Profile
Blog
Photos
Videos
Der er sket en hel del siden sidste opdaterering, hvilket betyder at spændingen hver eneste dag, hoper sig mere op. Vi har nu fået afklaret, hvem vi skal rejse med og hvornår vi kan forvente afrejse. Vi er ialt 17 studerende fra Danmark, som omkring 25. august 2013, drager fem måneder til Changzhou i Kina - Som tidligere nævnt, er vi seks studerende fra UCN i Hjørring og de øvrige studerende kommer blandt andet fra VIA Jydsk.
Det har været en spændende periode at opleve.. Jeg har tjekket min mail flere gange dagligt og min reaktion og ikke mindst min glæde, er straks blevet delt med familie og medstuderende.
Som nævnt modtog vi en velkomstmail fra FocusChina og allerede den efterfølgende uge, modtog vi en mail om at indbetale administrationsgebyr, som både dækker omkostninger ved en møbleret lejlighed, internet, kinesisk sim-kort og vores visum. Samlet administationspris er 7000 kr. og indeholder endvidere vores flybilletter (tur-retur), som vi også får returneret.
Sidste nyt er, at vi netop i denne uge har modtaget flere mails fra FocusChina, hvor vi blandt andet er inviteret til informationsmøde i Århus - Her skal vi studerende præsenteres for hinanden og udfylde ansøgning om visum. Det bliver vildt spændende, at møde de andre studerende og organisationen som vi samarbejder med.
Jeg er virkelig blevet overrasket over, hvor mange ting der skal sørges for inden afrejse. Jeg har kontaktet Boxit som skal opbevare alle vores ting, når vi fraflytter vores lejlighed i Aalborg - Det er en god idé at "booke" et depotrum i god tid inden afrejse! Foruden de praktiske ting, som hver dag fylder mit hoved, har jeg købt en kuffert samt tilhørende hængelåse (Af god kvalitet).
Jeg holder denne blog opdateret og glæder mig til at møde de øvrige studerende.
- Trine :)
- comments