet. Og nu har jeg kun været afsted halvdelen af tiden, og med alt det jeg har oplevet hidtil, ja, hvem ved hvilken mulighed der ligger lige rundt om hjørnet.
Livet i Mission Beach er blevet sat lidt på stand-by den sidste uge, fordi det har regnet uafbrudt i 8 dage. Og selvfølgelig kan man da lave ting i naturen, selvom det regner, men det begrænser hurtig tiden man gider blive i det, for at ikke at blive syg. Så det har resulteret i at hostellet og blevet meget stille. Vi har været en gruppe på 9 mennesker i 3 uger nu, som bare klingede så godt sammen, men folk er begyndt at tage videre, for at finde det gode vejr. Måske jeg lige skal nævne at Australiens vådeste by (eller læs landsby / hul) ligger 30 minutters kørelsel fra Mission Beach. Her kan der falde op til.. hold nu fast, 7 meter regn pr. År. De har en STOR gummistøvle stående i byen for at markere et år, hvor der faldt 8 meter regn. Så at der også falder meget regn i Mission Beach er vel ingen underen.
Men som jeg lige har nævnt, så bliver hostellet meget stille når det regner - folk bruger simpelthen alt deres vågne tid foran hostellets 2 fjernsyn. Så forleden fik jeg nok af at se den ene serie eller fim efter den anden, så jeg tog skeen i den anden hånd. Jeg planlagde aftensmad, som Scot - en amerikansk herre på 40 år var så sød at lave.Efterfølgende stod aftenen på underholdning ala. Rikke. Vi startede med at lege twister i 2 timer, indtil alles ben og arme var helt møre. Så legede vi Limbo og til sidst endte vi alle ude i poolen hvor vi bruge 2 timer på at lege alt fra vandpool til haj/guldfisk til stoldans (i poolen).
Som afslutning havde jeg lokket de 2 manager til at leje 2 film, som jeg satte på imens jeg rydde op. Da jeg efter 20 minutter kom tilbage, så lå hele flokken og sov - det kan være hårdt at lege med mig J
For 2 uger siden planlagde jeg en tur ud til en ø der ligger lige ude foran Mission Beach - Dunk Irland. Jeg fik samlet en lille gruppe - Gunner en tysk fyr på 24 år der ALTID er fuld af ballade, Mich en Australsk fyr på 21 som er alle de unge pigers ven, Mark - som jeg har fortalt om tidligere og en ældre dame på 69 år, men fuld af sjov, nå ja og så mig selv. Øen har været lukket siden Cyklonen ramte den for et år siden. Så vi fik strænge ordre på at vi måtte ikke gå ind på det resort der lå derover, fordi det var forfalden. Resortet var tilegnet de rige, og de fleste kom dertil med helikopter.
Anyway, Vi blev sejlet derover med båd, som tog cirka 30 minutter. Da vi kom i land, fik vi udleveret snorkel udstyr, og satte straks kursen op mod det faldefærdige resort. Vi havde kun 2 timer på øen, men blev så optaget af resortet at vi kom til at bruge en time der. Ødelæggelserne var massive, på trods af det var over et år siden af cyklonen havde ramt. Jeg vedhæfter et par billeder i kan se fra øen.
(forsøgte at tage et PÆNT billede af naturen, og det ødelagde Gunner så lige for mig!)
(Det første vi møder er en ødelagt anløbs bro..)
(Så kom vi over til øen, og resortet fandt vores interesse med det samme)
(Mark tager lige en svømmetur i det der engang var en pool)
(Og så er drenene ude og snorkle, og det skulle den ældre dame da også)
(En lille hule vi fandt - det er VINTER i australien lige nu, og der var 30 grader, elsker deres vinter!)
Og hvis jeg skal fortælle lidt om det, som jeg rent faktisk er hernede for, min praktik, så er jeg endelig gået i gang med min praktik opgave. Jeg sendte min problemformulering til min vejleder, og fik det svar at jeg var gået alt for meget i dybden og han nærmere synes, at hvis jeg ville, så kunne jeg gemme den problemformulering til min bachelor opgave. Så jeg er nu i gang med opgaven, selvom det virkelig kræver selvdisciplin at sætte sig ned og skrive når jeg endelig har fri.
Lige i disse dage har jeg ikke noget arbejde på fiskerestauranten. Kokken (Jamie), som også er manageren, er blevet uvenner med ejeren (Bernie) da han vil have Jamie til at arbejde hver eneste dag fra 8 om morgen til 22.30 om aftenen, fordi han ikke kan finde en anden kok. Og imens sidder Bernie hver dag og drikker sig hammer fuld og skælder os tjener ud. Så nu har Jamie sagt at han ikke vil lave mad indtil Bernie har fundet en anden kok. Så nu må Bernie selv gå i køkkenet. Jeg er MEGET spændt på at se hvordan det kommer til at gå, fordi har endnu ikke set Bernie ædru endnu. Men så længe Bernie er i køkkenet skal os tjener ikke arbejde. Så nu venter vi tjener spændt på hvad der vil ske.
