Profile
Blog
Photos
Videos
Gårsdagens tur rundt i Krüger parken bød ikke på helt så mange oplevelser, som jeg havde håbet på. Heldigvis har jeg jo ikke forladt Sydafrika endnu, og ikke engang parken endnu, så måske får vi allerede nogle flere dyreoplevelser i dag! Ladines alarm på telefonen ringer klokken 04:30, og så er det ellers op og pakke og derefter en meget kort morgenmad, så vi kan kører lige så snart porten åbnes klokken 05:30. Få minutter før afgangstidspunkt sidder alle klar i lastbilen, så vi kommer hurtigt på vejen og ud i landskabet, hvor dyrene er ved at vågne. Det ideelle tidspunkt for gamedrive er rigtig tidligt om morgenen, så vi krydser alle sammen fingre for at se nogle dyr. Alle dem der var på gamedrive i går aftes fik set nogle kæmpe store næsehorn LIGE foran deres bil! Jeg vil enormt gerne se næsehorn, og også gerne flodheste, løver og leoparder, men sidstnævnte er meget sjældent at se, da de gemmer sig rigtig godt.
Vi kører lang tid uden at se ret meget, men pludselig får vi øje på nogle næsehorn, to voksne med en lille unge, dog meget langt væk. Et stykke tid senere ser vi igen næsehorn, denne gang ret tæt på, omkring 20 meter fra lastbilen. Det er en flok på fem store, flotte næsehorn, der går og spiser lidt græs (det er hvide næsehorn, som er planteædere). Senere ser vi en vild hund der sidder på vejen lige foran os, den er alene og ser ud til at være gravid. Lidt i otte ankommer vi til et lille café og shoppe-område, hvor de fleste af mine medpassagerer vil give deres højre arm for at få en kop kaffe... Der er en kæmpe menu med lækre slags morgenmad, men da vi vil bestille, viser det sig at de kun har fire forskellige slags. Da jeg bestiller en cappuchino er det også galt, da cappuchino-maskinen ikke er klar endnu... Ann ryster på hovedet af den dårlige service, men der går alligevel en halv time før vi forlader stedet, da kaffe og sandwich åbenbart er mere komplekst end som så. Hele formiddagen går med at køre og køre og køre. Jeg får hørt en masse musik på min mp3'er og slappet lidt af. De indimellem meget lange køreturer i lastbilen, er måske det værste ved turen, fordi folk bare sidder og blunder og hører musik og læser. Jeg tænker rigtig meget, når jeg bare sidder der, tænker på hvordan det går derhjemme og hvor mange dage der går før jeg er på vej hjem, og spekulerer over ligegyldige ting, såsom hvad jeg skal have på til Alberthes konfirmation, som vi skal til en måned efter jeg kommer hjem. Før middag ankommer vi til grænseovergangen til Swaziland, og skal have stemplet vores pas, inden vi kan komme videre. Desuden skal vi GÅ over grænseovergangen, så de kan se hvem og hvor mange vi er. I kongeriget Swaziland kører vi yderligere nogle timer, før vi stopper for at få middagsmad, i form af sandwiches med diverse pålæg, som vi hver især selv smører. På den rasteplads vi holder ind på, sidder der en mand ved et træ og graver med en pind i jorden, tydeligvis en ludfattig hjemløs, som muligvis også har mistet forstanden. Jeg bryder mig ikke om at han sidder og stirrer på os, med vores store lastbil og klapstole og sandwiches. Da vi sidder og spiser kommer der pludselig en politibil kørende, som holder ind bag os, og de siger til Krysti at vi skal kører videre, da det ikke er sikkert at opholde sig her. Jeg spiser færdig og vi begynder lige så stille at pakke sammen, og jeg spørger så Krysti om vi holder ind ved en toilet snart, men Swaziland er åbenbart generelt meget fattigt, så offentlige toiletter er ikke noget de investerer i, som der ellers er overalt i Sydafrika. Jeg snakker lidt med Steffi om hvad vi skal gøre, da der er 1½ time til grænseovergangen til Sydafrika, og ingen af os har lyst til at holde os så længe. Vi finder det første og bedste træ og sætter os skiftevis til at tisse bagved det. Lidt grænseoverskridende; jeg hader at tisse i det fri, jeg er altid så bange for at jeg kommer til at tisse på mine bukser, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har gjort det. Jeg havde håbet på at jeg kunne undgå det på den her tur, men da det er overstået fortryder jeg det ikke.
Vi kører som sagt ca. 1½ time, hvor vi på et tidspunkt kører over en bro, hvor der ligger en krokodille i noget sand ved bredden, og længere henne står der en kæmpe flodhest på nogle sten, så vi må stoppe midt på broen for at tage billeder og beundre det enorme dyr!
Kort tid efter ved grænsen, skal vi ud og have stemplet vores pas igen. Ved paskontrollen er der et stort fad med kondomer, som man kan tage kvit og frit, som en kampagne mod HIV. Det snakker vi lidt om, jeg har set disse "automater" mange andre steder i Sydafrika, og jeg synes det er super godt, da det jo er et kæmpe problem hernede. Efter at være kommet tilbage i lastbilen igen, kører vi yderligere nogle timer gennem Zululand-området, før vi ankommer til et supermarked, hvor jeg hæver nogle flere rand i en ATM, og får købt lidt søde sager og en dejlig, kølig Kitkat-isvaffel. Krysti har sagt at vi er på lodgen omkring klokken syv, så da vi pludselig holder foran et sted hvor der står "Drifters lodge" klokken fire, kigger vi alle forvirrede rundt på hinanden. Krusty har selvfølgelig taget røven på os, og synes selv det er skide sjovt. Vi er lettede over at være fremme, efter en dag hvor vi har kørt i mange, mange timer. Lodgen er rigtig fin, men jeg kommer til at dele værelse med Ladina igen, da der åbenbart ikke er særlig mange værelser. Jeg undrer mig over hvad de mon havde gjort, hvis vi havde været flere end 11 personer, for safariturene er lavet for op til 17 personer, så vi kunne have været en meget større gruppe, end vi er. Resten af dagen går med afslapning, jeg tager mig et dejligt langt bad og ved syv-tiden er der mad, og så fejrer vi Isabelle, som har fødselsdag og bliver 50 år. Der er en ret sød lille hund her, uden at vide noget om hunderacer vil jeg skyde på at det er en gravhund, den har i hvert fald størrelsen til det. Den er meget stille og rolig, men kommer når man kalder, og så ligger den sig ellers foran én og ruller om på ryggen, i håb om at blive nusset på maven. Jeg har aldrig været særlig glad for hunde, fordi mange af dem kommer farende når man kommer, hvilket jeg ikke bryder mig om, men den her er ret kær og jeg kan ikke lade være med at synes den er lidt sød. Anders, du ville være stolt hvis du så mig nu, haha. Kort tid efter aftensmad går jeg i seng.
- comments