Kaere familie, venner og kolleger!

Vi har nu allerede taget hul paa de sidste 3 arbejdsuger i Dar es Salaam. Hvor er tien dog blevet af? :)

Vi har nu fundet vores rytme paa hospitalet og laver det jordemoderarbejde vi kan komme til! Som derhemme er der travle og mindre travle dage, hvor travlhed her dog betyder foedsler overalt! De (igen) alt for seje kvinder finder sig i det og bider smerterne i sig, hvilket dog ogsaa har resulteret i foedsler uden nogen tilstede. Trine oplevede i sidste uge lige at have taget imod et fint barn, hvorefter selv-samme nybagte mor gestikulerer kraftigt, at der "er noget" med kvinden bag forhaenget lige ved siden af. Trine rykker det tilside og ser, at der allerede er foedt "et halvt" barn" - kvinden har ikke sagt en lyd! :) Alt gik fint.

Som sagt er det alle slags kvinder og boern der kommer (til verden) paa hospitalet og samme dag blev der ogsaa forloest to praemature (gaetter vi paa) smaa pus paa hhv. 1,2 og 1,6 kg. De kom paa neonatalafd. Dog mest for at vaere et sted, da ingen behandling blev gjort - "After 24 h we give fluids"!!

Vi er efterhaanden blevet ret skrappe til det med swahili. Det goer det nu engang lidt nemmere at man kan sige til den foedende kvinde, hvad hun skal - rimeligt begraenset stadig dog, men man kommer faktisk langt med "nala" (laeg dig ned), "sukuma" (pres), "hema" (pust), "hongera" (tillykke), "wa **** (pige, "wa kiume" (dreng, "una jisiki aje" (hvordan har du det?) - ofte i naevnte raekkefoelge! :)

Et andet meget vigtigt ord, som har udloest kaempe latterudbrud og high-fives x mange er et ord, en dame vi spiste morgenmad med laerte os. Hun var gaest i huset og joinede vores mad. Hun spiste og spiste - kaempe humpler hvidt broed med 3 cm tandsmoer, og maaske det kom sig af lidt smilende, beundrende oejne fra vores side, men hun sagde pludselig - "If you want to be Tanzanian woman, you need WOWOWO" og klaskede sig saa paa sin godt proportionerede bagende!! Vi skreg af grin og hun med.

Det nye ord blev afproevet blandt jordemoedrene paa hospitalet og fik store bifald. EN jordemoder fortalte saa om at der skulle vaere en dansetrup i Dar, som optraadte og havde disse "wowowos" som varemaerke! Skal helt sikkert opleves!

Et andet vigtigt punkt siden sidste update handler om vores vidunderlige oplevelser hos foeromtalte PRINMAT. Vi har nu vaeret ude og besoege to af deres "Health Clinics" hhv. 30 og 45 min udenfor Dar. Vi har moedt op kl. 9 paa PRINMATs kontor, hvor en repraesentant (jdm) fra PRINMAT sammen med en chauffoer, saa har taget os med ud til klinikken og vist os rundt, og sat os paa smaa-opgaver. Saason vejning og vaccination af boern, og antenatal care (BT, vaegt, haandgreb og SF-maal) paa de gravide i omraadet.

Stedet fungerer som en helseklinik for hele familien, hvorfor de tager sig af alle slags behandlinger fra braendsaar, blodproever (HIV, hgb, CRP), bandageskiftninger, udlevering af medicin, graviditetsundersoegelser, foraeldre- og foedselsforberedelse, foedsler og barselsomsorg. Derudover har de en gang om ugen praeventionsraadgivning og familieraadgivning osv. Dette ligner selvfoelgelig den danske model, men hvor smaa afstikkere som "I skal ogsaa tage at bruge praevention tidligt efter foedslen, saa I ikke behoever at sige nej til sex med manden og derved goere en indsats for at holde paa aegteskabet"...

Ifoelge den soede, aeldre jordemoder der fulgte os, ser de dog efterhaanden flere maend/faedre til disse informationsmoeder og ogsaa stoerre accept af vigtigheden af praevention ifht. HIV m.m. og ogsaa en stoerre respekt for partnerskabet!

Paa begge klinikker er vi blevet moedt af de mest soede, venlige, aabenhjertede og glade mennesker. Baade personale og "patienter". Vi har faaet store kys og knus og faaet saa meget af vide og historier, at vi hver gang er taget derfra med bloede hjerter og foelelsen af, at vi har vaeret vidner til noget exceptionelt vigtigt og smukt. Den arbejdsglaede som personalet (som typisk bestaar af 2-3 jordemoedre, en rengoeringshjaelp, en laborant, en laege) udviser, er saa overvaeldende og desvaerre ikke rigtigt noget vi har set i oejnene paa jordemoedrene paa hospitalet. Vi talte en smule om denne manglende arbejdsglaede med PRINMAT jordemoderen, som i den grad kunne nikke genkendende til dette. Hun har selv arbejdet mange aar som public midwife og har selv foelt, hvor presset disse jordemoedre er og hvor lidt patienterne kommer til at betyde for dem. Mest af den grund at de alligevel ikke taber noget ved at behandle patienterne daarligt, hvorimod en privat arbejdene jordemoder selvfoelgelig kun faar flere tilbagevendende kunder, hvis der er venlighed og respekt. Vi ser desvaerre ret ofte de foedende paa hospitalet blive behandlet rigtig groft med slag, skaeld ud og overgrebsagtige behandlinger. Respekten for kvinderne er til tider ikke eksisterende.

