Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Phi Phi var den samme slags by som Hat Rin på Koh Phangan. Små gader uden trafik med masser af barer, restauranter og dykkershops. Efter et par meget stille dage på Koh Lanta blev vi glade for at se livet på Phi Phi. Vi nåede dog ikke engang at flytte ind på vores hotelværelse, før der kom tsunami warning. Vi sad og spiste på en restaurant, hvor vi pludselig blev bedt om at betale, fordi de skulle lukke (midt om eftermiddagen). På gaden uden for restauranten begyndte flere og flere mennesker at gå meget hurtigt i samme retning, og vi fik så at vide at vi skulle evakueres op på bjerget midt på øen. Det var i et øjeblik en lidt hektisk oplevelse, men det viste sig hurtigt, at evakueringen var blevet udløst af hysteri fra de lokale og alstå ikke en reel tsunamifare. Der havde været et lille jordskaælv på Sumatra. Men udsigten fra evakueringspunktet var ganske flot ud over øen og vandet.
Et par timer efter var alle altså nede i byen igen, og aftenens festligheder begyndte. Vi mødtes med vores schweiziske ven Julien og hans to venner, som vi spiste aftensmad med, og derefter havde vi en god aften på Phi Phi's barer med bl.a. live rockmusik og masser af strawberry daiquiries.
Om tirsdagen tog vi på stranden, der lå langs byen. Her mødtes vi med Julien og hans to venner og blev der det meste af dagen. Da solen var ved at gå ned, besluttede vi os alle for at gå op på toppen af bjerget igen for at se solnedgang. Da vi nåede op var der proppet af mennesker (der var tydeligvis andre end os, der havde hørt, at solnedgangen skulle være fantastisk), men solnedgangen var fantastisk trods en del skyer. Efterfølgende gik vi ned og spiste sammen og tog derefter afsked med Julien for sidste gang, da han rejste videre dagen efter. En smule sørgeligt!
Onsdag tog vi ud på Koh Phi Phis "Long Beach", da stranden ved byen bestemt ikke levede op til vores forventninger om de sydthailandske strande. Long Beach var meget bedre og vi brugte hele dagen med at bade og slikke sol.
Torsdag havde vi købt en bådtur, hvor vi bl.a. skulle overnatte på den berømte Maya Beach (kendt fra filmen "The Beach"). Turens første stop var snorkling tæt ved Long Beach. På bureauet, hvor vi købte turen, reklamerede de med shark watching, men vi troede helt ærligt ikke på at vi skulle snorkle med hajer. Men men men, vi så fandeme en haj! Godt nok var den ikke mere end en meter (max halvanden meter) lang, men den var der! Næste stop var Monkey Beach, som var en meget lille strand med en helt masse aber. Vi fodrede dem og så dem lege med hinanden både på land og i vand. Tredje stop var cliff jumping, hvor vi havde mulighed for at springe ud fra en klippe og ned i vandet. Vi valgte begge at springe fra det laveste punkt, som dog alligevel var 10 m! Det var bestemt ikke behageligt, men nu alligevel en meget sjov oplevelse.
Næste stop var frokostpause i en lagune ved Koh Phi Phi Ley (Koh Phi Phi er to øer. Dog kan man ikke bo på phi phi ley). Her var fantastisk smuk og krystalt klart vand, hvor vi tydeligt kunne se havbunden oppe fra båden og en helt masse farverige fisk.
Femte stop var igen snorkling. Denne gang ved Phi Phi Ley, hvor vandet var fuldstændigt klart og vi så en masse fisk. Herfra kravlede vi igennem en grotte, som første os midt ind på øen, som er relativt uberørt i forhold til alle de andre sydthailandske øer. Efter at have gået lidt tid gennem junglen befandt vi os pludselig midt på Maya Beach, som er det man bare skal se, hvis man er på Koh Phi Phi. Og her var da også virkeligt smukt. En strandt omgivet af kæmpe klipper. Vi fandt vores camp og gik derefter ned og badede og så solnedgang. Efterfølgende mødtes vi med de andre, der havde købt en overnatning på stranden og vi fik mad og drikke og hyggede. Guiderne lavede noget underholdning med ildshows, som de er meget begejstrede for i Sydthailand. Derefter valgte vi at tage vores liggeunderlag og sovepose og gå ned på stranden for at kigge på stjerne og sove under åben himmel. Desværre viste vejret sig ikke fra sin bedste side, så det blæste en del og vi fik ikke lukket et øje hele natten. Alligevel var vi nogenlunde friske og gik over på den anden side af øen for at se solopgang kl 06.00. Den var fantastisk og det samme var stilheden på øen. Efter morgenmad kom vi tilbage til vores hotel, hvor vi tilbragte det meste af dagen og indhentede det forsømte søvn.
Lørdag var vi desperate for at komme på stranden og få det sidste sol inden turen søndag gik hjemad. Vi tog igen over til Long Beach, men allerede på vejen derover begyndte det at regne. Vi fortsatte dog, derover i håb om at det bare var en byge og at solen snart ville komme frem. Vi blev der hele dagen, men fik desværre ikke set meget til solen.
Søndag tog vi tidligt fra Phi Phi til Phuket, hvor vi skulle flyve fra om aftenen. Her brugte vi hele dagen på at shoppe sourveniers og da vi langt om længe havde fået det vi gerne ville var det tid til for første gang på turen at få thai-massage. Vi kunne jo ikke have været i Asien i tre måneder uden at prøve deres billige massage, som vi har hørt så meget om. Vi bestilte en time hver, og der var en oplevelse, vi aldrig glemmer! Vi blev gået på, hevet i og foldet sammen på måder vores stive lemmer bestemt ikke er lavet til. Men det var en sjov oplevelse og for det meste også meget behagelig. Herefter gik turen mod Phuket Lufthavn og så manglede bare tre flyveture inden vi igen var på dansk jord.
- comments
Daniel より:You need to purchase a spaiielcst appropriate your ringing in ears before you begin managing it. Many of the ringing in the ears will also be suggestive of worse troubles. Furthermore, if the prognosis is just not buzzing in the ears, then you will want for you to treat as well as address it within a various manner compared to you'd probably ears ringing. Lots of people with buzzing in the ears discover relief from his or her situation through the use of sound remedy. You will find there's basic experiment you could concept if perhaps seem treatment will let you overcome your current buzzing in the ears. Track a person's radio station amongst not one but two gas stops. It is best to listen to some sort of interferance seem when you have tuned that between programs. If the noise audio through the radio stations face masks a person's ears ringing or causes it to become significantly less noticeable (partially face masks them), in that case good treatments will likely aid your condition.