Profile
Blog
Photos
Videos
Natten i telt forløb fredeligt, men var dog lidt kølig. For ikke at lokke bjørne til området skulle alt spiseligt og alt med dufte (creme, parfume mm.) fjernes fra bil og telt for at anbringes i kasser ved indgangen til teltområdet. Vi fik fjernet ALT "lokkemad" fra teltet, vi havde nemlig den bagerste plads, grænsende op til skovområdet, og skulle ikke nyde noget af et bjørnebesøg om natten. Samtidigt sørgede vi for
at lukke teltet helt tæt, så vi var sikre på at holde smådyr ude. Pia var lidt skeptisk overfor hvad der ville besøge os om natten. Men da daggry kom, var det Tina der natten igennem havde troet, at der var en bi i teltet og derfor sovet med soveposen over hovedet. Dog havde bien opholdt sig udenfor teltet, og svermet rundt herover hele natten - vi må have udskilt en dejlig duft :-)
Da vi havde fået pakket bilen igen, kørte vi den snoede tur op fra skovens dyb, og nåede der indgangen til Yosimite. Et grønt og frodigt syn mødte os, hvor høje klipper skabte rammer om brusende vandløb. Vi gjorde flere fotostop på vejen ind til parkens parkeringsområde for at nyde denne ekseptionelle natur.
Yosimite er, som flere af vores andre parkbesøg, en park med mulighed for at shuffle rundt via gratis busser. Vi parkerede derfor bilen, så vi kunne nyde parken til fods. Første stop på ruten gik ud på at finde fra parkeringsområdet til shufflestop nr. 10. Vi havde nemlig planlagt dagen til at starte fra stop nr. 18 for at springe de
første, mindre, stop på ruten over. Vi havde set at stop nr. 10 skulle ligge tæt på vores parkeringsplads, ligesom stop nr. 1 også gjorde det. Men det var stadig tidligt, og vores kortlæsningsbriller var ikke helt pudsede. Derfor lagde vi ud med at gå et par hundrede meter i den forkerte retning, for derefter at sætte kursen mod stop nr. 11 i stedet. Vi fandt frem til dette og kom afsted mod første hikerute. Ved stop nr. 18 førte et hikespor op til et af de større vandfald i parken (navnet har vi glemt på stående fod).
Det var en varm dag, og ruten var med meget stejl stigning (se billederne), så vi fik drukket en masse vand og svedt igennem, hvilket gjorde vores kroppe følte sig meget sunde da vi nåede toppen ;-).
På vejen derop kunne vi ikke rigtigt følge med i hvor langt vi var, da signingen gjorde at ruten føltes længere end den var. Men det var en smuk tur, og vi ville til hver en tid gøre det igen. Hele vejen op havde vi udsyn til vandløb, der kom som udløb fra vandfaldet, samt mindre vandfald
ud over stenklynger. Da vi nåede frem til vandfaldet efter 2,8 km. var det et fantastisk syn vi mødte. Jublende mennesker med glæden over at have gennemført, alle stående med øjnene mod vandfaldet, der kom skyllende ud over klippens kant, og snoede sig hele vejen ned langs ruten gennem stengærde og bæverfældede træstubbe. Luften heroppe var en helt anden, end på ruten hertil. Den var let og frisk. Vi nød et længere stop heroppe, og fik poseret flere steder foran vandfaldet, så vi for evig tid kan dokumentere vores bestigning.
For at komme det sidste stykke op til vandfaldet skulle vi passere en trappe formet af naturens sten. Denne var meget stejl og tilfældigt placeret. Pia gjorde her en personlig sejr ved at overkomme frygten, og kravlede over de stejle klippesten med stejlt fald til siderne.
Turen ned igen gik som smurt, og her fik vi rigtig tid til at nyde den skønne udsigt. Samtidig fik vi trænet baglår og baller, da næsten hele vejen ned var af den tidligere nævnte stigning, hvilket gør
at man nærmest gik i siddende stilling.
Her fik vi også smilet lidt til de opgående mennesker, der var igang med samme tur, som vi netop havde afsluttet. Samtidig fik vi studeret de forskellige måder, der blev anvendt for at gennemføre hiken.
Et andet sjovt syn vi så på vejen ned, var en kinesisk kvinde med sine to drenge. Drengene løb hele tiden i forvejen, selvom hun forsøgte at stoppe dem, og den stakkels kvinde var derfor nød til hele tiden at løbe efter børnene (med sin solhat, i lange bukser og tørklæde).
Da vi nåede bunden måtte vi forkæle os selv med en is :-) Her stødte vi også på et stort udløb fra vandfaldet, men desværre var det ikke muligt at bade i dette, da understrømmen er kendt for årligt at hive flere mennesker med sig og gøre det umuligt for disse at komme op igen.
Efter stop nr. 18 tog vi shufflebussen ned mod vandfaldet Yosemite Fall, og begav os også her ud på en hike. Denne dog noget mindre, med en
rute på kun 0,8 km. Desværre var dette vandfald, grundet varmen, meget lille. Dette gjorde det dog muligt for turister at indtræde på området og klatre mod vandfaldet via de sten, vandet ville løbe på, når vandstanden er højere. Vi nød her vores medbragte sandwich til det imponerende syn af en menneskemængde kravlende i flok mod vandfaldets dryppende top.
I parken så vi flere steder dyr og egern, og ved et picnic area kaldet "Sandstrand" fik vi en særlig oplevelse. Her gik vi nemlig hele vejen ned til søen for at tage billeder af klipperne op. Da vi kom til søen, stod et rådyr og spiste i busken kun få meter fra os. Vi listede os nærmere, og fik taget billeder helt tæt på. Den opdagede os, men blev alligevel stående i vandkanten og spiste videre af busken. Gennem alle de nationalparker vi har passeret, har dyrene været meget rolige i menneskers nærværd. Med egern har det dog været tydeligt at folk giver dem mad!
Da vi nåede retur til bilen gjorde vi et overraskende fund foran vores passagerdør. Her
lå nemlig en tupperwareæske med 5 joints, og vi konkluderede der var nogle mennesker, som ville blevet meget skuffede når de skulle have indtaget deres "madpakke".
Efter en skøn dag, i en overdådig park satte vi kursen mod San Francisco. Vi tjekkede ind på motel 6 lidt uden for byen og nød de mange indtryk i dejlig bløde senge.
- comments