Profile
Blog
Photos
Videos
Heeeeej
Mit 1. blogindlæg bliver en smule atypisk for lignende uddannelsesblog. Jeg har valgt, at beskrive min egen oplevelse om processen bag udlandspraktik - Mest fordi, at jeg selv har manglet en "guide" og beskrivelse, af hvordan man som pædagogstuderende ansøger om udlandspraktik.
Forud for ansøgningen er det selvfølgelig væsentligt, at man overvejer hvor man gerne vil i praktik. Vi er seks studerende i min studiegruppe som drager mod Kina i august, og vi overvejede især den økonomiske del af opholdet. Det er ingen hemmelighed at SU'en ikke rækker langt (No s*** Sherlock), hvadend du sidder i Norge eller på Fillippinerne. Kina er et forholdsvis billigt land at leve i - Både mad - og drikkevarer kan købes billigt, men også tøj, sko og andet skrammel kan og SKAL købes (SHOPPING). Jeg har valgt, at opsige min lejlighed i Aalborg og det hjælper helt sikkert på budgettet. Foruden det, gør organisationen FocusChina os en kæmpe hjælp ved, at de finansiere de fleste udgifter - Heraf husleje, flybilletter, sim-kort, internet, mad på praktikstedet osv. Det sker selvfølgelig ved forudsætningen af, at vi som studerende opfylder vores ansættelse i den kinesiske børnehave, samt undervisning på skolen.
Første skridt mod udlandspraktik er, at etablere kontakt til uddannelsesstedets udlandspraktikkoordinator, samt underskrift fra tidligere praktikvejleder. I mit tilfælde skulle min praktikvejleder fra 2. praktikperiode, underskrive at jeg som studerende kan repræsentere UCN i udlandet i min 3. praktikperiode - Det plejer ikke at være noget problem, så længe du ikke har dumpet en praktik, eller haft afgørende problemer i tidligere praktik. Herefter skulle blev vi i studiegruppen enige om, at vi ville samarbejde med organisationen FocusChina. For at komme i betragtning skal man som studerende ansøge individuelt, samt i studiegruppen (FocusChina sender kun grupper afsted i praktik). Ansøningen skal formuleres på engelsk og indeholder personlige oplysninger, motivation for praktik i Kina, samt anden relevant information - Eks. tidligere pædagogisk erfaring, praktikperiode osv. Vi fik svar fra FocusChina samme eftermiddag, som hermed bekræftede seks reserverede plads og godkendelse af samarbejde. Foruden ansøgningen til organisationen skal udlandspraktikkoordinatoren fra ens uddannelsessted, modtage en elektronisk ansøgning med samme krav om motivation, faglig, personlig og kulturel begrundelse for praktikken. Ansøgningen skal udgøre den formelle kontrakt, som er ansættelsesaftalen for praktikken. På nuværende tidspunkt afventer vi svar fra FocusChina sidst i april, hvori de vedlægger beskrivelse af vores praktiksteder, afrejse - og hjemrejse datoer, samt anden relevant information. Vi er igennem vores uddannelsessted, blevet inviteret til et udlandskursus i maj, som skal forberede os studerende på kulturforskelle, ansvaret for egen læring, samt hvilke udfordringer vi vil møde.
For mit vedkommende er denne udlandspraktik også en smule special - Min kæreste Miki er også pædagogstuderende på samme semester og er én af de andre medstuderende som skal med til Kina - Der er ingen tvivl om, at vi får en helt speciel oplevelse. I Kina skal vi som studerende bo to-og-to i lejlighederne, og det kommer sikkert ikke bag på nogen, at vi rigtige gerne vil have tildelt en lejlighed sammen. Jeg har derfor kontaktet FocusChina med henblik på, at vores ønske kunne indfries og blot to dage efter modtog jeg svar og beskeden om at det selvfølgelig ikke var noget problem. Det var dejligt at modtage den besked og vi håber, at vi samme med de andre studerende fra vores studiegruppe, kan bo forholdsvis tæt på hinanden - Som en lille familie.
Jeg håber at blogindlægget har givet lidt indblik og mod på at tage springet. Jeg ser meget frem til svar fra FocusChina og den proces som ligenu forbereder os på udlandspraktik - Kærligste hilsner, Trine :)
www.focuschina.info
- comments
Camilla Hvilken forventninger ligger der til jer som studerene i forhold til de sproglig barriere? skulle i et form for interview omkring jeres engelsk sproglig kompetencer.? Jeg stå selv i den situation at jeg har sendt en ansøgning afsted ang praktik i ophold i Kina. Vi har heraf så fået af vide at vi skal til en interview på engelske. Så kort fortalt hvor god syntes "du" man skal være til engelsk, for at kunne få det bedste mulig ud af ens ophold?