Profile
Blog
Photos
Videos
05.11.2010
Igen i dag gik vi en tur ud på halvøen. Kameraet løb nemlig tør for strøm da vi var derude i går. Vi gik ude på nogle sten for at komme over til en lille ø der ligger 5 meter fra land. Dette droppede vi dog igen, da stenene var glatte og Ninna skvattede to gange så inderne grinede af hende og hendes hvide shorts blev grønne. Så vi ville i stedet leje en kajak og sejle rundt om den lille ø sammen med nogle af de andre. Denne plan blev dog forpurret af, at det begyndte at regne igen, dog ikke så meget som i forgårs. Så lige nuer planerne for i morgen at leje en kajak og sejle rundt om øen, hvis det da ikke regner.
I dag er det juleaften for inderne, hvilket også bliver kaldt Diwali, lysets fest. Det vil sige at der er stearinlys tændt i alle butikkerne til aften, og der bliver skudt nytårskrudt af i lange baner.
Så i stedet for at fejre at julebryggen kommer i dag, vil vi hygge os på stranden og se fyrværkeri.
Der er, igen, kommet nogle flere fra Evershine Guest House i Anjuna,her til Palolem. Så vi glæder os til at snakke med dem igen i aften.
I hytten har vi ikke set nogle kakerlakker de sidste par dage, jubii! Men til gengæld er der kun strøm af og til, og brusebadene foregår altså i koldt vand.
- comments