Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt søndag morgen, stod vi op til tiden uden noget snooze, da vi blev hentet kl. 10:40 fra hotellet og kørt til busstationen, da vores bus imod grænsen skulle køre kl. 11:00. Eller det var hvertfald således vi havde fået det forklaret. Så da chaufføren lavede utallige stop og overskred tidspunktet 11:00, var vi begge noget stressede og oprørte da vi var sikre på, at vi ikke ville nå vores bus til grænsen. Dette var meget problematisk da vi derfor ville befinde os illegalt i Thailand. Da klokken så blev 11:20 og vi var nået et godt stykke ud på Lars tyndskids mark, efter utallige forsøg på at skynde på chaufføren, fik vi så forklaret at dette var bussen, altså en minivan som skulle fragte os til grænsen. Vi kunne da ånde lettet op og gå fra det røde felt, til et mere afslappet temperament og ellers nyde turen. Efter cirka 5 timer og lidt på øjet nåede vi byen Had Yai eller sådan noget, hvor vi skulle vente 3 timer før vores næste bus tog os over grænsen og ind i Malaysia. Denne bus valgte vi så også unødvendigt at stresse over, da vi havde taget fejl af kørsels- og mødetidspunktet. Men vi nåede da grænsen omkring 21:30 om aftenen, hvilket den lidt humoristiske grænsekontrollør kom med en lille kommentar angående, at vi kunne havde to en halv time tilbage på vores visum. Nok om den lille episode og videre til Kuala Lumpur.
Denne millionby var nemlig vores mål og egentligt hovedsageligt et stoppested inden vores videre færden. Vi ankom tidligt, tidligt, rigtigt tidligt mandag og skulle finde et sted at ligge vandret efter en temmeligt lang dag på farten. Vores egentlige plan var at nøjes med 2 overnatninger for derefter at tage flyveren til Borneo. Dette blev hurtigt ændret til 4 dage i Kuala Lumpur, da vores mere og mere trænede backpacker evner, øjnede muligheden for at spare spandevis af penge på flybilletter. Dette gav i mellemtiden anledning til lidt sightseeing i storbyen, hvor skyskraber dominerer luftrummet i svimlende højder, med Petronas Twin-Towers som byens kronede konger. Med deres 400 og nogle halvtreds meter, fik man næsten højdeskræk bare af at kigge op på dem. I forbindelse med disse giganter, lå også et tilsvarende stort shoppingcenter, som de fleste centre ikke ville kunne nå til sokkeholderne. Her var de fleste priser dog lidt over vores budget og derfor valgte vi at få appetitten i de dyre butikker og i stedet få stillet vores shoppinghunger i Chinatown, hvor der hver aften var marked med alskens mærkevarer - Nogle dog mere ægte end andre. Da vi regner med at det var den allersidste mulighed for at finde nogle ting til billig pris, gik vi også all-in med pengepungen. Basketball og Football bluser, sko og masser af andet godt fik vi skrabet til os. Her skal det lige siges det var Tobias' shoppinggen der kom i brug :o)
Sidste hele dag, altså torsdag, gik med en tur i Malaysias største akvarium, hvor vi bl.a. Kunne se masser af de samme fisk, som vi oplevede i naturen under vores dyk på Koh Tao. Derudover fik vi også et par glimt af nogle lidt større bæster, bl.a. Nogle temmeligt grumme hajer og moræner, men også nogle store pilerokker, samt to kæmpeskildpadder. Dertil fangede vi også fodringen af disse dyr, undtagen hajerne - og i et akvarium for sig selv fik vi en demonstration af Piranha-fiskenes dødbringende og lynhurtige konsumering af føde.
Lige nu sidder vi i den internationale lufthavn i Kuala Lumpur og venter på vores fly til Borneo, hvor vi skal tilbringe tiden indtil D. 21. Og forhåbentlig udforske den famøse jungle og andet spændende.
Mange hilsner
- Cathrine og Tobias
- comments
Louise Bruun Pedersen Hej i to søde mennesker :D Dejligt at hører fra jer. :D Det er altid så dejligt at opdage at i har skrevet her inde. :D Glæder mig meget til at snakke med jer over Skype. :D <3 Mange kram Storesøster Louise
Annemette og Poul Hej i to bolig søgende globetrotter godt at høre fra jer igen og håber i for lige så gode oplevelser på Borneo som i Thailand vi tager jo til Malaga på torsdag og håber at kan nyde lidt varmere vejr end herjemme skulle hilse fra begge naboerne her i gormsgade vi snakkes ha det godt kram fra mor og far
Johnny Johansen Hej i to, ja vi må sige at i udnytter jeres visum fuldt ud, og det med i savner den danske mad så vil jeg lige fortælle at Bedste har lavet en gang stegt flæsk til mig da vi kom hjem, så jeg vil gerne høre når I finder sådan et måltid derude :) vi har Olde på besøg i dag, så vi skal hilse fra hende, og sige tak for kortet. Det bliver spændende at høre fra Borneo's jungle, hvilken dyr der lever der, glæder os til at høre fra jer igen. Mange knus fra bedsterne og olde.
Brian Hej med jer Længe siden jeg har kigget på jeres blogs. Men har nu i 1,5 time læst alle jeres blogs. Jeg er helt klart missundelig på jeres dukker certifikat. Er selv vild med at kigge på fisk. Jeg har sendt nogle vinterhatte billeder på Cathrines hotmail . Kig dem Cathrine og fortæl om du kan lide en af disse. De er gode når du kommer hjem til kulden i Januar.
Brian Hej med jer Ved ikke om i har tænkt på det. Men det var da en mulighed at sende nogle af jeres indkøbte ting hjem til Esbjerg. Så var det lidt lettere at komme rundt og ville give lidt plads til at købe nye ting. DHL er over hele verden. Bare en ide Hilsen Brian
Esther M. Thomsen HEJ! Tobias og Cathrine vi er hjemme hos mormor på efterårsferie, vores vejr er regnfyldt, hvordan er jeres? Det er spændene at læse om jeres seje tur og se jeres billeder. Håber i har det godt KH. Laura og Katrine og skal hilse mange gange fra mormor
Johannes Nim Larsen Hej med jer hvorfor købe rejsebøger med de beskrivelser i sender, dejlig at høre at i har det godt og oplever så meget. Kan i nu passe godt på hinanden. Vi havde en rigtig god tur til Tyrkiet. knus herfra.
Tobiasogcathrine Hvor er det dejligt at se der er så mange der følger med og sætter pris på vi skriver! :) Brian: vi har prøvet at tjekke hvad det vil koste at sende hjem og har set alt fra 6-800kr. Det er i desværre i overkanten :( selvom det dog kunne være rart at slippe af med den ekstra last. Katrine og Laura: vejret her på borneo er ret svingende, nogle gange giver det nogle helt vilde regnskyl, hvorefter solen bager ned. Men for det meste skinner solen og det er dejligt vejr. Håber i nyder ferien på trods af det knap så gode vejr. Men så kan man jo sidde inde og hygge med spil og varm kakao :) Johannes og Bitte: dejligt at høre fra jer igen. Har også hørt at i skulle have haft en dejlig oplevelsesrig tur. Og så med 500 billeder, der må have været en masse at se!