Profile
Blog
Photos
Videos
Det var søndag, og det var tid til at opleve en amerikansk gospel kirke. Under morgenmaden på motellet var Tina faldet i snak med en dansk familie. De var blevet anbefalet en kirke i San Francisco, der virkelig skulle frembringe den amerikanske kirkekultur, men med et personligt præg. Navnet var Glide Catedral, og vi blev hurtigt færdige og fik sat kursen mod 330 Ellis og Taylor Street.
Vi ankom til et udsat kvarter med hjemløse og tiggere siddende på gaden, og da vi kom ind i kirken blev vi mødt af en blandet skare af personligheder. Det var umiddelbart ikke hvad vi lige havde forestillet os, når vi tænkte på en søndagsgudstjeneste, men alle var meget imødekommende, og vi fandt plads i midten af salen. Gudstjenesten startede op med gospelsang, hvor alle kirkegængerne rejste sig op, sang med og klappede i takt. Der var fra start fyldt med energi i rummet.
Gudstjeneste varede et par timer, og under hele cermonien blev der vekslet mellem gospel og velsignelse. Præsten var en dame i 40erne, og hun gjorde meget ud af at byde alle velkommen, ligegyldigt hvor i samfundet man befinder sig.
Der blev også brugt en del tid på at bygge publikum op til donationer for kirken. En ung pige fortalte en historie om hvordan hun, i sit job som lærer, havde undervist en klasse i velgørenhed (som de gør meget ud af herovre).
Hun fortalte om hvordan hun havde åbnet deres øjne for hvor privilligeret vi som mennesker kan være, og hvordan vi skal dele vores privilligerier med andre. Hele denne historie endte ud med at hun anbefalede folket i kirken til at donere en doller per privilligerie de havde (fx. er det et privillige at have en seng at sove i, at man frivilligt kan lade være med at spise eller spise når man har lyst samt tage et bad) og herefter blev den sorte hat sendt rundt, hvori man kunne lægge sin donation.
Efter gudstjenesten gik vi igen mod bilen, klokken var blevet omkring 12.20. Da vi kom ud på gaden stod der lange rækker af mennesker linet op foran indgangen til siden af kirken. De stod i kø til mad og medicin. Det var et meget overvældende syn, at se så mange mennesker have brug for den hjælp kirken tilbyder dem. De manglede ikke humør, der var en livlig snak, og vi, hvide piger i vores kirketøj, fik da et par spøjse kommentarer med på vejen.
Herfra kørte vi mod gaden Lombart. I enden af
denne ligger en meget berømt snoet rute. Vi startede på toppen og kørte ned igennem en smuk rute med høje flotte huse på begge sider og store blomsterbede. Der har været en form for arrangement, for gaden var fyldt med mennesker, og der var vagter til at guide trafikken ned gennem "Slangen". Det var smukt, og vi måtte køre meget langsomt for at få hele synet med. Vagterne nåede at råbe efter Pia et par gange, fordi hun var mere optaget af at tage billeder end at køre videre.
San Francisco har 47 bakker, og efter et par dage i byen, var vi sikre på vi snart havde passeret dem alle ;-) Det var meget grænseoverskridende at køre i byen og vi skulle have fuld tillid til at bilen ville holde i automatgearet, så vi sad vist som et par anspændte damer, helt oppe i forruden mens vi kørte rundt der.
Denne dag kørte vi igen til Frishermans Warfs, for at finde frokost. Vi gik på en mexicansk restaurant placeret på øvre dæk, hvorfra vi havde udsigt til hele havnen og alle de flotte
sejlbåde. Når man siger mexicansk siger man som regel også margarita, så vi lagde ud med et par af disse, mens vi besluttede os for resten af menuen. Vi fik valgt mad, Pia en sandwich og Tina en suppe, mens vi nød den skønne udsigt. Pias kommentar efter måltidet var, "haha, ej hvor er jeg altså fuld". Hvorefter Tinas kommentar var "jeg tror de har kommet en hel kylling i min suppe". Det var en god eftermiddag, og vi fik brugt lattermusklerne i stor grad.
Efter et par timer begav vi os mod det nedre dæk, hvor vi dagen i forvejen havde set en Pearl Factory placeret. Her fik Tina kigget på muligheder til sin perle fra Vegas, og fandt en fin rosenguldkæde med vedhæng, der matchede perlens rosa skær.
Vi havde nu nydt San Francisco et par dage, og det var tid til at sætte kursen videre, hvis vi skulle holde vores tidsplan. På vejen op mod næste stop, som var nationalskoven Muir Woods, gjorde vi stop ved Golden Gate Bridge. Det var en tåget, blæsende dag, så vi fik set broen lidt
anderledes end de solbeskinnede billeder der ellers dukker frem ved en googlesøgning. Vi nød blæsten i håret og fik taget nogle fine billeder.
Da vi ankom til Muir Woods National Park var klokken blevet 17. Der var dog stadig overraskende mange mennesker i skoven. Det var en smuk skov, hvor vi nød en romantisk gåtur gennem de overdådige træer. Træerne var enormt høje, med tykke stammer - træsorten Redwood er den dominerende i skoven. Vi gik en rute rundt på halvanden times tid, hvor vi både gik i bunden af skoven og havde udsyn til de imponerende stammer, men kom også op på en klippeside, hvor vi havde udsyn til de laveste træers trætoppe samt de enorme træers midterstykke.
Natten tilbragte vi på Motel 6, i et udkantsområde til San Francisco, og aftensmaden blev hentet på henholdsvis Subway og et kinesisk take-away sted, hvorefter vi nød den på værelset.
Ekstra bonus fra dagen: Tina oplever tit frustrationer over de små dipposer som man får soya, ketchup og sennerp i herovre. Det er altid en kamp for hende at åbne dem - og denne gang var ingen undtagelse. Efter flere forsøg og ulykkelige ubrud lykkedes det dog heldigvis for hende :-)
- comments