Vi kom til Ho Chi Minh City (Saigon) den 28. om aftenen og havnede lige midt i backpacker-kvarteret. Der var liv i gaden og en hyggelig atmosfære - allerede bedre end Hanoi. Allerede dagen efter var vi kulturelle og tog på krigsmuseet. Her fik vi endelig lidt bedre styr på landets historie, og der var mange både skræmmende og rørende billeder. Der skete også en anden stor ting den dag; vi fandt en fantastisk bager, som havde alt! Brød, kager, pizza-baguettes og selv teboller. Vi vendte tilbage hertil et par gange 8)

Det eneste andet, vi så i Saigon, var et vandland. Vi sørgede for at komme en hverdag, så det ikke var helt overbefolket MEN: samtlige af Saigons skoler havde besluttet at sende de mindste børn i vandland den dag, så vi tabte begge kæben, idet vi kom ind. Lydniveauet var, sjovt nok, som hvis tyve 1. klasser var spærret inde i ét klasselokale og blev bedt om at skrige så højt som muligt, og der var så mange børn, at vi rent faktisk ikke kunne se vandet. Vi overvejede at tage hjem men besluttede at give det en chance. Efter et par timer i lange køer og med ringen for ørerne skete det fantastiske. Børnene skulle hjem, og vi havde derefter parken for os selv de sidste tre timer. Det endte med at være en god oplevelse, og vi fik prøvet nogle rimelig vilde slides.

Den 1. april fløj vi til Bangkok for at tage videre til øerne i Sydthailand, som er vores sidste destination.