Profile
Blog
Photos
Videos
Det gik lige op for mig at det er 11 dage siden jeg har opdateret min blog, synes ellers lige det var i går. Jeg er stadig i Mission Beach, hvor jeg er i praktik på hostellet og arbejder i fiskerestauranten. Det betyder at jeg ikke har nogen fridage overhovedet - måske derfor tiden bare flyver afsted.
For 1 time siden har jeg fået mit livs tilbud, og jeg er stadig en smugle rystet. Det handler om et stor hotel og konferencecenter, her i mission beach der hedder Castaways, hvor jeg er blevet tilbud et permanent arbejde, hvor jeg skal arbejde med konferencer og bryllupper. Stedet er SÅ smukt, med en åben restaurant hvor der er 20 meter ned til den fantastiske strand. Jeg har lige været til jobsamtale, og har fået jobbet, og en seddel over alle de konferencer og bryllupper der er det næste år frem. Ergo, jeg er blevet tibudt et job, som jeg kun har kunne drømme om, men det betyder at jeg skal sætte mange ting på stand-by. Jeg skal blive i mission beach i Australien i flere måneder, og udsætte det sidste halve år af min skolen. Jeg har kun været afsted i en måned, og savner virkelige mange mennesker hjemme fra Danmark i mit liv. Derudover så vil jeg gerne færdiggøre min skolen. Men hvis jeg tager med den jobmulighed jeg har fået i dag, vil det betyde jeg vil være hele anderledes stillet i jobmarkedet når jeg kommer hjem. Lige nu, synes jeg det er en sor mundfuld, men kan mærke at jeg ikke bare kan smide den helt fantastiske job mulighed væk.
Jeg har faktisk sagt ja til jobbet og skal starte på søndag, men jeg er godt nok i tvivl - nu sagde jeg bare ja, og så må jeg tage min tænketid i et døgn..
Har lige vedhæftet hjemmesiden så i kan se hvordan der ser ud på castaways.
http://www.castaways.com.au/
Men for at vende tilbage til mit ellers 'normale' liv i mission beach;
Som jeg har fortalt tidligere, så består mission beach ikke af så forfærntlig meget, men her er virkelig en dejlig stemning, og jeg har hele tiden er i gang i et eller andet og sover alt for lidt, så må sige at jeg nyder hver dag hernede.
Jeg vil opdatere på lidt historier der er sket, nu hvor jeg ikke har været ude på de store oplevelsesture:
Forleden aften sidder jeg udenfor hostellet og slapper af efter en laaaang dag på arbejdet - Jeg ser en stor frø, hvilket ikke er unaturligt, fordi de er overalt. Jeg registrere bare lige kort at den hopper rundt nede ved mine fødder. 1 minut senere lyder er en mærkelig lød fra buskene, et 'slam' og frøen er væk. Og man behøver ikke være særlig snu for at regne ud det var en slange. Og med den størrelse frø, så vil jeg ikke tænke på hvor stor slangen mon var. De efterfølgende aftener har jeg hørt pudslen inde fra busken, men skal ikke nyde noget af at se hvad det er..
Og nu hvor jeg snakker om dyr, så vil jeg vedhæfte et par billeder af nogen af de dyr jeg er stødt på inde på hostellet den sidste uge. Der er, som jeg tidligere har fortalt, inden døre eller vinduer, så vi kan ikke undgå at leve sammen med lidt dyr.
Stranden på mission beach er omringet af palmer i den ene 'ende' og regnskov i den anden 'ende'. Og når jeg skriver 'ende' så betyder det at stranden er over 30 km lang, så naturen ændre sig en del. Men når gæsterne går på stranden samler de et utal af kokusnødder op, og bringer tilbage til hostellet, og så går den vilde jagt ind for at få åbnet denne kokosnød, til stor underholdning for os der er fastboende på hostellet, da vi ved de aldrig vil få dem op. Så når vi er færdig med at grine, går Dan, den ene manager fra hostellet altid ud og hjælper dem. Ved hjælp af 2 skruetrækkere og en masse armmuskler, får han dem åbnet.
Vedhæfter lige et par billeder af Dan der åbner kokosnødder --->
Men lørdag aften da jeg var på arbejde på fiskeresturaten, hvor den anden manager, Jennifer også arbejder, går det desværre galt. Vi står i baren og sludder lidt, da Dan kommer ind, og er helt hvid i hovedet, da han viser os sin hånd, hvor skruetrækkeren sidder i. Så Jennifer går selvfølgelig med den stakkels mand, som er ved at besvime flere gange på vej til hostellet, som dog kun ligger 100 meter fra restauranten. De kommer hjem, og får den ud af hans hånd, og får den forbundet. Og da vi er i Mission Beach, så er der ikke lige en læge, så de vælger at lade hånden forbinde og se tiden an. Nu er det tirsdag, og han har selvfølgelige utrolig ondt i hånden, men der er ikke sket skader på nogen knogler og han har følelse i alle finger, så han slap vist billigt, men det så ikke godt ud.
