hmm... Nu er det maaske paa tide at fortaelle lidt om dagligdagen hernede, naesten paa den anden side af kloden.

Om morgenen staar vi op til kl 7, og gaar saa ud til spisestedet som er et overdaekket sandstampet sted bag huset, hvor der er morgenyoga (for hvem der nu har lyst til at deltage). kl 8 er vi faerdige med yogaen, og stiller saa borde og stole frem saa der er klar til at morgenmaden bliver serveret. Det er nemlig saadan at der til hvert maaltid (morgen, frokost og aften) kommer nogle indere, fra en Idex camp et par kilometer vaek, med mad til os alle 24. Almindeligvis spiser dem fra vores hus i Idex-campen, men fordi vi er saa mange (dobbelt saa mange som det hidtidige stoerste hold) faar vi vores mad koert hen til os, da der ellers ikke er plads til os det andet sted. Efter morgenmad er der to, der har skrevet sig paa at tage opvasken (vi skiftes fra dag til dag), og mens de goer det slapper vi andre af, skriver dagbog, laeser, sover eller spiller spil til kl ca kvart i ni hvor der er morgensamlig. Denne foregaar ved at en fra holdet har skrevet sig paa til at lave noget den morgen -en leg, et oplaeg, billeder, nyheder ell. lign.. Herefter gaar der ca 10 minutter hvor folk der har noget paa hjerte kan ytre sig (det er der som oftest nogle der goer) om dag-til-dag ting der goer det lidt lettere for alle at holde hinanden ud, naar vi er saa mange paa saa lidt plads. Almindeligvis starter dagens planlagte undervisningsprogram derefter og varer saa til 4-tiden, som oftest ved en halv dags undervisning og en halv dags ekskursion, adskilt af frokosten der bliver leveret ved halv 1-tiden. Mellem kl 4 og halv 7, hvor der er er aftensmad, har vi saa normalt fri, saa man kan gaa paa stranden, tage til colva, paa internetcafe eller bare slappe af med en bog. Om aftenen, efter aftensmad, er det tit arrangeret et faellesarrangement -film, kend-hinanden-quiz, spilleaften, elev-aften (hvor nogle elever gaar sammen om at arrangere en event for aftenen), og herefter falder man normalt omkuld i sin seng ved 11-tiden (nogle gange foer). I weekenderne er der ikke et planlagt program, saa der kan man tage paa ekskursioner eller bare blive i huset og se naeromraadet. Alligevel er jeg oftest ikke mindre udmattet efter en weekend, for der er saa mange ting jeg gerne vil se, opleve og naa foer jeg skal afsted herfra igen.. tre en halv uge er ingenting pludselig.

Heldigvis er planlaegningen af undervisningen rigtig god. Der er dejlig med sammenhaeng mellem de timer vi har, og de ekskurtioner vi er paa. fx, da vi var paa fishermanns school i foerste uge havde vi samme dag haft om fattigdom, da vi besoegte et boernehjem (for piger) havde vi haft om kvinders rettigheder -og mangel paa samme- i Indien. Ligesaa havde vi haft religionsundervisning foer vi besoegte et tempel og saa en hinduistisk "gudstjeneste". I dag var dog lidt en undtagelse, men det skyldes at vi er saa mange, saa da vi var paa fishermanns school var det andet hold paa Monte Hill centeret, og i dag var det saa omvendt. Monte Hill er et projekt med kombineret computerundervisning for kvinder, skole og boernehave, placeret i det stoerste slum-kvarter i Goa. Vi startede med at se skolen, og var to personer i hver klasse (jeg var i 3. sammen med en anden pige fra GC ved navn Simone). Vi havde ca. 20 minutter i klassen, og blev, af den engelsktalende volontoerlaerer der var i klassen, bedt om at saette os ved at barn og lave et papir med engelske staveoevelser. I loebet af faa minutter var man omringet af en 5-10 boern der alle sammen raabte "teacher, teacher" (deres ord for "voksen i skolen") og konkurrede om ens opmaerksomhed. De var overraskende dygtige, boernene, og havde en lyst til at laere man ikke oplever nogen steder i en dansk 3. klasse! Det var en glaedelig oplevelse, og jeg havde paa ingen maade lyst til at gaa da vores laerer kom for at hente os videre til boernehaven, men denne var ogsaa en stor, dog knap saa glaedelig oplevelse. Boernehaven var intet lignende det man kender fra Danmark. Den er faktisk bare bestaaende af et stort (ca. 7x8m) rum, som er kombineret koekken/lege-/undervisningsrum. I dette ene lokale var der boern i alderen 2,5 til 6 aar, og 49 af slagsen!!! der er meldt 60 (!!!) boern til boernehaven, men nogle var syge, saa i dag var der "kun" 49. Hver maaned blev boernene vejet, og dette blev saa foert ind paa et skema, saa de to der arbejdede i boernehaven kunne holde oeje med at boernene ikke var underernaerede. Til at starte med var boernene en smule tilbageholdende, men hvis man satte sig ned til dem paa gulvet, varede det ikke laenge foer de kravlede rundt paa dig og spurgte wauds joour naame? De kunne saa heller ikke meget andet paa engelsk (ikke noget de viste i saa fald), men blev enormt glade hvis man svarede paa det haltende hindi man kunne. Vi havde desvaerre heller ikke laenge her, foer vi skulle videre og se det lokale hvori de havde computer-class. Her underviste de piger der ikke laengere gik i skole i at kunne bruge word, powerpoint, internettet og for de bedste ogsaa excel. Jeg fandt aldrig ud af hvad pigerne skulle bruge deres laerte faerdigheder til, for da jeg spurgte om de arbejdede fik jeg at vide at nej nej nej, de gik skam hjemme, og de faerreste hjem i det kvarter har computer endsige internet, men det var maaske ogsaa ligesaa meget for at give de unge piger et fristed og et forum hvor de kunne udvikle nogle faerdigheder og vaere pligtfri for et kort stykke tid. Til allersidst saa vi et hjem, ikke meget stoerre end Peters og min lejlighed, hvor der boede 18 mennesker i en saakaldt joined family. Taenk engang at det kan fungere! Der var en lille stue, to smaa sovevaerelser og et koekken (gaar ud fra at toilettet var et hul i jorden ude bagved), som udgjorde de rammer som alle de her mennesker skulle eksistere indenfor.

Efter et kort (og lidt maerkeligt, med en foelelse af at vaere anmasende) besoeg skulle vi hjemad. Da vi kom tilbage til skolen for at gaa hen til bilerne bliver jeg moedt af et hoejt TINA!!!! hvoefter der kommer en lille pige fra 3. klasse flyvende og kaster sig i armene paa mig, og hende og hendes veninde foelger mig hele vejen tilbage til bilerne og vinker farvel hvorefter de loeber hjemad igen (i sig selv imponerende i varmen!).. En staerk oplevelse med de boern, og noget jeg goer mit bedste for at huske...

Det er selvfoelgelig kun et udsnit af hvad jeg oplever og foeler, og jeg maa igen aerges over ikke at kunne fortaelle og forklare ansigt til ansigt med alle billederne fra dagen, men den oplevelse maa jeg glaede mig til at kunne dele naar jeg kommer hjem.