Det næste stykke tid kommer der til at ske en masse, på mandag d. 28 kommer Katja, hende den svenske pige jeg mødte på O'reillys og var i Surfers Paradise med. Hun bor på hostellet med mig i en uge. D. 1 juni kommer der 3 gamle kollegaer fra O'reillys HELE vejen op til Mission Beach og besøger os i 3 dage. Det er altså en rejse på 2000 km de lige tager - det bliver SÅ fedt at se dem! OG OG OG! D. 4 juni tager jeg sydpå til en by der hedder Townsville for at få lidt luft fra livet i ingenting. Og så sker det fantastiske - d. 6 juni mødes jeg med Rasmus og Amalie (min bror og hans kæreste) som gav mig den fantastiske fødselsdagsgave i januar, at de ville komme ned og besøge mig. Jeg kan SLET ikke vente. Vi bruger så 2 dage sammen ude på en ø der hedder Magnetic Irland, efterfølgende tager de med mig til Mission Beach i 2 dage. Og langt om længe pakker jeg min taske og siger definitivt farvel til Mission Beach og rejser med Rasmus og Amalie 2 timer nordpå til byen Cairns. Her har jeg allerede været, så tager blot en enkelt overnatning inden turen går videre. Og der starter min backpacker rejse. Jeg har mange planer og intet er besluttet endnu, men det bliver halvanden måned med en taske på ryggen og vil gerne ud og snuse til det lidt øde Australien. Jeg laver en ny blog når jeg kender mine rejseplaner.
Og så lige til noget stort. Jeg skal skydive i weekenden. Til dem der ikke ved hvad det går ud på, så bliver jeg fløjet op i 14.000 feet (eller også sagt 4,5 kilometers højde, hvor jeg skal springe ud fra flyveren. Der er en træner spændt fast på ryggen på mig, som har gjort det 1000 gange før. Vi har så 60 (!!!!) sekunders fritfald inden faldskærmen bliver udløst. Derfra tager det cirka 5 minutter at komme ned til jorden. Vi lander nede på stranden, 5 minutter fra hostellet, hvor alle mine room mates vil stå og heppe. Jeg glæder mig SÅ meget…
Så hvis der ikke kommer et nyt blogoplæg efter weekenden, så gik mit skydive nok ikke som forventet ;) Ej, selvfølgelig går det godt! Der er 40 mennesker der gør det hver dag, så intet går galt …
Lige en græshoppe der ville sidde på min avis..
Jeg var lige i supermarkedet forleden, og faldt over noget kød. Det er til folks hunde og katte :) Og der var altså en hel køler fyldt med det mad!
Pas på jer selv, så passer jeg på mig..
- comments
ML Lækkert at høre du har det så godt, selvom liver er lidt kedeligt ;). Når du skal backpacke, så hold dig til det nordlige Australien, her har vi 10 grader og det er altså koldt, kan jeg lige informere om... Når du alligevel er nordpå, så tag et smut forbi Broome - det skulle være det absolutte paradis på jorden, og ellers så begynd at arbejde dig ned at Cold coast'en - det skulle også være helt fantastisk :). Nyyyyd dine sidste måneder hernede, jeg tager hjem om 8 dage - og er slet slet ikke klar til at sige farvel til Melbourne. Selvom jeg 100% forstår din følelse af at savne venner og familie, så vil jeg sige, at med tiden, så finder man venner hernede, som man kan hænge ud sammen med after hours - så skulle du blive tilbudt et job, mens du rejser rundt, så kan jeg kun anbefale dig at tage det. Jeg havde helt ondt i hjertet af savn efter noget så banalt som min hund, men som tiden er gået og mine weekender ikke længere føles som de længste i verden, så er afsavnet blevet til at leve med - måske er det fordi jeg snart er hjemme igen, jeg ved det ikke... Meeeen, skulle du få drømmejobbet, så tag det :D. Kram fra ML
Line Dejlogt at høre fra dig søs... Og held og lykke med det der skydive - nu sover jeg så ikke hele weekenden:-/ Du viber mig lige når du er landet - det lover du!!!!!!!
Jens Velling Hej Rikke - Du er min seje datter. Knus far i Danmark Hello Rikke - You are my tough daughter. Love from your father in Denmark.