Som jeg også tidlige har nævnt, så bruger jeg alt min fritid sammen med de få faste beboer på hostellet, da de normale gæster ofte kun bliver her 2 dage, og det er nogen gange lidt hårdt at blive ved med at introducere sig selv til 15 nye mennesker hver dag. Anyway, en jeg bruger meget tid med, når vi dog begge har fri fra arbejde, er Mark en tossede Englænder der arbejder på en banan farm, er frisør og stort set kun går i jogging tøj på trods af varmen! Men vi var så ude og gå en tur på stranden i forleden dag. Jeg ville gerne ned og se flodudmunderingerne, hvor vand fra floderne løber ud i havet, fordi det er specielt her man ser saltvandskrokodiller. På vejen fandt vi nogen palmer som lå ud over stranden, efter cyklonen der ramte mission beach sidste februar, og storset ødelagde byen. Nå, men op på sådan en palme skulle vi da, for at få et godt billede. Og det kan godt være det ikke ser ud til at være højt, men det skulle jeg så lige sige at det er. Jeg kom fint op, men problemet var så lige hvordan man kommer ned. Jeg forsøgte at bakke tilbage, men barken rev på mine ben. Så jeg fik den GENIALE ide, at jeg kunne tage mine arme og ben rundt om palmen og så hænge med kroppen ned, og derfra tage benene ned og hoppe. Men havde lige et kort sekundt glemt at barken rev, så da jeg begynder at glide ned, river barken mine ben til blods, hvilket gør at jeg slipper med hænderne, og BANG, så væltede jeg ned. Så jeg gik så derfra med ben der var revet op og en stor bule i hovedet - nå ja, og mascara langt ned af kinderne af grin..
Men billedet fik jeg taget, og synes i skal have lov til at nyde det..
(Først lige mark der er på vej op)
(Og op kom han..)
(Og op kom jeg også... og ned kom jeg så sanlig også )
(og i får også lige et billede af udsigten til Dunk island, der ligger lige ud for kysten til mission beach. Øen er desværre lukket efter en store cyklon der ramte mission beach sidste år, så har desværre ikke mulighed for at komme derud)
Maden i Australien er så dårlig.. Der er intet groft, og alt er bare dyrt. Når man spørger efter rugbrød, får man en pakke toastbrød i hånden med lidt kerner i, så de spiser intet groft brød. Så desværre kan det ses på figuren, at maden hernede ikke er sundt.. Men nu hvor jeg arbejder så meget ved siden af, har jeg efterhånden råd til deres dyre mad, og kan måske få lidt sundere mad.
Det var en opdatering her fra Mission beach, hvor jeg lige nu sidder på en cafe 10 meter fra hostellet i 35 grader - det er SÅ varmt at sveden bare løber af mig selvom jeg sidder stille.
I får lige et billede der er taget fra computeren lige nu -->
Men det regner nu også meget - bor trods alt i regnskoven, så lige et billede fra i går -->
Er glad for hver og en der tager sig tid til at læse min blog - det varmer meget at i gider læse om mine oplever hernede på anden anden side af jorden..
- comments
Kristina Honore Hold da op Rikke.. Tillykke med det rigtig flotte jobtilbud. Det er jo en kæmpe mulighed for dig, og jeg forstår godt at du har takket ja, tror du vilel fortryde alt andet.. :) - Er meget misundelig... Jeg synes det er så fedt at du oplever så meget, og super lækkert med alle de smukke billeder til at illustrere.. :)
Brian Dybdal Andersen Tag jobbet for dælen! Bare gør det, lev i nuet og se hvad der sker. Om du kommer hjem om 3 måneder eller 1 år eller 3 år så er alt det du har efterladt herhjemme stadig for dine fødder mht. mht uddannelse og job. Din familie elsker dig stadig men vil helt sikkert støtte dig når hjem er langt væk. Godt vi har Skype med video nu til dags :) Held og lykke uanset hvad Rikke!
Jens Velling (far) Hej Rikke. DU ER BARE SÅ SEJ !!! (Vi skriver privat sammen et andet sted - og skyper tit). MEN DU ER ALTSÅ BARE SEJ !!! Knuser fra far.
Karina Tak for update, nyder dine beretninger fra det store udland, dejlig læsning :) Og far Jens har ret - du er sej!