Profile
Blog
Photos
Videos
Af og til er det dejligt at vende tilbage til det kendte og trygge. Specielt naar man lever intenst i en periode, som den vi har i oejeblikket. Der er noget universelt ved alle steder og omraadet omkring Maruay hotellet hvor vi igen bor har sit eget lille lokale samfund med alle dets smaa og store elementer.
Som f.eks. Som Tham damen, som kan lave verdens bedste papayasalat paa mindre end tre minutter. For mig er det kunst nar mennesker kan et haandvaerk og alle disse gadeboder, som ligger her og som vi nu kender har hver deres speciale....:
Der er den unge mand, der laver Roti - en slags elastiske tynde pandekager af hvedemel, olie og aeg, som bages paa en tynd staalplade og laves til banabskivefyldte pakker, der derefter lukkes og dryppes med kondenseret maelk med sukker.
Frugtmanden, der har skaaret forskellige frugter ud i mundrette stykker og lagt dem i plastikposer paa is, saa de lige er til at snuppe i forbifarten for en femmer...papaya, ananas, mango, guava og cantaloup- og vandmelon.
Drengen, der efter moerkets frembrud kommer med sin ladcykel, hvorpaa han spreder otte forskellige slags ristede insekter ud til vores skue og eventuelle snack-lyst :-)
Eller det bedste af det hele: vores favoritspisested lige i kanten af Pahonyothingaden, hvor vi sidder sammen med alle de andre gaester ved smaa campingborde og plastiktaburetter og hvor vi nu efter vel nok fem-seks besoeg endnu ikke har udtoemt kokkens evner. Det har vaeret BINGO hver eneste gang og efterfoelgende har vi - i hvert tilfaelde jeg selv - bare glaedet os til at komme igen naeste dag. Vi spiser her fire retter femstjernet goumetmad med ris for 40 kr for tre mennesker - stik den!
Nu er det imidlertid desvaerre slut, for imorgen skal vi tidligt op og ud til Suvarnabhumi Lufthavnen for endelig at komme til Koh Samui - men der venter nye fantastiskerier, ved jeg :-)
- comments
Farfar og Kirsten Hej I tre globetrottere............ her er klokken netop nu 22.32, så det er jo langt over min normale sengetid - farfar ligger allerede på sit grønne øre og jeg følger snart efter ham, men jeg har siddet og ordnet en del på computeren (den lille tidsrøver) - Men det ser jo stadig ud til, at I har det godt og nyder alle indtryk og oplevelser. Det bliver dejligt, når I når ned til Koh Samui - så skal I nok på hovedet i havet - det bliver spændende atter at se familien !! Og Rune har det vel også fint igen ?? Hyg jer...............Vi glæder os til næste bulletin. Knus fra Kirsten og farfar.