Vi har nu været i Indien i knap en uge, og Indien bliver ved med at overraske os. Vi har de sidste par dage oplevet både grænseoverskridende, men også rigtig sjove og underholdende ting med gruppen.

Onsdag morgen vågnede vi alle op i toget efter en nogenlunde nat på togets halvskæve madrasser. Vi havde faktisk alle sammen, overraskende nok, fået lidt søvn! Efter et dejligt kold bad og lidt mad gik turen ud mod ørkenen, hvor en flok kameler stod og ventede på os. Der var ikke helt nemt for et par 4 jyske småpiger sådan lige at komme op på et par kameler, men på trods af svedige håndflader lykkes det med hjælp fra vores kameltrækkere. Det var sjovt at hoppe lidt op og ned på de tovlige dyr, men efter de første 2 timer forsvandt det sjove stille ud i ørkenens sand. Ryggen var lidt skæv og bagdelen var hudløs. Kamelerne var vist også ved at være lidt trætte til sidst. De sparkede, prøvede at løbe af sted og smide os af! Men her i Indien er kamelen et tegn på kærlighed - hvis man kan elske en kamel, kan man elske alle. Så vi prøvede ihærdigt at elske vores kære kameler J. Efter 6 timer ankom vi til teltpladsen i ørkenen, hvor vi skulle overnatte. Resten af aftenen gik med hygge ved bålet med små gæster som mini skorpioner og andre småkryb og lækker lokal middag. Natten til torsdag blev under åben himmel. Sikke en fantastisk oplevelse at vågne op til. Det er ikke ligefrem hver dag, en kamel er det første man ser, når man slår sine søvndrukne øjne op.

Torsdag eftermiddag vil vi aldrig glemme. Denne eftermiddag overskred vi vist alle nogle grænser. Vi besøgte nemlig det eneste rottetempel, der findes i verden. Tusindvis af rotter farede hen over gulvet, kravlede overalt og sad tæt op af folk. Ligegyldig hvor man kiggede hen, så lå der en 20-30 levende rotter i store bunker. Aldrig har vi været så beviste om, hvor vi satte vores fødder henne. Selvom vi havde de vildeste grineflip og samtidig var tæt på at græde flere gange, så måtte vi ikke glemme, at templet faktisk er et meget seriøst og vigtigt sted. Mange indere kommer til templet for at bede for deres afdøde familiemedlemmer eller venner. I Indien tror nogle nemlig på, at når folk dør, bliver de til rotter, som lever i templet. Vores guider fortalte mange historier omkring dette tempel, men det var stadigvæk meget urealistisk for os, at man kunne elske de her rotter og endda kysse dem eller det beskidte gulv pga. troen eller savnet. Resten af dagen gik med afslapning og hygge på hotellet plus desinficering af fødder. Om aftenen var der pludselig meget højt musik på gaden, og det viste sig at være et bryllup. Vi fik desværre ikke lov til at komme med til brylluppet, da vores indiske babysittere ikke mente, det var sikkert, men vi fik ellers tilbuddet af bryllupsgæsterne.

Fredag blev det meste af dagen tilbragt i et par biler mod destinationen Jaisalmer. Temperaturen var omkring 38 grader, så vi var meget taknemmelige over, at aircondition virkede optimalt. Sådan en lang køretur var ikke just det bedste efter 6 timers kameltur, men det var vældig hyggeligt at få snakket en del med de andre fra gruppen. Undervejs fik vi købt nogle kiks, og bortset fra, at de var et år for gamle, så var de en succesoplevelse for vores sultne og til dels indien-ramte maver.
Efter indkvartering på det lækre hotel Polo Heritage, der traditionen tro, var lavet af udsmykkede sandmursten, var vi klar til at gå på opdagelse i Jaisalmer. Det var det første hotel med pool, så vi var vist ikke de eneste, der havde set frem til en dejlig afkølende dukkert. Det viste sig bare, at vi måtte se langt efter denne dukkert, for poolen var tom. Tom for vand!
I stedet hoppede vi ind i sengen og nød airconditionen indtil vi satte kursen mod centrum, det smukkeste fort omringet af vilde, klamme og aggressivt brødædende katte-fisk og selvfølgelig mad. Maden blev nydt på taget af en restaurant med den smukkeste udsigt over mod et af byens templer, hvor Christine og Malene nød nogle skønne forårsruller, indtil guiden meddelte os, at vi nu vil blive syge i morgen. Alt imens spillede et lille band i baggrunden, hvilket udviklede sig til et hit, da den lille dreng pludselig fyrede op for den hinduiske udgave af Mester Jakob. På turen hjem blev håret for alvor blæst igennem. Indiens trafik har altid været vild i vores øjne, men dette slog alt. Hjørner blev cuttet af i mørket og køer såvel som moterdrevne køretøjer blev overhalet højre og venstre om. Men det gav pote og med hjælp fra tuc-tuc chaufføren, vores jubel og en smule held, vandt vi kapløbet og var først hjemme på hotellet, hvor resten af aftenen stod på fest og ikke mindst stjernekiggeri for fire danske piger, på bunden af poolen. Jaisalmer blev også byen, hvor vi så en masse templer med en lokal guide og for første gang stod på egne ben på det indiske marked. Det resulterede i de første souviners til rygsækken og debut i nedprutning i de alt for høje priser, som inderne har sat op til ære for os.

Søndag startede allerede kl. 05.00, hvor vi satte snuden mod Jodhpur i en af de lokale busser, uden aircondition. Efter ca. 4 timers kørsel, gik der ikke mange minutter før vi plaskede rundt i hotellets pool, ja tak! Senere stod dagen på village-safari og besøg ved et af Indiens største forts, Mehrangarh Fort, hvor der var den mest fantastiske udsigt ud over "The blue city". Og jep, alt var blåt!

Mandag morgen startede ud med en svømmetur i poolen, hvilket hurtigt blev udnævnt til at være den bedste måde at starte dagen på. Vi opdagede denne morgen, at man kunne bestille porridge (En slags havregrød) på menukortet - lækkert! Formiddagen og eftermiddagen blev tilbragt i endnu en lokal bus med mange indere og masser af støv fra vejene. I Udaipur blev vi sat i forskellige rickshaws, og Annette og Jessica fik den uheldige vogn. Chaufføren vidste ikke, hvilket hotel det var, så Annette og Jessica havnede et helt andet sted. Efter den kaotiske episode, ankom de dog sikkert til det rigtige hotel, og den lille chauffør fik en skideballe af vores babysittere, som også nåede at blive en smule bekymret. Aftenen i Udaipur bød på den flotteste bådtur med flotte oplyste hoteller og bygninger langs vandkanten og herefter et lokalt danseshow. Det var vildt imponerende at se, hvordan de kunne danse rundt både med kæmpe kjoler, ild og ikke mindst 9 lerkrukker på hovedet.

Vi håber, at I har det godt derhjemme :)