Profile
Blog
Photos
Videos
Vågnede op i Beijing! - Det er jo en vild tanke!
Dagens opgave var at finde en restaurant med "en stor plasticand foran" - Det var Marias ordre. Var lidt nervøs ved opgaven, gaden er fyldt med kinesiske restauranter! Dog var det ikke til at tage fejl af, da jeg endelig spottede den - tja - en stor plasticand ER en stor plasticand når man er i Kina :o)
Restauranten hedder Quanjude Roast Duck Restaurant, og er en kæmpe restaurant på 5 etager. Det eneste de serverer er Roasted Duck! Så kl. 19 tog Maria, Sarah (fra Tyskland) og jeg plads ved et af de sindsyge mange borde på restaurantens 4. sal. På vej til bordet gik vi igennem et stort lokale med stole på lige rækker (fyldt med kinesere). Dette var ventesalen for at få et bord. Jeg blev ret glad for at vi havde bestil bord da dette gik op for mig.
Igen var Maria vores spiseguide, og vi bestilte en menu med en hel roasted duck med alverdens tilbehør. Egentlig beregnet til 2, men da vi var færdige var der stadig mad til mange... Det smagte godt, og jeg fik igen prøvet nogle nye ting! - og efter lang overtagelse, fik jeg mod til at spise et andehjerte!!! - vildt for en ex vegetar!
Tidligere på dagen var jeg rundt og indsnuse lidt mere af området. Bl.a. kom jeg forbi Skt. Josefs Katedralen, som er en katolsk kirke. Her var alt udenfra som en hvilken som helst anden katolsk kirke. Indvendigt var det noget helt andet. Alteret fyldt med plasticblomster og toppen på værket: TV skærme med katolsk musikvideoer på - og gæt en gang - som karaoke!!! - THIS IS CHINA!
- comments