Koh Phi Phi var den samme slags by som Hat Rin på Koh Phangan. Små gader uden trafik med masser af barer, restauranter og dykkershops. Efter et par meget stille dage på Koh Lanta blev vi glade for at se livet på Phi Phi. Vi nåede dog ikke engang at flytte ind på vores hotelværelse, før der kom tsunami warning. Vi sad og spiste på en restaurant, hvor vi pludselig blev bedt om at betale, fordi de skulle lukke (midt om eftermiddagen). På gaden uden for res...

Fredag den 13. forlod vi Koh Tao for at komme over på vestkysten og bruge de sidste 10 dage der. Efter en 19 timers tur med både natfærge, bus, minivan og tuk nåede vi endelig frem til Koh Lanta - en stille ø, der eftersigende skulle have fantastiske strande. Vi havde på forhånd booket en bungalow på stranden og efter vores ankomst var det tid til en dukkert i det blå vand. Vi nåede dog aldrig at ligge på stranden da en ordentlig tordenbyge kom forbi. ...

Lige nu sidder vi paa en internetcafe og skriver denne blog, mens der render fulde mennesker rundt i gaden og kaster med vand og hvid maling. Det er nemlig thai nytaar i dag, hvilket vi ikke havde nogen anelse om, foer vi traadte ud paa gaden i morges og fik en spand vand i hovedet. Koh Tao er ligesom Hat Rin paa Koh Phangan et feststed. Her ligger barer i alle gader og langs stranden, og her er naesten kun unge mennesker. Da vi kom for tre dage siden fandt vi en...

Om formiddagen den 2. april kom vi med faerge til oeen Koh Phangan paa Sydthailands oestkyst. Paa havnen havde vi saa valget mellem at tage op nordpaa til nogle smukke, fredfyldte strande eller ned paa sydspidsen af oeen til Hat Rin, hvor der var fest og glade dage non stop op til Full Moon festen den 6.. Vi overvejede mulighederne et oejeblik og besluttede at drage mod festlighederne. Efter en maaned i Vietnam uden meget spas glaedede vi os til at opleve hysteri...

Vi kom til Ho Chi Minh City (Saigon) den 28. om aftenen og havnede lige midt i backpacker-kvarteret. Der var liv i gaden og en hyggelig atmosfære - allerede bedre end Hanoi. Allerede dagen efter var vi kulturelle og tog på krigsmuseet. Her fik vi endelig lidt bedre styr på landets historie, og der var mange både skræmmende og rørende billeder. Der skete også en anden stor ting den dag; vi fandt en fantastisk bager, som havde alt! Brød, kager, pizza-baguet...