Tirsdag (13/3) begyndte vi vores rejse mod Laos. Tirsdag kørte vi i bus fra Chiang Mai op nordpå til en by, der hedder Chiang Kong, som ligger tæt på den gyldne trekant. Undervejs kom vi rigtigt ud "på landet", og man fik til tider associationer til Sydafrika, når der var kæmpe huller/kratere i vejen. I Chiang Kong skulle vi overnatte en enkelt nat inden vi skulle til Laos om onsdagen. Det sted vi skulle bo var lidt primitivt, men rigtig hyggeligt, og vi sad og spiste aftensmad med udsigt til Laos og den flod, der adskiller Laos og Thailand her. Vi hyggede bare her, og spillede en masse 500.

Onsdag stod vi tidligt op, og kørte ned til floden, hvor vi lige skulle have et udrejse stempel fra Thailand inden vi sejlede 2 minutter over floden til Laos, hvor visa-helvede begyndte! Det var ekstremt uorganiseret. Der var en kæmpe flok mennesker, der alle skulle have visa til Laos. Først skulle vi have fat i de papirer man skulle udfylde, hvilket var en prøvelse i sig selv. Enten skulle man stå i kø sammen med dem der allerede havde udfyldt de papirer - en MEGET langsom kø - eller også skulle man kæmpe sig vej igennem denne kø - op til skranken for bare at få udleveret to stykker papir. Det endte dog heldigvis med, at der var en, der fik fat i en god stak af de papirer. Så skulle de udfyldes, og så skulle man stå i kø i ret lang tid for at aflevere de her papirer og sit pas. Derefter fik man så besked på at stille sig ud til siden og vente på at få sit pas tilbage mens de ordnede ens visa. Her kunne man enten være heldig og få sit pas tilbage hurtigt eller man kunne være uheldig og stå der og vente i evigheder. Men heldigvis lykkedes det os til slut at få fat i vores visa, og det var en oplevelse i sig selv at skulle skaffe sig det! Herefter gik turen ned mod et andet sted på floden, hvor vi skulle med en båd ind i Laos. Den første dag sejlede vi til en by, der hedder Pak Beng. Det var en rigtig hyggeligt sejltur, og man følte man oplevede meget af Laos på denne måde. Det var spændende at følge alt det liv, der er langs floden, og se, hvor stor en del af de lokales hverdag floden udgør. Vi så børn, der badede, et utal af fiskestænger, kvinder der vaskede tøj, små landsbyer langs floden og meget mere. Om aftenen ankom vi til byen Pak Beng, som vi skulle overnatte i. Det var en meget lille by, som tydeligt levede af de turister der kommer igennem med båden. Vi fandt en lille guesthouse, og gik ud for at få noget mad. Da vi sad på restauranten og spiste, blæste det pludselig voldsomt op og al lys i landsbyen forsvandt. Det blev meget hurtigt meget mørkt, så mørkt at tjeneren stod og lyste på vores mad med sin mobiltelefon så vi kunne se hvad vi spiste. Det var veldig sødt af ham, men vi fandt det alligevel en smule komisk. Da vi kom tilbage til vores værelse, var der stadig ikke noget strøm, så vi hyggede os i lyset af en lommelygte og gik så ellers i seng i mørke. Lyset kom heldigvis igen, men dog midt på natten, så vi vågnede forskrækkede op da lyset tændte og ventilatoren pludselig gik i gang. Om morgenen ville vi have os et lille bad inden vi skulle videre, og ja - det blev virkelig et LILLE bad. Der kom cirka 3 ståler ud af brugserhovedet så det resulterede i, at vi måtte tage bad under henholdsvis numserenseren og håndevasken. Det var meget sjovt, men godt at vi kun skulle være der en dag.

Torsdag sejlede vi videre - vi havde endnu 9 timer på båden foran os. Onsdag ankom vi i to hold fra to forskellige både, men da vi skulle afsted igen om torsdagen, ville besætningen at vi alle skulle stoppes ned i én båd. Det kunne godt lade sig gøre, vi skulle bare sidde lidt tæt. For nogle af passagererne blev dette lidt for meget, så de brokkede sig meget højlydt og nogle begyndte så småt at demonstrere ved at råbe op i kor om at de skulle sende en båd mere af sted. Besætningen lod til at ignorere brokkehovederne, men da der kom flere passagerer end de havde beregnet, måtte de til sidst overgive sig og sende en båd mere afsted. Vi var en smule flove over dem der gav sig til at råbe op, vi havde mest lyst til at svare igen, men det var tyskere og dem gad vi ikke snakke med ;-)
Turen til Luang Prabang, som var vores endedestination i Laos gik godt - endnu engang en utrolig smuk og spændende tur. Da vi ankom fandt vi et hostel at bo på, hvor vi har et kæmpe værelse med en stor dobbeltseng hver og eget bad - det er super lækkert. Det synes firbenene også - i hvert fald havde vi et firben som værelseskammerat den første nat - hvor var det hyggeligt! Efter vi havde fået rodet lidt (meget) på vores nye værelse gik vi ud og fandt noget mad, og bagefter fandt vi et hyggeligt aften-marked.

I dag fredag har væren en off-dag. Vi sov til omkring kl. 13, hvorefter vi stod op og gik ud for at finde noget mad. Vi konstaterede at man burde sove så længe hver dag, for så kunne man jo spare et måltid om dagen - det ville være godt for økonomien (og vægten) ;-) Da vi havde spist, ville vi leje en cykel samt finde ud af hvordan og hvordan vi skulle komme til Vietnam, så vi opsøgte en turistinformation. Vejret blev dårligt, det blæste voldsomt og regnede pludselig, så vi udsat cykelturen til i morgen, men fandt ud af at vi kunne komme med bus til Hanoi søndag. Vi fik således styr på billetter og visum hertil. Vi gik en tur rundt i byen og fik noget aftensmad. Nu sidder vi og nyder aftenen - vejret er heldigvis stilnet af, så her er en perfekt temperatur nu.