Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev jeg for første gang ramt af "kinasyge". Dårlig mave og bankede hovedpine. Overhovedet ikke en god start på dagen, og slet ikke i overensstemmelse med mit efterhånden stramme program for de sidste dage i Beijing!
Takke være Marias lager af medicin kom jeg på benene ved middagstid og Maria og jeg tog afsted på en hyggelig søndagstur i Beijing. Så dejligt at min skønne veninde endelig er kommet sig over sygdom (og at det ikke er en arbejdsdag!).
Vi startede med at gå til nordsiden af Den Forbudte By. Her ligger Kulhøjen som er en park med et kæmpe bjerg. Fra toppens smukke pavillon kan man se ned på Den Forbudte By og ud over Beijings tage. Beijing er virkelig stor- meget! Kulhøjen er opstået i forbindelse med udgravning af Den Forbudte By, jorden herfra udgør højen. At det bliver kaldt Kulhøjen er højst sandsynlig en mærkelig forveksling/dårlig oversættelse - for på kinesisk hedder det "Det smukke sceneris bjerg". - ikke ligefrem noget der minder om kul...
Midt på bjergtoppen er midtpunktet af Beijing. Her fik jeg selvfølgelig lige taget et par billeder :-)
Efter vores mini bjergbestigning burde jeg nok have tager hjem i seng og passe min sygdom, men tanken om ikke at få besøgt Lama Templet var ikke til at holde ud, så langsomt og med mange pauser nærmede vi os Lama Templet. - og det var helt sikkert et besøg værd! Templet, fra 1694, har gennem tiden været ambassadebolig for adskillige reinkarnationer af Dalai Lama og er i dag det mest populære. Desuden er det et af de bedst bevarede lamaistiske helligdomme i Beijing.
Udenfor templet var der fyldt med boder hvor man kunne købe store bundter af røgelsespinde. - en duft (lugt(!) i følge Maria) som allerede mødte os da vi stod ud af metroen et godt stykke derfra.
Hele tempelområdet var fuld af templer med forskellig historie og anvendelse. Bl.a. var vi i det tempel hvor Dalai Lama studerede medicin. Bagerste tempel i midten var enormt og flere etager højt. Herinde er en 26 meter høj Maitreya-statue (efter sigende skåret ud af eet stykke træ!). På pladserne foran templerne er der fuldt af store kar hvor de mange røgelsespinde sender røg mod himlen. Der er en højtidelig stemning på pladsen, trods at der er en del mennesker er det rart at det ikke er kamera-kinesere men i stedet bedende kinesere på knæ foran Buddha statuerne.
Med hjælp fra den nyfundne (guddommelige) energi som Lama Templet gav mig, får jeg lige akkurat bevæget mig hjem før jeg falder om i sengen og sover efter 1 sekund. Da jeg vågner bliver aftenen brugt på at planlægge tur til Den Kinesiske Mur og min videre rejse med tog til Hangzhou (læste om byen- og må bare derned!) og videre til Hong Kong.
- comments