Naa, men vi har hvert fald nydt at faa udvidet vores tanzanianske jordemodersynsfelt og er glade for at have faaet stoerre indblik i, hvordan hele "helseorganisationen" haenger sammen i Tanzania. For lige at forklare strukturen lidt bedre, saa er der altsaa de offentlige hospitaler og distrikshospitaler spredt over hele Tanzania, som alle har adgang til mod en meget lille brugerbetaling. Disse er placeret i de stoerre byer. De privater klinikker, som alle er registreret og godkendt hos PRINMAT har som princip at skulle vaere der for de mange der har alt for langt til hospitalerne. Der findes ligenu godt 75 klinikker ogsaa placeret i hele Tanzania, men i modsaetning til hospitalerne saa ligger de ude i de bitte smaa landsbyer og oede omraader, men som rigtig mange brugere kommer til paa gaaben, paa motorcykler, med biler, cykler, badji'er osv.

Klinikkerne er startet paa egen haand af en nurse-midwife, der finder et passende sted/omraade og sender en ansoegning til PRINMAT med forespoergsel om at aabne klinikken. PRINMAT sender saa en tjekliste over de ting/forhold, der skal vaere iorden inden aabningen - brikse, remedier, medicin, registrering, bogfoering, hygiejne osv., hvorefter en repraesentant fra PRINMAT besigtiger stedet inden den endelige godkendelse. PRINMAT besoeger saa de forskellige klinikker 2-3 gange om aaret for at se, at standarden overholdes og for at indsamle data for antal behandlinger, foedsler, antal doedfoedte og moedredoedelighed. Vi tre blev praesenteret for disse statistikker og var overvaeldet over den umiddelbare lave mortalitet og morbiditet blandt moedre og boern. Klinikkerne, perosnalet og ikke mindst PRINMAT goer virkelig en forskel. Og uden at have evidens bag disse tanker har vi dog en ide om, at de goer det endnu bedre en paa hospitalet. Der er dog selvfoelgelig den bias, at klinikkerne har som princip, at er der komplikationer, der overstiger klinikkernes ressourcer, overfoerer de patienterne til hospitalerne. Dette sker dog ikke uden fare, da der som sagt er langt (maaske flere timers koersel) til naermeste hospital.

Klinikken lever paa patienternes brugerbetaling, som er en anelse hoejere end paa hospitalet. Men som eksempel betaler man paa klinikken 20.000 tzsh, knap 80 kr. for en foedsel, hvilket de fleste har raad til. Vi kender desvaerre ikke prisen paa hospitalet. En af klinikkernes hovedregler er dog: Har patienten ikke raad til behandling, behandler selvfoelgelig alligevel!

Idet PRINMAT og deres klinikker, af gud ved hvilken grund, ikke faar stoette fra den tanzanianske regering, er de meget afhaengige af deres brugere og det er derfor ogsaa nemt at se, at de mangler og altid vil vaere afhaengige af stoette udefra. PRINMAT har ved dens opstaaen i 90'erne faaet hjaelp fra diverse NGO'er og stoetteorganisationer, men da disse ofte er meget projektorienteret og ikke saa "langtidssigtede" har de hele tiden brug for nye fonde, hvilket kontoret og den skoenne Keziah - jordemoderen, der startede det hele, og som vi forelskede os i ved foerste besoeg paa kontoret - bruger alt sin tid paa.

Vi er som sagt meget imponerede over hele organisationen og deres graesroedder og det kaempe arbejde de goer uden anden profit end hjaelpe mennesker i noed. Og vi har besluttet at goere hvad vi kan for at hjaelpe dem paa vej. Vi har talt med dem om at faa nogle budgetter, regnskaber, statistikker osv., og se om vi kan hjaelpe dem med at soege stoette hos de store fonde. Vi har dog ogsaa besluttet at se hvad vi kan goere her og nu, og er begyndt at indsamle materiale til maaske at kunne producere en aarskalender, til salg og stoette til organisationen. Da de paa de forskellige klinikker ogsaa altid mangler udstyr i alt ligefra sterile handsker, lytteroer, blodtryksapp., termometre til Hgb og PMCT (HIV) - maalingsmaskiner, doptoner, har vi dog ogsaa besluttet at vi gerne vil donere lidt inden vi tager herfra.

Vi vil derfor tilbyde jer, venner, familier, kollegaer og hvem der ellers kunne faa lyst - at vaere med i denne donation og maaske "skaeve til". Dette er ingen afpresning og ingen skal foele sig forpligtet, men hvis i kunne have lyst til at vaere med til at stoette PRINMAT's uundvaerlige og uvurderlige arbejde, er i meget velkomne til at overfoere et hvilket som helst beloeb til nedenstaaende konto:

Reg: 5328 kontonummer: 0000367872

Skriv: PRINMAT og evt. navn.

Helst inden den 20/3, da vi rejser tilbage til DK d. 27/3.

Godt saa - det var den vel naesten obligatoriske opfordring fra rejsende i Afrika, til indsamling :-)

Og ogsaa en lille update fra tre stadigt svedende jordemoderveninder paa tur. Vi har i oejeblikket besoeg af Trines mor og niece, som har forkaelet os med hjemmebagt og hjemmebragt rugbroed, lakridser, solcreme og ikke mindst Billedbladet! FAB!!!

I den kommende weekend staar den paa en tur til Zanzibar, hvor der netop er musikfestival, der hylder den tanzanianske musik og kultur! Det bliver uden tvivl fantastisk.

Vi haaber alt fortsat er vel derhjemme, paa trods af nedslaaende haandboldfinaler, frostgrader, og hestekoed i lasagner.

Billeder fra PRINMAT og Zanzibar efter weekenden.

KNUS og Waheli fra Trine, Marianne og Marie.