Tidligt søndag morgen, stod vi op til tiden uden noget snooze, da vi blev hentet kl. 10:40 fra hotellet og kørt til busstationen, da vores bus imod grænsen skulle køre kl. 11:00. Eller det var hvertfald således vi havde fået det forklaret. Så da chaufføren lavede utallige stop og overskred tidspunktet 11:00, var vi begge noget stressede og oprørte da vi var sikre på, at vi ikke ville nå vores bus til grænsen. Dette var meget problematisk da vi derfor ville befinde os illegalt i Thailand. Da klokken så blev 11:20 og vi var nået et godt stykke ud på Lars tyndskids mark, efter utallige forsøg på at skynde på chaufføren, fik vi så forklaret at dette var bussen, altså en minivan som skulle fragte os til grænsen. Vi kunne da ånde lettet op og gå fra det røde felt, til et mere afslappet temperament og ellers nyde turen. Efter cirka 5 timer og lidt på øjet nåede vi byen Had Yai eller sådan noget, hvor vi skulle vente 3 timer før vores næste bus tog os over grænsen og ind i Malaysia. Denne bus valgte vi så også unødvendigt at stresse over, da vi havde taget fejl af kørsels- og mødetidspunktet. Men vi nåede da grænsen omkring 21:30 om aftenen, hvilket den lidt humoristiske grænsekontrollør kom med en lille kommentar angående, at vi kunne havde to en halv time tilbage på vores visum. Nok om den lille episode og videre til Kuala Lumpur.
Denne millionby var nemlig vores mål og egentligt hovedsageligt et stoppested inden vores videre færden. Vi ankom tidligt, tidligt, rigtigt tidligt mandag og skulle finde et sted at ligge vandret efter en temmeligt lang dag på farten. Vores egentlige plan var at nøjes med 2 overnatninger for derefter at tage flyveren til Borneo. Dette blev hurtigt ændret til 4 dage i Kuala Lumpur, da vores mere og mere trænede backpacker evner, øjnede muligheden for at spare spandevis af penge på flybilletter. Dette gav i mellemtiden anledning til lidt sightseeing i storbyen, hvor skyskraber dominerer luftrummet i svimlende højder, med Petronas Twin-Towers som byens kronede konger. Med deres 400 og nogle halvtreds meter, fik man næsten højdeskræk bare af at kigge op på dem. I forbindelse med disse giganter, lå også et tilsvarende stort shoppingcenter, som de fleste centre ikke ville kunne nå til sokkeholderne. Her var de fleste priser dog lidt over vores budget og derfor valgte vi at få appetitten i de dyre butikker og i stedet få stillet vores shoppinghunger i Chinatown, hvor der hver aften var marked med alskens mærkevarer - Nogle dog mere ægte end andre. Da vi regner med at det var den allersidste mulighed for at finde nogle ting til billig pris, gik vi også all-in med pengepungen. Basketball og Football bluser, sko og masser af andet godt fik vi skrabet til os. Her skal det lige siges det var Tobias' shoppinggen der kom i brug :o)
Sidste hele dag, altså torsdag, gik med en tur i Malaysias største akvarium, hvor vi bl.a. Kunne se masser af de samme fisk, som vi oplevede i naturen under vores dyk på Koh Tao. Derudover fik vi også et par glimt af nogle lidt større bæster, bl.a. Nogle temmeligt grumme hajer og moræner, men også nogle store pilerokker, samt to kæmpeskildpadder. Dertil fangede vi også fodringen af disse dyr, undtagen hajerne - og i et akvarium for sig selv fik vi en demonstration af Piranha-fiskenes dødbringende og lynhurtige konsumering af føde.
Lige nu sidder vi i den internationale lufthavn i Kuala Lumpur og venter på vores fly til Borneo, hvor vi skal tilbringe tiden indtil D. 21. Og forhåbentlig udforske den famøse jungle og andet spændende.
Mange hilsner
- Cathrine og Tobias