De sidste 10 dage i Indien har været fyldt med spændende og ikke mindst skøre oplevelser. Trods vi nu har været rejsende i Indien i snart 3 uger, fyldes vi stadig med utrolig mange nye indtryk og anderledes kultur hver dag. De daglige gåture på de indiske gader giver os blandt andet meget at tænke over, hvor ikke mindst køer vandrer rundt mellem farlig trafik, hvor hundredvis af små butikker sælger de samme kiks, hvor børn leger uden opsyn og hvor enhver gadesælger hiver én i trøjen for at sælge varer. Indien har masser at byde på kulturmæssigt, og selvom vi efterhånden har vænnet os til meget, er der stadig mange ting, vi slet ikke kender til. Dette er lige netop dét, der gør Indien til et helt anderledes land. Hver en dag er en ny dag. Og det er skønt! J

Efter et par dejlige dage i Udaipur ankom vi til en mindre by, Pushkar. Transportmidlet var denne gang tog, hvilket var en oplevelse i sig selv. Her så vi blandt andet en mand som var klædt ud som kvinde og en mand uden ben. Hotellet blev New Park, og der gik ikke længe, før vi blev enige om, at Pushkar var en behagelig by, med knap så meget trafikstøj og dyttende biler. Vi fik især roen at mærke, da vi en tidlig morgen besteg et bjerg, og her fik en helt ubeskrivelig flot udsigt foræret. Det viste sig dog, at vi blev lokket med til en "held og lykke" festival, hvor vi skulle smide blomster i vandet og ønske for vores nærmeste (hvilket i vores ører lød meget fredeligt). Formålet med denne fine festival var dog en helt anden kategori. Meningen var, at vi skulle donere en god portion penge til disse lokale mænd, før vi måtte forlade stedet igen. Meget snedigt af dem må man sige! Heldigvis lavede vi i fællesskab en fin undskyldning, og løb nærmest væk fra disse mænd i frygt om, at de ville følge efter os.

Jaipur blev den næste destination. Det første vi mødte i Jaipur var det vildeste trafikkaos. At krydse vejen på disse gader var næsten umuligt. Der var intet system, og hvis den lokale mand ikke havde bremset trafikken, havde vi aldrig nærmet os den anden side af vejen. Efter kort tid opdagede Ester også, at det var noget så dumt at tage billeder af de lokale folk, da de herefter fulgte efter os og tiggede om penge. Endvidere så vi en del i Jaipur. Blandt andet en slangetæmmer, Window-palacet, Amber Fort med de mest fantastiske naturomgivelser (hvor Annette og Ester farede vild inde på palacet og Malene og Christine blev fotograferet med et masse unge drenge ), Water-palacet, det lokale marked med alt for mange mennesker og generelt en enestående natur. Derudover fik vi fornøjelsen af et indisk diskotek samt en ægte bollywood-film, Ek der Tiger, hvilket vi bestemt ikke ville have været foruden.

Efter et par oplevelsesrige dage i Jaipur fortsatte vi mod Agra. Hovedattraktionen i Agra var for os uden tvivl Taj Mahal, et af verdens 7 vidundere. Dette tempel var fuldstændig unikt og smukt. Dog var det ikke helt nemt at få taget billeder foran dette vidunder, da inderne hele tiden ville være en del af billederne, specielt Annette var attraktiv på indernes portrætter. Om aftenen da vi skulle have aftensmad på hotellet, fik vi ikke én regning men 12! Sikke et system. Hernede tænkes der vist ikke på regnskoven. Derudover tilbragte vi et par timer i et indkøbscenter tæt på hotellet. Udefra var det et kæmpe center, dog var det kun halvt fyldt op med butikker indvendig.

Varanasi blev den anden sidste by på vores tur. Denne by gav os nogle ubehagelige og tankevækkende oplevelser. I Varanasi ligger Gangasøen, som er en meget hellig sø. Ifølge den indiske tro, kan ens synder tilgives, hvis man bader i søen. Dog er Varanasi mest kendt for at være stedet, hvor man som Inder kommer for at dø. Hvis man er i byen, når man dør, kan man blive brændt ved søens bred. Asken bliver herefter spredt ud i Gangasøen og herved undslippes genfødslens cyklus. Hele gruppen var med en båd ud på søen den første aften i Varanasi. Her satte vi alle et lys i vandet og ønskede. Ude fra vandet kunne vi i mørket se de mange bål, der lyste bredden op. Tanken om at det var mennesker, som blev brændt, var meget ubehagelig. De næste par dage så vi det hele på tættere hold. Sammen med Andy (En dansker fra Herning J) og Steve (En fra gruppen), så vi selve begravelsescermonien fra få meters afstand. Det var hårdt for os at se på, og bestemt ikke rart at være tilskuer til sådan en privat begivenhed. For dem er det hverdag, og de oplever det mange gange i løbet af dagen, faktisk i gennemsnit 150 brændinger hver dag. Den sidste aften hyggede vi på hotel-taget med resten af gruppen og en kold øl. Dejligt at få en hyggelig afslutning efter de mange ubehagelige billeder.

I dag er vi ankommet til Delhi, hvor vi skal være det sidste døgn i Indien. Indien har været enestående og helt fantastisk. Bagagen er blevet fyldt med gode oplevelser. I morgen rejser vi til Nepal, og skal være der de næste 3 uger. Det glæder vi os alle meget til. Vi håber, i alle nyder det danske og har det rigtig godt.

Tanker herfra, de 4 piger ..