Til en forandring starter vi ikke dagen med at pakke vores tasker sammen, da vi skal blive her i to nætter, hvilket er meget rart. Jeg starter med at tage noget tøj på (top, shorts og klipklapper), børste tænder, lægge en tynd sort streg rundt om øjnene og smøre mig ind i solcreme. Jeg er ved at få en dejlig, jævn farve, og selv mine skuldrer er rigtig pæne, efter den lille katastrofe jeg havde den første dag hernede. Jeg har stadig noget faktor 30 solcreme fra kattefarmen, men er nu trappet ned til faktor 20 - den jeg havde med hjemmefra - og det fungerer glimrende. Klokken syv får vi en meget let morgenmad, og herefter kører vi en lille tur ned til bugten, som hedder "False Bay" (som betyder "den falske bugt"...). Det kan måske hænge sammen med at bugten faktisk er en sø, men den ligger meget tæt på havet, og efter det voldsomme regnvejr der har været det sidste stykke tid, venter de lokale faktisk bare på at søen flyder over og kommer til at gå i et med havet. Vejret er lettere skyet men stadig meget varmt, så det er det perfekte vejr til at gå en tur i, uden hverken at blive stegt levende eller fryse. Vi går rundt i ca. 1½ time, stille og roligt, hvor vi får fortalt lidt om området og træerne og planterne her, bl.a. nogle træer kaldet febertræer, som har et tyndt lag gult støv på stammen, som forhindrer træerne i at brænde ved skovbrande. Vi passerer også et sted, hvor der er linet kranier fra diverse dyr og hjorte op på et stakit, zebra, bøffel, kudu, impala osv., og endda et kæmpe kranie fra en flodhest, hvor vi virkelig kan se hvor enormt et gab, sådan en basse har. Tilbage i lodgen er den store morgenmadsbuffet klar; frugtsalat, yoghurt, røræg, grillede tomater osv. Herefter har vi to timer til at slappe af, inden vi skal på gamedrive i en park et stykke herfra. Jeg havde faktisk frygtet at jeg ikke ville have særlig meget tid til at skrive her på safarien, men det har jeg, og det er rigtig rart med nogle pauser indimellem, så man kan slappe af lidt inden man skal ud og opleve noget mere. Det værste er at vi ikke har internet. Vi har ikke haft internet siden Johannesburg, og vi får først internet når vi kommer til Dolphin Coast - Delfinkysten - i morgen eftermiddag. Jeg klarer mig nu fint nok uden internet, især når jeg får tid til at skrive blog hver dag, så det eneste jeg skal gøre når jeg får internet, er at uploade det jeg har skrevet. Alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulerer over hvordan det går derhjemme, og om alt er okay. Hvis der er sket noget derhjemme, er der ingen der har en jordisk chance for at få fat i mig, før jeg får internet igen, og så er det pludselig lang tid at skulle vente en hel uge på. Heldigvis mener jeg at der er okay muligheder med internet resten af turen, ikke hver eneste dag, men ca. hver anden eller tredje dag, så det er nu meget rart.

Lidt over tolv kører vi fra lodgen her i Kwazulu i to åbne safaribiler. Vi skal et godt stykke vej, så vi kører omkring 100 km./timen, så jeg får hurtigt taget min kasket på, og en hættetrøje på, hvor jeg snører hætten til omkring ansigtet, da det blæser utroligt meget, når vi kører så stærkt. En lille time senere er vi fremme, og klar til at køre ind i Hluhluwe game reserve. Den første times tid sker der ikke så meget. Så holder vi ind for at få middagsmad, som er nogle store boller dyppet i noget sødt, oliestads, det minder lidt om donuts. Desværre ikke lige den middagsmad jeg havde håbet på, da jeg er ret så sulten og har ondt i maven. Efter middagspausen støder vi pludselig på to KÆMPE store næsehorn lige ved siden af vejen. Jeg er meget imponeret over hvor mega store, men også hvor flotte og fascinerende de er. Krysti fortæller at et næsehorns horn nemt kan gå for en million dollars på det sorte marked, dvs. 6 millioner danske kroner... Man kan desværre godt forstå, hvorfor det kan være lokkende for nogle mennesker at gå på næsehornsjagt, men det har jo også haft konsekvenserne at næsehornet er ved at blive en truet dyreart, hvilket er en kæmpe skam. De næste par timer ser vi masser af næsehorn, og også to voksne med en lille unge! Selv Krysti har aldrig set så mange næsehorn i parken før. Så selvom vi stadig mangler at se løver, geparder og leoparder, har jeg nu i hvert fald fået set masser af smukke næsehorn.

Efter aftensmaden går jeg hen med min tallerken i køkkenet, hvor jeg spotter en lille chokoladebrun gut, som kigger meget genert på mig. Det er opvaskeren - Nebo's - søn, og Ladina og jeg bliver på kort tid smask forelskede i ham. Nebo fortæller at han kun er 2½, så han kan godt være lidt sky, men at han er en meget klog dreng. Desværre forstår han ikke engelsk endnu, han har kun lært zulu indtil videre. Jeg driller ham og kilder ham under hagen, og et stort smil breder sig på hans læber, SÅ sød en lille dreng! Nebo fortæller Ladina og jeg, at han er 23 år, men drengens mor er kun 18, så hun var 15 år da han blev født. Parret er stadigvæk sammen; moren går i skole og Nebo arbejder og tager sig af sønnen, sådan at hans kæreste kan få sig en uddannelse på trods af deres situation. Jeg synes det er sejt gået. Jeg vil rigtig gerne selv have børn tidligt, men på den anden side kan det også hurtigt blive FOR tidligt, men jeg synes det er livsbekræftende at så ungt et par kan få sådan en lille solstråle ind i familien, og klare det hele, selvom det ikke altid er nemt.