Så er det tid til en opdatering fra den Malaysiske del af Borneo, der bliver kaldt Sabah, hvor vi nu har brugt lidt mere end en uge. Kan forstå i er blevet utålmodige derhjemme nu da det er mere end en uge siden i har hørt fra os. Vi kan nu oplyse at vi ikke sidder fast ude i junglen mere, men nu befinder os i lufthavnen og venter på flyet der skal flyve os tilbage til Kuala Lumpur hvor vi skal vente 7 timer på det fly der skal flyve os videre til Bali.
D. 12 landede vi altså i Sandakan på den østlige del af Borneo. En mindre by hvor vi følte os som de eneste udlændinge, hvilket gav os en form for status da alle mennesker hilste og skolebørn løb imod en og hen for at sige hej og stolt prøvede med det engelsk de kunne: jeg hedder.., hvad er dit navn?, hvor er du fra?. Rigtig dejlig velkomst. Derefter fandt vi os et sted at overnatte og bestilte en tredages jungletur til dagen efter. Dog skulle det vise sig at det om morgenen stod ned i stænger. Vi kunne se på nettet det skulle fortsætte hele dagen og afbestilte derfor turen i junglen da der ikke ville være meget ved en jungletur i øsende regnvejr. Øv øv. Men vi fik snakket med vores tourguide og ville bestille til dagen efter, dog passede det så ikke med at der var plads på turtle Island-turen, en anden tur vi også skulle på, den efterfølgende dag. Vi måtte derfor rykke lidt rundt i programmet og have to dage i Sandakan hvorefter turen kunne gå ud af byen. Først 1 overnatning på turtle Island og derefter 2 overnatninger i junglen.
Regnen samme dag havde overhovedet ingen intention om at stoppe, så det skulle vise sig at det var en fordel vi havde booket os ind på et værelse hos en mand der var mildest talt vild med film. Han havde den største dvd samling vi overhovedet har set og det var gratis at låne dem. Så aftenen stod på hjemmebragt pizza, Coca cola og ikke mindst Ribena som jeg i hvert fald oven ud lykkelig over at have fundet :o)
Dagen efter var vi lige ved at sove for længe fordi det var blevet en meget lang filmaften. Med lidt hjælp fra en taxachauffør nåede vi da ud i den mindespark der var lavet efter 2. verdenskrig hvor japanerne havde deres krigsfanger i Sandakan. Her var ca. 2400 døde på en march tværs gennem Borneo fra Sandakan til Ranau. Kun 6 overlevede. Det var nu ret spændende da det var noget vi ellers ikke havde kendt til.
Så var det endelig tid til at komme på turtle Islands, noget vi havde set helt vildt frem til. Her kunne man komme til at se havskildpadderne lægge æg og se de små babyskildpadder finde vej mod det store hav. Vi ankom på den ene ø ud af tre øer, der udgjorde en fantastisk smuk nationalpark. Her fik vi hele dagen for os selv og den startede selvfølgelig på den noget så fredelige, men enormt smukke sandstrand. Vi var kun 8 mennesker på stranden, det kan vidst bedst beskrives som en paradisø - Ikke dårligt!. Vi kunne ligge i vandkanten og tage sol for vinden rørte sig ikke og dermed lå vandet helt stille. Oppe langs stranden kunne man se en masse fordybninger og spor fra de havskildpadder der havde været natten forinden og lagt æg. Æggene bliver dog ikke liggende hvor skildpaddemoderen graver dem ned, for her på øen kæmper de for at få så mange skildpadder som muligt til at overleve de første faser af livet. Så de graver dem ned på en lille farm hvor de er hegnet ind af net så rovdyr og firben ikke kan snuppe dem.
Og det skal lige siges at det er noget af nogle firben der findes på denne ø! Havde nær fået hjertestop på vej op til frokost da jeg så noget der lignede en krokodille ved livredderhuset. Tobias var gået i forvejen og så noget så forskrækket tilbage da han hørte en blanding af et skrig og en pibelyd og derefter fik mig i favnen: "Så du den da ikke!!!" Nej sagde han roligt og gik hen og fik øje på et firben på størrelse med en hund! Eller måske ikke, men den var i hvert fald mere end en meter lang. Det kan nok bedst beskrives som en komodo-varan uden at være det - Pyha!
Nå men frokost fik vi og derefter gik vi rundt om den lille "skildpaddefarm" for at se om der var kommet nogen op af sandet. Og søreme ja. Der lå en lille bitte skildpadde i en af nettene. Vi troede dog den var død indtil en af rangerne kom og tog den op og fortalte vi måtte tage den ud i vandet. Hvilket var enormt stort for det måtte man ellers ikke og vi fik lov som de eneste i vores gruppe. Det var overraskende stort at stå med den lille skid der havde lagt i sandet i 2 mdr. og nu pludselig bare vidste at den skulle kravle mod vandet og svømme selvom den aldrig før havde set snerten af vand. Vi prøver lige at ligge videoen ud af den lille skildpadde der kæmper sig igennem de små bølger ud i det store hav. Normalt sætter man dem først ud når det er blevet mørkt så fuglene ikke kan se dem, men vi krydser fingre for den klare sig!
