Hold fast på hat og briller for her kommer en laaaang en.

Til jer der stadig kan holde øjnene åbne anbefaler jeg jer at I rejser jer op, og evt. bevæger jer en smule rundt. Til jer der allerede har sat sig til rette, ret ryggen og nyd læsningen, for her i Queenstown skete der ting og sager der ikke er for sarte sjæle.

Inden vi nåede den berømte by, stoppede vi ved puzzling World, et lækkert sted for børn og barnlige sjæle, og som navnet antyder var det et hus fyldt med puslespil, labyrinter og diverse andre krævende spil. Efter et anderledes toiletbesøg (se billeder når disse kommer op), gik Trine og Christine i gang med at løse de mange puslespil, mens Rikke hurtigt gav op og tog sig en slapper på sofaen. Efter en god times tid gik turen videre, turen var nu kommet til bungy jump. Bare rolig det er ikke os, endnu! Vi fik dog betalt for vores spring som var dagen efter mens de andre på bussen kastede sig ned mod floden 43 meter under dem, nogle mere skræmte end andre.
Sikkert inde i bussen kørte Matty os ned til søen hvor der var tid til gruppefoto. Så placereret oven på hinanden fik vi taget det sidste fælles billede på denne tur!

Vi blev indkvarteret på Nomads, et lækkert, meget stort, hostel hvor vi skulle bo med 4 andre piger. Det lækre ved dette hostel var at der var en altan tilknyttet hvert værelse så der sad vi og nød den lækre sol med hver sin bog.
Vi fik spist mad, snakket med en masse af vores venner fra de andre busser som havde været der nogle dage. Så en halv time forsinket mødtes vi med Lea og Jose, aftenen skulle gå med en tur i byen...
Vi dansede, sang, snakkede og havde en god aften, hvor Christine mødte en schweizisk dreng som hun hang ud med de næste par dage.
Med Christine ude af billedet blev der meget søskende tid for Rikkes og Trines vedkommende, så vi fik gået nogle gode ture ved søen og gennem byen. Christine vendte dog kort tilbage morgenen efter første bytur, for det var tid til bungy jumpet. Nogle var mere nervøse end andre, men lad os sige det sådan at Trine ikke var snaksalig, ingen appetit havde og havde lettere klamme håndflader. Men afsted vi kom og ud vi sprang, 134 meter ned imellem to bjergskråninger. Piece of cake........... Stolte var vi hvert fald da vi kom op og generelt bare ret lettede! Tilbage i Q-town fejrede vi jumpet med de berømte og berygtede Fergburgers og så en tur i byen, hvor den ikke fik for lidt drinks, dans eller tyske gloser, da vi endnu engang rendte ind i Torsten og Claus og havde endnu en tysk dreng med i byen. Det resulterede dog så også i en MEGET dårlig morgen dagen-derpå. Og ikke nok med en god portion tømmermænd, så skulle vi flytte hostel, så tidligt op med os, ud af værelset og videre. Vi mødtes med Lea og Josefine, handlede ind og lavede lækker fællesmad. Den stod på ris og en lækker kylling-, bacon- og grøntsagsblanding, med rigtige, friske grøntsager vel at mærke! Om aftenen så vi Ringenes Herre, spiste popcorn og drak cola med Rasmus og Natasha.
Næste dag stod på en heldagstur til Milford Sound. Egentlig var det kun Rikke og Trine, der skulle afsted, men Christine endte også dernede, dog i selskab med hendes nye drengevenner. Vi andre stod tidligt op, kom på bussen, hvor vi mødte flere af vores bekendte fra tidligere busser og og og, en dansk pige fra, hold fast, SVENDBORG! Hvor lille er verden ikke. Hun læste endda medicin i KBH, så hende fik Trine en god snak med. Milford Sound, som er en form for fjord, var helt fantastisk flot. Store vandfald, solskin, eventyr dis, ja virkelig paradisagtigt. Så nok en meget sund dag væk fra byen og dens våde fristelser. Sent tilbage på hostlet så vi film med Joachim og Mathias, der også holdt stille aften, for dagen efter var det deres tur til bungy...
Næste dag var en trist dag. Christines nye venner skulle videre, så efter at vi alle havde gået en tur i parken, var det tid til afsked. Den bedste måde at pleje et trist hjerte er ved at forkæle maven, så vi lavede pandekager sammen med Rasmus. De blev ganske gode på trods af at vi brugte fuldkornsmel og at hostlet ikke havde jordens bedste pandekage-pander. Vi fortsatte dagen med Ringenes Herre 2, så hver en stor, lækker, saftig Fergburger og til slut Ringenes Herre 3. Så kunne vi næsten heller ikke rumme flere hobitter, orker (eller hvordan man lige staver til de der klamme, grønne mænd), troldmænd osv.
På vores sidste hele dag i Queenstown fik vi ikke præsteret meget. Vi lånte en computer og brugte tiden på den, indtil vi tog os sammen og lavede endnu en omgang pandekager og inviterede Rasmus, Joachim og Mathias. Denne gang medbragte drengene is, så det var en lækker lille opgradering. Vores sidste dag skulle da fejres med en bytur, så i bad med os, dulles op, gang i et kort spil, og 1, 2, 3, så var vi MEGET fulde alle sammen!!! Men lad os bare sige at vi havde en god aften, hvor vi ikke gjorde noget I nok ikke også har gjort...... Og at hævnen var ganske sød, da vi stod op næste morgen tidligt og skulle køre med bus i 9 timer. Vi okkuperede bagsædet sammen med Lea og Josefine, og det var ganske festligt den første halve time, og så blev der meget stille.... ZzzzZzZzzzzZZ.
Så det var historien om Queenstown. Uden tvivl et af de bedste steder i New Zealand, et sted vi har gode minder fra og et sted vi savner lidt.

Vi bukker, nejer og respekterer jer det lykkedes at læse hele blogindlægget! Jeg er ikke sikker på jeg selv havde klaret det.

Kram os

- Skrevet af Christine og Trine