Lørdag (17/3) stod vi op og lejede et par cykler, for vi havde læst om et lokalt marked, som skulle ligge små 2 km væk. Vi cyklede her ud og fik kigget på en masse spændende og nogle mindre spændende ting - der var virkelig ALT! Man kunne få alt mellem himmel og jord. En masse ragelse, men også nogle interessante ting og, for os, nye grøntsager - men da vi jo har været på sådan et madmarked før, kunne vi genkende nogle af grøntsagerne - så føler man at man rigtig er faldet til! På vejen tilbage, stoppe vi ved en café og fik os en iced chocolate (vores nye yndlingsdrik). Vi kiggede på et andet lille markede, hvor Maria købte sig en sparkedragt ;-) Ellers købte vi ikke andet, det er vi ret stolte af.

Søndag måtte vi tidligt op (kl. 10) og pakke, for vi skulle tjekke ud kl. 11. Dette var dagen hvor vi skulle forlade Laos og med bussen videre til Vietnam. Bussen afgik kl.17, så vi havde lige lidt tid vi skulle have slået ihjel. Vi gik ud for at finde noget morgenmad og satte os så ellers bare og spillede lidt kort og hørte lidt musik. Vi havde hver især lavet aftaler med jer derhjemme om at mødes på Skype, så det fik vi også noget af tiden til at gå med.
Da vi kom med bussen tænkte vi "hej, det er fedt det her!" Men men men... Vi fik os en fin plads i bussen. Den havde sådan nogle lidt sjove sæder, som mest af alt lignede liggestole, hvor man kunne regulere ryglænets vinkel, så man kunne komme til at ligge ned. Vi opdagede den store fladskærm forest i bussen, og tænkte "fedt, de viser film!" Og det gjorde de - men der blev ikke taget hensyn til, at hele bussen var fyldt med turister, så de satte en film på, hvor der knap blev sagt et ord, og de ord der blev sagt var på, lao, deres eget sprog! ØV. Pludselig virkede filmen ikke mere, så de satte en anden en på, hvor man kunne vælge mellem nogle forskellige amerikanske film. Igen tænkte vi "fedt, nu kommer der noget vi kan se!" Men denne gange var filmene synkroniseret til lao, så heller ikke det fik vi ret meget ud af. Vi kunne ikke gøre meget andet end at grine af det - så det gjorde vi.
Vi lagde os med hver sin Ipod og faldt lige så stille i søvn.

Mandag fortsatte turen over stepperne og ind i Vietnam. Vi vågende tidligt og skulle ud og føres igennem paskontrollen, som tog et godt stykke tid. Her efter var det meget vigtigt at vi gik over grænsen, hvorefter turen gik videre mod Hanoi. Vi tænkte, at vi bare kunne sove videre, men det skulle der ikke blive meget af - for det første var busturen meget urolig, hvilket også betød at det heller ikke var meget søvn vi havde fået om natten. For det andet har de en meget speciel dytte-kultur hernede, som betød, at chaufføren dyttede før under og efter hver eneste overhaling (og dem var der mange af) eller bare i det hele taget så snart der var en anden trafikant på vejen. Så ja - vi fik hørt/læst en del i vores bøger på turen ;)
Mændene, der var med på turen fra busselskabet var en historie for sig selv. Vi synes normalt selv vi er ret tolerante i forhold til ting som bøvser, prutter og folk der piller næse for den sags skyld, men de mænd her kan vidst kun beskrives som klamme. De var meget usoignerede og det værste af det hele var, at de hele tiden skulle spytte snot. Hele tiden hørte man chaufføren eller en af de andre tage en ordentlig gang snot ned i munden, åbne vinduet og spytte ud - ad ad ad! Trods alt altid noget, at de gjorde det ud af vinduet! Desuden var der ikke nogen af dem, der snakkede engelsk, så der var ikke rigtigt nogen af alle os turister, der vidste hvad der skete. Hvor langt vi var, hvornår vi holdt pause, hvor længe vi holdt pause, hvornår vi skulle stå af bussen, hvornår vi skulle igennem paskontrollen og alt det der. Og det var ikke lige sådan de smilede til en, og prøvde at lave nogle fagter - næh nej. De virkede generelt ret mukne og som om vi mest af alt var lidt i vejen.

Men nu bliver det også noget af en klagesang - ja det var en noget speciel oplevelse med bussen, men det var også en god oplevelse, og vi fik set noget rigtig flot natur - især omkring den laos-vietnamesiske grænse, og da vi kom længere ind i Vietnam så vi et utal af risbønder med deres karakteristiske spidse stråhatte arbejde i rismarkerne. Alt i alt var det en fin tur, men vi var også ret glade, da vi endelig - efter 25 timer i bus nåede frem til Hanoi! Her tog vi en taxa til det hostel vi havde booket, hvorefter vi skyndte os ud for at finde noget mad, da vi ikke rigtig havde fået noget at spise hele dagen. Vi var meget forundrede, da vi fandt ud af, at rygterne om at der ikke findes McD i Vietnam er sande!! Men det lykkedes os nu alligevel at finde noget mad, hvorefter vi skyndte os hjem i seng!

I dag startede vi med at undersøge vores muligheder for at komme til Halong Bay, og vi endte med at booke en 3 dages tur fra i morgen, så det glæder vi os meget til! Vi gik derefter på opdagelse i byen. På vej ned til en sø i byen købte vi noget frugt og brød ved nogle gadesælgere, som vi spiste på en bænk da vi kom ned til søen. Derefter gik vi ellers bare en tur rundt om søen og rundt i byen. Vi fandt et kæmpe, og meget kaotisk, 3-etagers marked. I kan slet ikke forestille jer, hvor meget tøj, sko, elektronik og ja - ragelse, der var proppet herind. Det var helt vildt, og lidt kaotisk fordi "stierne" mellem boderne var meget smalle. Når man først lige kom ind og fik sig set lidt ud over alt det travle var der dog en del flotte ting - kjoler især, og vi var ret stolte af os selv da vi gik derfra tomhændede!
Byen generelt er meget hektisk - trafikken her er sindssyg, og det er helt vanvittigt så mange scootere, der kører rundt. Så mange, at fortorvet ikke længere er til fodgængere - nej det er beregnet som parkeringspladser til scootere.
Det at krydse vejen er en kunstform, som vi stadig skal øve os lidt på, og stort set med livet som indsats hver gang - det der med trafiklys er nemlig ikke noget de gør så meget i - det er efter først til mølle princippet, men i virkeligheden er det mest bare alle på en gang, så det er en vild oplevelse, når man kommer fra Danmark, hvor folk nærmest står for rødt ved en fodgængerovergang kl. 4 om natten selvom der ingen trafik er. Når man kom ned til søen var der en lidt mere rolig atmosfære, så det var meget rart, men når man lige vender sig til trafikken er byen egentlig ret hyggelig.