Så har vi haft det første hele døgn i Indien med gruppen vi mødte mandag aften. Oplevelser og indtryk har der allerede været mange af.

Tirsdag startede med at vi skulle ud og se nogle af de store templer i Delhi. Bare selve turen til templet var en mærkelig oplevelse. Vi gik gennem gaderne og så en del fattige folk - tiggende børn og voskne, som tog fat i vores hænder og bad om penge til mad. Da vi kom til metroen blev gruppen delt op. I Indien skal man nemlig stå afskilt i køn. Og det viste sig hurtigt, at det egentlig også var godt nok, da vi stod som sild i en tønde.

Ved det første tempel mødte vi en masse mennesker, som var samlet for at lave mad til de fattige. I bare fødder gik vi rundt og så, hvordan de lavede brød, sammenkogt ret o.l. Vi satte os ned sammen med en ældre dame og en lille pige og pillede ærter. Det var fedt at sidde og snakke med en lokal og høre lidt om hendes liv.

Det næste tempel var et smukt syn, men det var vi tilgengæld ikke. Vi fik nemlig nogle utolig grimme lange silkekassedragter på.

Efter at vi havde pakket vores tasker tog vi afsked med Hotel Sunrise og begav os afsted mod toget, som vi skulle rejse med til Bikaner. Turen til toget viste sig også at blive noget af en oplevelse. Det er ikke hver dag man oplever, at sveden begynder at løbe ned af benene og buskerne bliver gennemblødt! De 4-5 km til toget tog omkring 2 timer pga. den vilde trafik med både cykellister, køer, rickshaws og dyttende biler. Og at Malene og Annettes bus løb tør for benzin hjalp just ikke.

Efter stress før vi nåede toget, oplevede vi en ny kaoszone i toget. Guiderne havde lidt svært ved at finde de rigtige pladser til os, så vi blev hunset lidt frem og tilbage i de smalle toggange. Selv da vi skulle i seng, var der lidt kaos, da Malene pludselig var blevet placeret alene blandt indermænd. Resten af togturen var hyggelig. Vi fk snakket lidt med de andre i gruppen og grint lidt af indermændene, som gik rundt og råbte "Chai Chai Chai". Dog var toiletoplevelsen af en anden kategori. Det svigede i øjnene så snart man åbnede toiletdøren og lugten forfulgte os resten af togturen.

Til togets bumlen blev vi vugget i søvn og vågnede op i Bikaner.

P.s. Vores guider har påtaget sig rollen som babysitter for os. Samtidig kæmper vi også meget med det stærke mad og bruger ofte sætningen "Please not spicy".