Så er der gået lidt over en uge, her i Indiens ferieparadis, selvom det føles som om lille Danmark er flere måneder væk. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om tiden går hurtigt eller langsomt, for det er som om dagene bare forsvinder ind i hinanden hurtiigere end man kan følge med, men samtidig føles det også som om der er gået meget længere end de ti dage der i virkeligheden kun er brugt hernede.

Her i weekenden har hele holdet (alle 21 piger og 3 drenge) været en tur en i by i nabostaten kaldet Hampi. Hampi er med på world heritage listen pga af de mange gamle templer og statuer. En by så anderledes end Colva og Margao. Meget mere livlig og rolig på samme tid (sådan noget kan nemlig sagtens lade sig gøre i Indien..) og med omgivelser der tager vejret fra dig gang på gang. Det varierede mellem frodige banaplantager og hvad der lignede næsten regnskov og til golde ørkenområder med store klippestykker spredt og nogle i store klumper der formede bjerge. Billederne burde vist næsten kunne tale for sig selv, for der er så meget at fortælle at det er helt umuligt at gøre uden at have dem at tale ud fra, så jeg glæder mig til at forklare og fortælle om dem alle sammen når jeg kommer hjem! ;)

Busturen til og fra derimod bør næsten nævnes. For det første frygtede man for sit liv hele vejen, da buschafføren bare kørte til og vejene var elendige (kombineret med at alle i Indien "bare kører til"). Den eneste regel ser ud til at være at man helst skal dytte når man overhaler, og når man kører rundt i et svig dytter man også, og hvis der dyttes igen sætter man farten ned, ellers kører man bare uforstyrret videre... Turen ud var dog okay. Når ens bankende hjerte først havde lagt sig, var man næsten i stand til at sove hele turen, og opdagede faktisk næsten ikke at man var 5 timer forsinket fordi der var kæmpe kø (indebærende oksekærrer og hele molevitten...). Turen hjem derimod var noget for sig! Chafføren var så stresset over alle de hvide mennesker der væltede ind, at han følte for at tvinge os ind på bestemte pladser og så skulle vi ellers side der til alle var kommet ind. Hvis man satte sig et andet sted for at gøre lidt plads blev man straks med en sur og forvirret mine smidt tilbage. Det betød, at peter og jeg endte med et sæde helt oppe ved døren ind og ud fra chaufførens sæde, så der væltede indermænd ind og ud af vores "soveplads" til 700 rupies hele tiden. Derudover var der nogen der havde besluttet at tage en abe med IND i bussen, kun styret af en snor om halsen, og det der med om den sad på ens sæde eller ej, tog de ikke så tungt, men grinte bare hvis man blev lidt stresset over at vågne op til en abe der sad helt oppe i hovedet på en... Og tam var den altså ikke, men helt fyldt med lopper var den til gengæld. Meget stressende og ærgelig bustur, men heldigvis var vi denne gang kun ½ time forsinket, og alle overlevede heldigvis også denne gang :)

Nu er vi så hjemme i Colva igen, meget trætte, men alle dejligt tilfredse med en dejlig tur til en fantastisk hyggelig by, jeg vil næsten fristes til at kalde den noget lignende indiens Rom, parate til en uge mere :)