Halløj!
Så blev det tid til nyt igen.
Efter en hurtig overnatning i Auckland, tog vi tidlig lørdag morgen med Kiwi bussen til Paihia, som ligger nordpå ved det der hedder Bay of Islands. Vi var liiiidt spændte for det var første gang vi skulle med den, men det fik ganske fint. Flere andre skulle med, så vi faldt hurtigt i snak med de forskellige.. Vores chauffør Jarred var vældig cool og hjalp os med at booke busture for resten af måneden og frarådede os at tage til Christchurch mere end højst nødvendigt fordi byen stadig var hårdt medtaget af jordskælvene. Han skaffede os også lige et sted at bo hvilket var ret rart for vi var taget afsted uden at have booket værelse fordi alt umiddelbart var fyldt. Living on the edge eller noget... Den kære Jarred bemærkede dog også ret hurtigt vores blege ben og advarede os mod den stærke new zealandske sol. Der var ikke den store fare på færde, da det regnede uafbrudt hele den dag. Så da vi ankom ved middagstid gik vi nærmest bare i seng og sov. Vi var kun lige oppe og spise BBQ med de andre rigtig søde mennesker.
Dagen efter var vi til gengæld tidligt oppe, for kl. 7.15 var der afgang og turen gik til Cape Reigna, som er den nordligste del af NZ. Her tog vi igen afsted i bus, men med en ny og meget underholdende chauffør. For det første blev der ikke kastet for lidt håndtegn, for det andet startede han ALLE sætninger med 'Alright team', for det tredje sagde han 'sweet ass' upassende mange gange i forhold til hans alder, for det fjerde kørte han virkelig stærkt (vi var hjemme en time før planlagt), for det femte var han vild til sandboarding (så vild at han har brækket skulderen). Anyway, han kørte os nordpå, hvor vi havde vores første stop i en såkaldt Kauri skov, som er en form for regnskov, hvori man finder Kauri-træer, som er gigantisk store! Næste stop var på den nordligste spids, hvor der var et fyrtårn. Her mødes det tasmanske hav med Stillehavet, ligesom ved Skagen. Dernæst gik turen videre til en kæmpe sandbakke, hvorpå vi skulle surfe. For at komme derhen skulle vi først lige køre henover noget kviksand!!! Ergo måtte bussen ikke gå i stå, for så ville vi synke i. Ikke skræmmende overhovedet. Tilbage til sandboarding: her skulle vi højt op på sandbakken med hver vores lille bræt, lægge os ned og ellers bare holde fast mens turen gik ned! Og så gik der jo konkurrence i at komme længst.. Christines første tur var faktisk ret god og lang, Rikkes blev ved med at falde af og Trine turde kun en gang hvor hun skreg uafbrudt. Forinden havde Trine spurgt ham om det var farligt, hvortil han svarede ja, men sådan lidt useriøst. Det vidste sig dog så at han mente det, for efterfølgende fortalte han at én engang havde brækket nakken, én havde ødelagt tænderne og at han selv havde brækket skulderen.. Men hva' fa'n - vi overlevede jo! Turen fortsatte, da vi i bussen kørte ned af Ninety Mile Beach. Rimelig cool at køre på stranden og det var tydeligt at chaufføren også syntes det var sjovt. Der gik lidt drengerøv i den. På hjemvejen stoppede vi ved en lille lækker fiskerestaurant og fik lækker fish'n'chips! Vellykket tur alt i alt.

I dag, mandag, var vi endnu engang på u'flugt, denne gang på havet. Vi sejlede ud fra Paihia og inden længe kom delfinerne, som der var 98% chance for at se. Det var virkelig fedt og sjovt at se dem, især fordi det var i deres naturlige omgivelser. Alle i båden var da også oppe at køre og løb fra styrbord til bagbord for at se dem. De gjorde sig også rigtigt til og hoppede op og det hele. De eneste der ikke fik noget ud af det, var nok dem der sad og brækkede sig fordi de var søsyge... På turen fik vi lov at stå af og være på en af øerne i en times tid. Så vi nød vores madpakker i den lækreste lille bugt og soppede. Det ledte tankerne hen på Fiji som vi glæder os meget til. Da vi kom tilbage på hostlet i Paihia, rendte vi ind i to danske piger, som havde en masse gode fif og steder at anbefale. I det hele taget var det bare rart at møde nogle landsmænd for næsten alle andre er englænder og de snakker alt for godt engelsk, de vinder over os i Ludo og de skærer grimasser når vi byder dem en lakrids - de kan bare ikke lide det!!!!
Nårh, men midt på eftermiddagen gik turen så tilbage til Auckland, hvor vi nu er tilbage på hostlet hvor vi først boede. Her er ganske hyggeligt og billigt, eneste minus er dog at køkkenet lukker kl 21, så vi nåede ikke at lave mad i dag og har derfor fået banan og kiwi til aftensmad..... Så vi regner med at sætte hårdt ind på morgenmaden!
Vi bliver i Auckland de næste par dage, selvom byen har ry for at være lidt kedelig. Men vi har en gratis rundtur i byen til gode og vi kan nå at mødes med Regitze og Pernille som ankommer d. 11. om morgenen.
Nu var det vidst aaaalt rigeligt for denne gang - ha' det dejligt, det har vi.