Om aftenen kunne vi være heldige at se en af de store skildpadder. De plejer at komme omkring kl. 18-20 men man kan jo aldrig vide det med sikkerhed, for naturen har jo så sandeligt sin gang, så efter en omgang aftensmad ventede vi spændt i restauranten på at vi skulle løbe ud til strandbredden. Men intet skete. Der gik flere timer og folk lagde sig til at sove på stolene i restauranten. Selvom ingen af os har prøvet det, så tror vi det at det var sådan det føles at sidde på en fødegang. Klokken blev 23 og vi troede det måtte være tid fordi vi blev vækket. Men nej, nu var det tid til at sætte dagens babyskildpadder i vandet. De blev lagt ved strandbredden og farede ud mod vandet. Pludselig midt i denne seance blev der kaldt over walkietalkien at en skildpadde var ved at føde på den anden side af øen. Vi satte det lange ben foran og farede om for at se fødslen. Der lå den kæmpe skildpadde i en fordybning efterfuldt af et skildpaddespor på ca. 20 m. Vi fik fortalt den havde taget 45 min om at komme derop. Der kom det ene æg efter det andet indtil der på kort tid var kommet 87 æg ud. Skildpadden havde lavet et dybere hul hvori den dumpede æggene, men hvad den ikke kunne se var at rangeren samlede dem op i en spand. Da hun havde lagt det sidste æg, dækkede hun sine æg til - de æg der altså ikke længere var der. Vi kunne ikke vente og se skildpadden forsvinde ud i vandet igen da det ville forstyrre de andre skildpadder der muligvis ville komme og lægge æg. Vi skulle tilbage med de 87 æg og have dem i et sandhul oppe på farmen hvorefter der blev sat et lille net omkring og om 2 mdr. er de så klar til at finde ud i havet.
Morgenen efter skulle afsted. Vi fik at vide at i alt 5 skildpadder havde været på øen hvor de 2 havde lagt æg. Skildpadderne kommer nemlig også op for at se om de føler sig godt tilpas og så kommer de måske tilbage dagen efter og lægger deres æg.

Herfra gik turen til junglen som efterfulgt af bådturen tilbage til fastlandet, stod på et par timers kørsel i minibus indtil vi ankom til vores lille hytte i junglen. Dog hegnet inde så elefanterne ikke kunne vandre ind til os.
Vi startede ud med en eftermiddagstur op af floden hvor vi allerede efter kort tid så en masse aber, ude ved floden, der var i fuld færd med at spise. Her så vi også en giftig grøn slange som vi fik at vide kunne lamme hele kroppen med giften fra ét enkelt bid. Kort tid efter så vi vores første og eneste orangutang. Den var gemt lidt bag et træ så den var svær at se, men den var der og vi var super heldige overhovedet at se et glimt af den.
Om aftenen skulle vi på nightcruise ned af floden hvor vi så en masse flotte fugle på tæt hold, da de halv sov og derfor ikke rigtigt bemærkede os. Om dagen var de nemlig ikke til at komme i nærheden af. Lidt længere henne af floden så vi nogle krokodilleøjne i vandoverfladen og sejlede hen mod dem, men guiden fortalte at de altid forsvandt når man kom for tæt på. Vi sejlede derfor ind til bredden og fik øje på nogle små babykrokodiller som ikke kan siges at være generte. Vores guide havde flere gange prøvet at holde en, men kunne ikke få fat i en denne gang.
Vi fik sovet nogle timer, for kl. 5:45 skulle vi stå klar til vores morgentur på floden. Her fik vi øje på en gibbonabe og en meget sjælden fugl. Selv vores guide var helt vild da han så dem, de er begge to nogle dyr man kun en sjælden gang får lov til at se. Gibbonaben ser man aldrig, den kan man kun høre fløjtelignende skrig inde i junglen, hvilket den da i høj grad også gjorde her fra morgenstunden. Det må have været en god morgen :o)
Nu var det tid til at skulle rundt på egen hånd inde i junglen. Vi havde taget godt med tøj på og strømperne ud over bukserne da vi var blevet advaret om at der kunne være iler og det var egentlig først da jeg kom ind på landjorden at jeg følte en kæmpe frygt. Jeg pakkede mig ind i tørklæde og tøj og fik ærlig talt ikke set meget af junglen. Tobias og vores guide havde dog meget sjov med min reaktion. Men fy for den, dyr der kan suge sig fast til mig det bliver godt nok aldrig mig! Og derfor skulle jeg da under ingen omstændigheder med på nighttrek samme aften ude i junglen. Nej der måtte jeg blive hjemme og sende Tobias afsted i gule gummistøvler og ilestrømper. Så var han klar til en time i junglen hvor de stødte på kæmpe edderkopper, larver og andre kryb og der var helt sikkert også iler. Noget Tulle betegner som en "mega fed tur" og jeg synes han er noget så sej ;)
Efter to overnatninger i junglen gik turen videre til The Hot Springs. En park med nogle varme kilder der havde en dårlig dunst af æg. Men Tobias hoppede glad i og sad og hyggede sig indtil han til sidst fik mig overtalt til at give ham selskab. Det var en lille park hvor man også kunne komme op og gå i trætoppene på nogle hængebroer. Ret skræmmende, for det viste sig da hurtigt at vi begge var ret så højdeskræk når det kom til at gå på en vakkelvorn bro meget højt oppe i træerne.
Herefter gik turen til Mount Kinabalu som er Borneos højeste bjerg. Mange kommer hertil for at bestige det, men det havde hverken tid eller mod til. Vi ville dog have brugt dagen i dag på at gå rundt i nationalparken ved bjerget, men da det endnu en gang væltede ned med regn blev vi desværre nødt til at droppe det. Det ville have været et værre mudderbad, for bagefter at skulle sidde våde og beskidte i lufthavnen i flere timer. Vi tog derfor ind til byen og brugte nogle timer i centeret hvorefter vi tod tidligt ud i lufthavnen og har hygget os her indtil nu.
Flyet afgår om 2 timer så der skal snart tjekkes ind.
Knus herfra hvor vi nu i dag har haft 2 måneders fantastisk rejse og der kun er 3 måneder til vi er klar i lufthavnen i LA til at flyve tilbage til lille Danmark. Der er dog mange oplevelser imellem os og Danmark endnu :)