Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en dejlig dag med longtailfaerge paa floden Chao Phrayah i Bangkok gik vi ned til vores femstjernede gadekoekken og fyldte os med alt det vi synes er bedst. Vi fik en ret gratis fordi det var vores sidste dag og sikkert ogsaa fordi vi har vaeret saa flittige gaester.
Fredag stod vi op kl. 6 for at komme ud af vagten i saa god tid at vi ikke ville komme til at sidde fast i morgenmyldretrafikken.... det kom vi nu til alligevel, men vi var i saa god tid at det ikke gjorde noget. Suvarnabhumi Lufthavnen er utrolig effektiv og nem at checke ind i og finde rundt i og endelig sad vi og ventede i gaten paa vores lille Airbus, som skulle flyve ostil Koh Samui paa under en time. Det blev en meget fin tur igennem blaa himmel med sol og groent hav 10 km under os og inden vi vidste af det landede vi i Samui Lufthavn uden at nogen fra familien vidste vi ville dukke op den dag.
Der var da heller ingen hjemme da vi ankom til Bophut, saa vi maatte stille pakkenellikerne og gaa igennem skjulte stier, som kun Dahm og jeg kender ned til det sted, hvor vi vidste vi helt sikkert ville finde nogen.
Da vi naermede os blev vi straks genkendt og vi blev nu moedt med en masse hoeje raab og udbrud.... "Dahm er kommet hjem"... "og hun har familen med..men hvor er Mali ogNawng Mai?" Ingen kunne forstaa at vi kun havde Rune med, som her kun kendes som "Manar". Det var et dejligt gensyn og Dahm straalede og maatte fortaelle alt hvad der var sket de sidste seks aar paa en times tid Det er thaier gode til, saa vi fik snart en motorcykel at koere paa og blev snart logeret ind i et af familiens huse.
Her bor vi nu paa anden dag og har allerede vaeret rundt og hilse paa gud og hver mand i hele Bophut. Rune og jeg er ved at smelte hver gang vi bevaeger os ud af huset, hvor der trods alt er et rum med aircondition og en masse ventilatorer, men vi har efterhaanden vaennet os til det og kompenserer ved at drikke en masse sprite og vand og ind imellem ryger der vel ogsaa nok en kold Singhaoel ned hos den gamle. Rune er helt frisk og er nu faetter til seks smaa, hvoraf vi kun tidligere har set den aeldste Boss, som nu er 7 aar gammel. Resten er foedt efter vi var her sidst for seks aar siden. Vi bliver behandlet som paver og fyrster og mange i byen stopper os og vil vide alt om hvad der er haendt siden sidst. Dahm fortaeller og fortaeller - her kan hun faa afloeb for sin fortaelleglaede og der lyttes interesseret naar hun beretter om hvordan det er at leve i lille Danmark.
Jeg nyder selv at se min kone og yngste soen saa glade og tilfredse med det vi goer lige nu og jeg har allerede ladet mig overmande af den foelelse af tidloeshed, som jeg kun kender herfra fra tidligere ophold. Tiden eksisterer simpelthen ikke her paa Koh Samui. Der er noget magisk over det, som er svaert at forstaa foer man har oplevet det og det er sket for mig hver eneste gang jeg har vaeret her. En foelelse af lykke og fuldkommenhed og en foelelse af at vaere et sted, hvor man foeler at passe helt ind. Dette til trods for at Koh Samui langt fra er idag, hvad den var da jeg kom her foerste gang.
Nu er opgaven saa at bryde magien omkring tidloesheden, saa vi ikke lige pludselig staar i den situation at skulle med flyet hjem igen uden at ane hvor tiden blev af.....
- comments
Lise En helt igennem fantastisk og medrivende beskrivelse af hvad livet også kan være og hvad det har at byde på, hvis vi bare giver os tid til at mærke efter.. Meget smukt skrevet, Thomas
Thomas Tak søde Lise...det kan simpelthen ikke blive bedre for mig end netop nu :-)